Annonce

26. august 2007 - 16:12

Politi overfalder musikfestival

Siden fredag den 22. august har 1000Fryd afholdt en festival for punk- og harcoremusik med 3-400 feststemte deltagere.

Omkring klokken 02.00 lørdag nat begyndte en større gruppe højreekstreme hooligans at cirkle omkring spillestedet, hvor de forsøgte at provokere til slåskamp.

JPEG - 44.6 kb
Talsmand for 1000Fryd vil klage over politiets fremfærd.

Da de højreekstreme blev jaget på flugt, dukkede politiet op og forsøgte at trænge festivaldeltagerne væk fra gaden og ind på spillestedet.

Det udviklede sig til skub, mas og knippelslag og resulterede i en række anholdelser. Ifølge DR Nyheder blev syv anholdt og to politfolk bragt på skadestuen.

Kilder Modkraft har været i kontakt med, beretter om et ukendt antal festivaldeltagere, der blev bragt på skadestuen. Enkelte med læsioner i hovedet.

1000Fryd vil klage
Peter, som er talsmand for cafeen 1000Fryd, vurderer at politiets voldsomme fremfærd var helt unødvendig og stærkt overdreven.

– Der var ikke tale om gadekamp, som medierne ellers skriver, i realiteteten handlede det om, at politiet pryglede 200 mennesker. Hvad har de imod os, siger han.

Ifølge DR/Nyheder blev politiet nødt til at gribe ind, da der efterfølgende blev begået hærværk imod forbipasserende biler.

På trods af nattens voldsomme begivenheder fortsætter festivalen i dag søndag.

Talsmanden lover imidlertid at klage over politiets fremfærd.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce