Venstreradikalt dilemma: Boykot, kunst eller valgkamp

Den udenomsparlamentariske og radikale venstrefløj i København reagerer politisk forskelligt på valgkampen. Nogle opfordrer til boykot og andre maler valgplakater over.

Andre dele af det venstreradikale miljø støtter Enhedslisten – nogle deltager i valgkampaktiviteter og nogle har taget initiativ til en mail-kæde, der maner til omtanke ved udsigten til, at Enhedslisten kan få problemer med at komme over spærregrænsen den 13. november.

Dele af det venstreradikale miljø vil boykotte Folketingsvalget den 13. november. Foto: Mark Knudsen.

Odysseus’ kyklop-trick
København – ikke mindst Nørrebro – er i de sidste dage blevet klistret til med plakater, der ikke kan tolkes som andet end opfordring til boykot af Folketingsvalget den 13. november.

»Stem på ingen«, lyder teksten på en plakat, der er underskrevet AK69 - sandsynligvis en aktionsgruppe med tilknytning til ungdomshusbevægelsen i København.

»Ingen er ærlig, ingen er en god politiker, ingen repræsenterer dig. Du behøver ingen«, lyder argumentationen på den sort-hvide plakat.

Hvide kunstlærreder
Andre aktivister har i flere omgange været ude at overmale hundredevis af valgplakater i København med hvid maling, senest natten til den 8. november.

– Vi havde udset os en række store trafikknudepunkter i København. Her har vi forvandlet de ophængte valgplakater til »hvide kunstlærreder«, fortæller en af aktivisterne, der ønsker at blive kaldt Pernille.

Ifølge Pernille er aktivisterne ikke gået efter nogle bestemte partiers valgplakater. For at understrege, at malingsaktionen ikke retter sig mod den ene eller anden politiske blok, men mod selve valgkampssystemet, har de valgt at overmale alle partiernes plakater.

Aktivister overmalede natten til 8. november valgplakater fra alle partier med hvid maling.

Eller som Jon, en anden af aktivisterne, forklarer det overfor Modkraft.dk:

– Når vi går efter alle partier, er det for at understrege, at partidemokratiet er dødt.

Politik er blevet et reklameshow
Hvad er aktionens formål?

– Ved at male plakaterne hvide forsøger vi at skabe nogle platforme, hvor folk selv kan udtrykke sig. I stedet for, som tilfældet er nu, bare at blive talt til af nogle tomme ansigter med falske smil, forklarer Jon.

Pernille supplerer:

– Valgplakaterne, og valgkampen i det hele taget, afspejler, at demokratiet efterhånden er blevet forvandlet til et reklameshow, hvor partierne er virksomheder og deres politik en vare, som de så forsøger at sælge, bl.a. gennem disse markedsføringskampagner.

– Det er jo efterhånden blevet sådan, at det ikke er politikken eller budskaberne, der er afgørende for, hvem der bliver valgt. Det afgørende er, hvem der kan mønstre flest penge og flest kendte ansigter.

Folk kan styre sig selv
Adspurgt om deres demokratiideal svarer Jon:

– Et system, hvor der er flere deltagelsesmuligheder, hvor det ikke bare handler om at sætte et kryds på en stemmeseddel hvert fjerde år. Det nuværende system installerer folk i rollen som passive »vælgerforbrugere«. Vi ønsker et demokrati, hvor folk er aktive. Vi tror, at folk har evnen til at styre sig selv i fællesskab.

Valgplakaterne er vel en del af partiernes kommunikation med vælgerne og på den måde et element i den demokratiske proces. Er det ikke antidemokratisk at overmale plakaterne? Forhindrer I ikke kommunikationen mellem nogle folkevalgte politikere og så deres vælgere?

– Som vi ser det, er der ingen reel kommunikation endsige politik i valgplakaterne. De er udtryk for rent spin: De vil ikke kommunikation, kun en envejs-påvirkning, svarer Jon.

