Comeback til gadens parlament

Ugebrevet A4 offentliggør mandag den 8. oktober helt nye og dugfriske tal om danskernes deltagelse i og holdning til demonstrationer.

Unge generationer er ved at danne sig en protestkultur, der præger ens adfærd resten af livet, mener sociologen Rene Karpantschof. Foto: Mark Knudsen/Monsun.

Tallene bekræfter den fornemmelse, mange måtte have efter nylige begivenheder som de omfattende velfærdsprotester den 2. oktober og Ungdomshusbevægelsens store G13-aktion i weekenden: Efter mange års lavkonjunktur med hensyn til demonstrationer er udviklingen vendt igen.

Danskerne går på gaden i et omfang, der ikke er set siden midten af 1980’erne, og meget tyder på, at demonstrationslysten vil holde længe endnu eller ligefrem blive forstærket.

Hver fjerde ung har været på gaden
I en ny undersøgelse foretaget af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 umiddelbart efter den 2. oktober svarer hele 16 procent af danskerne således, at de har deltaget i en demonstration inden for de sidste to år.

Ser man alene på gruppen mellem 18 til 29 år, har hele 24 procent – næsten hver fjerde unge dansker – deltaget i en eller flere demonstrationer, og det kan få mærkbare konsekvenser for fremtiden.

– De unge er virkelig kommet ud på gaderne, udtaler ph.d. Rene Karpantschof til ugebrevet A4.

– Vi ved, at de, som »lærte« at demonstrere i 1970’erne, stadig er pænt aktive. Det sidder i blodet. Det samme kan ske med den nye generation af demonstranter, og så kan vi forvente mange år med demonstrationer, tilføjer han.

Ny generation af aktivister
René Karpantschof, der har fået lov at se nærmere på tallene fra A4, uddyber overfor Modkraft.dk, at mens de 30 til 39-årige, det vil sige dem, der var unge i de demonstrationsfattige 1990’ere, er den mindst aktive aldersgruppe, så tyder alt på, at vi lige nu er vidne til mobiliseringen af en helt ny generation af aktivister.

– Ikke alene har 21 procent af nutidens unge mellem 18 og 29 år deltaget i 1-3 demonstrationer indenfor de sidste to år. Ca. én procent af samme aldersgruppe har deltaget i 4-6 demonstrationer og to procent har deltaget i mere end seks demonstrationer, siger René Karpantschof til Modkraft.dk.

– Det tyder på, at en del af den unge generation er ved at danne sig en egentlig protestkultur, og er man først blevet del af en sådan protestkultur, præger det nemt ens adfærd resten af livet, siger han.

Som en bekræftelse af, at de allerede aktive vil fortsætte, svarer 59 procent af hele befolkningen, at de vil opretholde deres nuværende aktivitetsniveau, mens 11 procent endog forventer, at de vil komme til at deltage oftere i demonstrationer, end de allerede gør i dag.

Aktioner inspirerer
Ifølge René Karpantschof er et andet kendetegn ved en protestkultur, at aktioner virker inspirerende og derfor spreder sig fra samfundsgruppe til samfundsgruppe og fra konfliktområde til konfliktområde.

– Har man deltaget i protester mod nedskæringer på ens uddannelsesinstitution, er man også mere gearet og parat til at gå med, hvis man hører, at ens klassekammerater skal til demonstration mod Irakkrigen, mod racisme, for et nyt ungdomshus eller hvad det nu kan være. Så længe, naturligvis, at det er i overensstemmelse med ens værdier, siger René Karpantschof.

Som et aktuelt eksempel på, at aktivister ofte er aktive flere steder, nævner han, at Røde Kors søndag den 7. oktober oplyste til DR-tekst-tv, at de manglede en del af deres aktivister til dagens store indsamling, fordi mange af indsamlerne var blandt de 436 anholdte i forbindelse med G13-aktionen dagen før.

Folkelig sympati
De mange nye demonstranter har tilsyneladende den folkelige sympati på deres side.

»59 procent af danskerne erklærer sig helt eller delvist enige i, at demonstrationer er en effektiv og fornuftig måde at få sat fokus på aktuelle problemer eller sager«, skriver Ugebrevet A4.

»Accepten af demonstrationer som aktionsform viser sig også ved, at der er et flertal på 56 procent, der svarer, at de generelt har sympati for personer, der vælger at give udtryk for deres holdninger ved at demonstrere,« fortsætter ugebrevet.

Forbavsende mange har endvidere den holdning, at politikerne skal slå ørene ud, når der råbes i gaderne.

– Så meget som 47 procent af danskerne mener, at politikerne bør være mere lydhøre overfor demonstranterne mod kun 13 procent, der mener at politikerne skal være mindre lydhøre, mens 35 procent mener, at politikerne hverken skal være mere eller mindre lydhøre, end de er i dag, siger René Karpantschof til Modkraft.dk.