– Dansk Folkeparti er ikke er nazister. Men deres parti og ideologi er ved
deres ekstremt fremmedfjendske nationalisme ret tæt beslægtet med nazismen.
Så kontant lyder kommentaren fra lektor og Holocaust-ekspert ved Syddansk Universitet Therkel Stræde til den lovpakke, som Dansk Folkeparti præsenterede den 25. oktober.
I et interview til dagbladet Information siger lektoren, at formålet med partiets lovforslag er at fortrænge en minoritet fra samfundet, det samme som man så i Nazityskland:
– Når Dansk Folkeparti forsøger at gøre livet så svært som muligt for
muslimer, er det en hetz, der ligner den, der blev ført imod jøderne, siger
han til Information.
Pjæk og tørklæder forbudt
Dansk Folkeparti lancerede deres »Lovpakke til værn for danske værdier« ved et pressemøde den 25. oktober:
»Vi vil ikke acceptere, at man ude i institutioner, skoler og kommuner giver
efter på krav fra indvandrerforældre af specielt mellemøstlig herkomst om,
at alt skal indrettes af hensyn til dem og deres religion«, skriver DF som indledning til lovpakken, hvori forældre, skolebestyrelser o. lign. opfordres til, at lægge »afstand til
sådanne krav fra muslimer«.
Men det er ikke nok. Fra statsligt hold skal det ifølge DF bl.a. forbydes at bære muslimsk tørklæde på offentlige arbejdspladser; at erstatte dansk svinekød med halalslagtet kød i institutionerne og at lade børn »pjække fra skole« på grund af Ramadanen.
– Vi vil ikke vil gå på kompromis med de danske værdier. Derfor skal vi skære
ud i pap, hvad det er en for en kamp, der skal føres, og hvordan vi vinder
den kamp, sagde Peter Skaarup på pressemødet.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96