Dansk »terrorstøtte« til FARC spreder sig

Syv aktivister fra t-shirtfirmaet Fighters+Lovers (F+L) risikerer i den nærmeste fremtid årelange fængselsstraffe for at have ydet økonomisk hjælp til oprørsbevægelserne FARC i Colombia og PFLP i Palæstina.

Alligevel er flere foreninger på det seneste fulgt i kølvandet på F+L ved at sende penge til FARC. Senest har den faglige klub under fagforbundet Træ-Industri-Byg i Danmark sendt penge til de colombianske oprørere i solidaritet med forfulgte fagforeningsfolk i Colombia.

Iført t-shirts fra Foreningen Oprør modtager ledende medlemmer af FARC 50.000 kroner fra foreningen.

Ifølge Den Faglige Klub er retten til international solidaritet en så vigtig demokratisk rettighed, at man herfra er parat til at udfordre den danske terrorlovgivning ved at sende et symbolsk pengebeløb til FARC.

Den Faglige Klub har derfor sendt 10.000 kroner til den tidligere tillidsmand i Nestlé i Colombia, Raul Reyes, som efter at være udsat for dødstrusler fra højreorienterede paramilitære grupper, sluttede sig til oprørsbevægelsen.

– Vi sender det symbolske beløb nu for at spille ind i den retssag, der kører mod Fighters+Lovers. På vores næste generalforsamling vil vi undersøge mulighederne for at starte en større indsamling til FARC. siger Jens Borking, der er medlem af bestyrelsen i Den Faglige Klub, til dagbladet Information.

Modstandsfolk må godt
Og det er ikke første gang, at andre end F+L sender penge af sted til FARC. I 2006 sendte Horserød-Stutthof Foreningen ligeledes et symbolsk beløb til oprørerne, og det var ikke en støtte, der blev lagt skjul på – tværtimod blev justitsministeriet informeret om støtten. Ifølge Dagbladet Arbejderen har ministeriet bekræftet modtagelsen af brevet fra Horserød-Stutthof Foreningen, som blev sendt videre til politiet.

Alligevel har det danske justitsministerium valgt at ignorere den åbenlyse politiske provokation. Ifølge foreningens formand, Anton Nielsen, hænger det måske sammen med, at det er nemmere for anklagemyndigheden at føre sag mod en gruppe yngre mennesker, end mod en forening for gamle modstandsfolk, som regeringen i flere omgange har hyldet som helte.

Professor i strafferet ved Københavns Universitet, Vagn Greve, har til Politiken udtrykt forundring over denne forskelsbehandling, da lighed ifølge professoren er helt fundamental for juraen.

En ny »appelsag«?
Med de gentagne og velovervejede brud på terrorloven fra politiske organisationer minder sagen efterhånden om sagen mod Foreningen Oprør, der i maj 2005 offentliggjorde en international appel, som opfordrede organisationer i Europa til økonomisk at støtte »frihedsbevægelser, som kæmper for sekulære, demokratiske og humanistiske mål«.

Tre måneder senere blev en talsperson for Oprør anholdt og sigtet for opfordring til terrorisme. Samtidig fjernede politiet, med domstolens godkendelse, den omstridte appel fra foreningens hjemmeside.

Men resultatet blev, at foreninger og organisationer over hele verden offentliggjorde »den forbudte appel« på deres hjemmesider, og politiet måtte se i øjnene, at det nok bliver umuligt helt at fjerne appellen fra internettet.

Sagen gik hele vejen igennem retssystemet, og endte med Højesterets godkendelse af politiets beslaglæggelse.