Forsker: Politiet må vurdere G13-indsats politisk

Det er dagen før dagen – dagen før den store G13-aktion, der skal skaffe København et nyt ungdomshus.

Mens aktivisterne har valgt at køre en åbenhedsstrategi, forholder det sig anderledes med en anden af morgendagens hovedaktører. Et af de store spørgsmål et døgn før aktionen går i gang, er således, hvordan politiet har tænkt sig at agere, når G13-demonstrationen lørdag kl. 13.00 sætter kurs mod Grøndalsvænge.

Om politiet optræder offensivt eller defensivt mod G13-aktivisterne afhænger bl.a. af hvor mange der møder op, vurderer sociolog Rene Karpantschof. Foto: Martin Brandt/Monsun

– Politiet er tvunget til at vurdere situationen politisk. De kan ikke bare træffe beslutningen om fremgangsmåde ud fra rent polititaktiske overvejelser, vurderer sociolog Rene Karpantschof overfor Modkraft.dk.

Aktivister har sat dagsordenen
Karpantschofs speciale er sociale bevægelser, en interesse, der også har fået ham til at studere udviklingen i politiets tilgang til uro- og oprørsbekæmpelse. Han påpeger, at det er lykkedes G13-aktivisterne at gøre bz-aktionen til et drama, dvs. en konflikt for åbent tæppe mellem forskellige stridende aktører, og at det tvinger politiet til at handle på bestemte måder:

– Gennem politisk lobbyarbejde og dygtig anvendelse af medierne er det lykkedes aktivisterne at gøre den forestående aktion til en »event«, der har hele offentlighedens bevågenhed.

– Hvis politiet farer hårdt frem, er der risiko for, at de bliver gjort ansvarlige for en eventuel eskalering i voldelig retning. Det er de tvunget til at prøve at undgå, forklarer han.

– Det er lykkedes for aktivisterne at skabe en rimelig bred opbakning bag deres aktionsform. Mange synes, at det er i orden at lave sådan en aktion, dvs. de har fået opbygget en vis legitimitet. Og det betyder selvfølgelig, at politiet ikke uden videre bare kan fare frem med knipler og tåregas.

Politiet forbereder sig på alt
Hvordan vurderer du, at politiet vil optræde i morgen på det mere operationelle plan?

– De vil under alle omstændigheder have et stort beredskab. Men man skal ikke lade sig narre af det: Hvis man i morgen ser store politistyrker i byen, så ligger der ikke andet i det, end at de er forberedt på alle eventualiteter.

– Det betyder ikke nødvendigvis, at de har tænkt sig at slå hårdt ned på alt og alle eller kapsle Grøndalsvænge ind i politikæder.

En offensiv og en defensiv strategi
Ifølge Karpantschof har politiet to overordnede strategier, som de kan vælge imellem i tilgangen til situationer som den på »G-Dag«. En offensiv og en defensiv, der så kan kombineres i en række blandingsformer.

– Den offensive går ud på, at man slår hårdt og konsekvent ned, ikke alene på uro, men også bare optrækket til det. Konkret går det ud på, at man foretager masseanholdelser, bruger tåregas osv. Måske vil man endda forsøge at forhindre, at folk overhovedet kan samles til demonstrationen eller man lægger en jernring omkring Grøndalsvængeområdet.

– I yderste konsekvens kan strategien også indebærer præventive anholdelser, tilføjer han.

– Den defensive går naturligvis ud på, at man optræder mere tilbageholdende i forhold til begivenhederne. Måske har man slet ikke store kampstyrker til stede på begivenhedsscenen. Man agerer tolerent overfor mindre lovoverskridelser – i yderste konsekvens skrider man slet ikke ind.

Filosofien er, forklarer han, at politiet risikerer, at forværre situationen, hvis man skrider ind:

– Strategien rummer også en mulighed for at sige: »Det er jo i virkeligheden ikke så slemt, hvis der er nogen, der går ind i et hus. Vi sætter dem bare ud senere«.

Karpantschof opsummerer forskellen mellem politiets to hovedstrategier på følgende måde:

– Den offensive handler om at opretholde lov og orden for enhver pris. Den defensive handler om at tolerere uro med det mål at sikre freden.

Valg af strategi vil bl.a. bero på demonstrationens størrelse og art. Fredag morgen citerede Politiken.dk en politiinspektør fra Københavns Politi, der sagde, at det slet ikke var sikkert, at politiet ville holde aktivisterne ude – især ikke hvis de skulle bruge magt.

Hvad siger du til den udmelding?

– Den antyder selvfølgelig en defensiv strategi. Men det er bare en vurdering.

Hvornår er vi klogere på, hvilke strategi politiet anlægger?

– Politiet træffer beslutningen om strategi på forhånd. Men det ligger i deres arbejdsmåde, at de er fleksible, og at de hurtigt kan skifte strategi efter situationen.

– Hvis de i morgen ser, at der kun er forholdsvis få deltagere i demonstrationen, og at den fortrinsvis består af nogen, der let kan fremstilles som »autonome ballademagere«, så kan man godt forestille sig, at de skifter fra defensiv til offensiv strategi. De vil vurdere, at de forholdsvist let kan få styr på aktivisterne, plus at de ikke vil skade billedet af sig selv i omverdenen.

– Består demonstrationen omvendt af mange og forskellige mennesker, vil de sikkert tendere mere mod at følge en mere defensiv linje, vurderer Rene Karpantschof.