Aktion åbner for reelt demokrati
Og han fortsætter:

– Faktisk mener vi, at vi, snarere end at obstruere demokratiet, bidrager til det ved at overmale plakaterne. Gennem vores aktion giver vi folk en mulighed for selv at komme til orde. Vi åbner for, at et reelt demokrati kan komme frem.

De overmalede valgplakater skal give stemme til andre end de etablerede partier. På Blågårds Plads er opfordringen blevet fulgt. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

I gør jer mange overvejelser over aktionens mening og formål, men tror I, folk får fat i det? Ser de ikke bare nogle valgplakater, der er blevet hærget?

– Den fare er der selvfølgelig, medgiver Pernille.

– Af samme grund overvejede vi også at forsyne de overmalede plakater med et klistermærke, der redegjorde for aktionens baggrund og formål. Desværre har vi ikke fået den del helt på plads endnu. Indtil videre forsøger vi at råde bod på problemet ved at udsende en pressemeddelse, svarer Jon, der ligesom Pernille og de øvrige aktivister i gruppen, der tæller omkring 30, håber, at folk rundt omkring i landet vil lade sig inspirere af deres aktion.

Kædemail skrevet af venstreradikale
Det er dog ikke alle dele af det udenomsparlamentariske og venstreradikale miljø, der forholder sig så principielt afvisende til valgkampen. I den anden uge af november cirkulerer en kæde-mail, der, selv om den henvender sig bredt til folk, der »måtte overveje at stemme enten Ø, F, A, B, blankt eller måske slet ikke«, udspringer af det venstreradikale miljø i København.

Mailen opfordrer til »at stemme på Enhedslisten - netop ved dette valg« og opridser tre hovedargumenter. Det første er listens rolle som demokratisk vagthund, der tager kontroversielle spørgsmål op, det andet nødvendigheden af et dynamisk alternativ til SF og det tredje en række konkrete politikpunkter, hvor Enhedslisten politik er anderledes end SF.

Anna Hansen, en udenomsparlamentarisk aktivist, er den ene af to underskrivere af mailen.

– Enhedslisten formulerer nogle af de ting i det parlamentariske system, som svarer til de radikale, sociale bevægelser, siger hun til Modkraft.dk.

– Det er en kritik, som ellers ikke ville blive formuleret inden for systemet, og som de social bevægelser kan have svært ved at komme igennem med alene. Det parlamentariske arbejde er ikke den eneste vej, men jeg anerkender, at den stemme, som Enhedslisten udgør, er vigtig for os. Det udvider rummet for de sociale bevægelser, siger hun.

Anna Hansen mener, at SF er politisk mere vag.

– Bevægelserne har lettere ved at stille krav til Enhedslisten, fordi vi tit kræver de samme ting og har samme perspektiver. Det sker blot ud fra forskellige positioner, siger hun.

Faglig støtte fra Offensiv
Enhedslisten får også støtte, ikke kun ideologisk, men også praktisk, fra dele af den venstreradikale ungdomsorganisation Offensiv.

Organisationen, der betegner sig selv som revolutionær, arbejder ud fra konsensusdemokratiske principper. Den indeholder ifølge sin hjemmeside både anarkister, socialister og kommunister – og har officielt ikke nogen holdning til valget.

Men da de enkelte grupper i organisationen samtidig er selvstyrende, er der – selv om der sikkert er principielle modstandere af deltagelse i valget – grupper, der aktivt støtter Enhedslisten.

Unge aktivister fra den faglige gruppe i organisationen delte i ugen omkring 1. november således valgmateriale fra Enhedslisten ud på tekniske skoler og i fagforeninger i bl.a. Helsingør, Hillerød, Holbæk, Næstved, Roskilde, Køge og Ballerup.

Aktiviteten bliver omtalt på organisationens hjemmeside under overskriften »Faglig Offensiv on tour«.