Socialistisk Folkepartis Ungdom, SFU, er med 1955 medlemmer den største politiske ungdomsorganisation – og 2007 er samtidig det første år siden Berlinmurens fald, at der er flere medlemmer i venstrefløjens ungdomsorganisationer.

Det sidste skyldes ikke kun vækst i venstrefløjens organisationer, men også at Venstres Ungdom, VU, i løbet af de sidste 10 år har haft tilbagegang. Bare i det sidste år har VU mistet en fjerdedel af sine medlemmer og har nu blot 1.755 medlemmer. VU havde i 1995 over 4.000 medlemmer.
Danmarks Socialdemokratisk Ungdom, DSU, oplever også stagnation. Der er i nu 1.792 unge socialdemokrater. Socialistisk UngdomsFront, SUF, er også gået en smule tilbage i medlemsantal i det sidste år.
– Der er flere unge, der er trætte af den borgerlige politik, der bliver ført i Danmark. De er trætte af at sidde med hænderne i skødet og vil gerne gøre noget ved det, siger SFUs landformand Nanna Westerby til TV2-Radio.
2007 er også første år siden murens fald, hvor DSU, SFU og SUF kan mønstre flere medlemmer end de borgerlige.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96