Cuba fængsler »kontrarevolutionære« journalister

Pressefriheden i den socialistiske østat Cuba har trange kår. Ifølge organisationen Inter American Press Association (IAPA) sidder 27 journalister i øjeblikket langtidsfængslet i Cuba på grund af deres arbejde. IAPA er en non-profit organisation, der arbejder på sikre en uafhængig presse på den vestlige halvkugle.

De mange fængslinger gør Cuba til verdens næststørste journalistfængsler – foran notoriske menneskerettighedskrænkere som Iran og Burma og kun overgået af Kina, der med 33 fængslede journalister topper listen.

Manifestation i Havana, den 18. marts 2007, for frihed til de politiske fanger.

De fængslede journalister, der er idømt straffe på helt op til 27 års indespærring, arbejder alle for en underskov af såkaldt uafhængige nyhedsmedier, der er skudt op siden midten af 1990’erne som et alternativ til de statskontrollerede medier.

Ifølge en netop offentliggjort statusrapport fra IAPA er deres arbejdsvilkår meget vanskelige: Ikke alene udsættes de jævnligt for trusler, ransagninger, tæv, husarrest og altså også fængsling. De har også stærkt begrænset adgang til basale journalistiske arbejdsredskaber som computere og telefoner, for ikke at tale om internetforbindelse, der er forbeholdt statslige myndigheder og kultur- og uddannelsesinstitutioner.

Journalistik som statsundergravende virksomhed
Mange af journalisterne har siddet fængslet siden marts-april 2003, hvor de cubanske myndigheder slog hårdt ned på landets oppositionskræfter, herunder de ikke-statslige medier.

De er typisk dømt med udgangspunkt i paragraf 91 i den cubanske straffelov, der omhandler forbrydelser mod statens uafhængighed eller integritet.

Ifølge Amnesty International omfatter deres »forbrydelser« typisk handlinger som: artikelskrivning og andre journalistiske aktiviteter; kontakt til internationale menneskerettighedsorganisationer; kontakt til amerikanske diplomater; besiddelse af radioer eller videoudstyr og medlemskab af civile foreninger som f.eks. fagforeninger eller journalistsammenslutninger.

En trussel mod den cubanske revolution
Journalisten og digteren Raul Rivero, der i dag lever i eksil i Spanien, sad fængslet for sit journalistiske og politiske arbejde fra marts 2003 til november 2004. Han var oprindeligt idømt 20 års fængsel, men blev løsladt efter pres fra EU.

Et kig på hans anklageskrift – der kan findes på Internettet – giver et indblik i processen mod journalisterne og det cubanske retssystems operationsmåde. I anklagen mod ham fremføres det bl.a., at det nyhedsbureau, som han oprettede i 1995 efter i mange år at have været ansat på det statslige cubanske tv, udgør en »kontrarevolutionær gruppe med subversive hensigter«.

Journalisten Raul Rivero, der i dag lever i eksil i Spanien, var oprindeligt idømt 20 års fængsel, men blev løsladt efter pres fra EU.

I den mest håndfaste afdeling hører en beskyldning om, at han på et tidspunkt deltog i en »illegal lancering af en bog indeholdende destabiliserende idéer«, en begivenhed, nævnes det videre, hvor også en ledende amerikansk diplomat deltog.

I en opsamlende vurdering af Riveros person står der, at han har udvist »dårlig adfærd, fordi han ofte mødes med antisociale personer«, »taler grimt om revolutionen«, er en »provokatør« samt »mangler respekt for den sociale sameksistens normer«.

Arbejder for USA
I modsætning til organisationer som Inter Amercian Press Association, Amnesty International og Human Rights Watch tror Sven-Erik Simonsen, formand for Dansk-Cubansk Forening, ikke, at de fængslede journalister rent faktisk er journalister.

– Kun én af dem er uddannet journalist. På Cuba er det sådan, at folk, der arbejder på at hjælpe USA med at omstyrte regeringen, kalder sig journalister, fordi det giver dem en særlig status, udtaler han til Modkraft.dk.

Men selvom de ikke nødvendigvis er uddannede journalister, så udfører de vel journalistisk arbejde?

– De er dømt for at have modtaget betaling fra USA for deres arbejde. De er dømt for at have samarbejdet med USA. Kritikken bør rettes mod USA’s fjendtlighed, der tvinger den cubanske revolution ud i disse krigslignende forhold.

Er der slet ikke noget menneskerettighedsproblem på Cuba?

– Jo, det er der nok. Forholdene i fængslerne burde være bedre. Men de overgreb, der sker, er ikke en del af regeringens politik. Som så mange andre steder sker de på trods af regeringen, ikke på grund af den.

– Hvis jeg skal pege på et problem, så er det, at privatpersoner ikke har ret til at starte medier. Men igen er problemet faktisk USA’s fjendtlighed, der betyder, at landet ville poste millioner i eventuelle uafhængige medier, penge til brug for propaganda med henblik på at omstyrte regeringen, siger Sven-Erik Simonsen.