Ny EU-traktat på plads

I weekenden blev en afløser for EU’s kuldsejlede Forfatningstraktat vedtaget ved Det Europæiske Råds møde i Bruxelles. Den nye »Reformtraktat« skal afløse Nice-traktaten og er en omarbejdning af det forslag til Forfatningstraktat, som blev afvist ved folkeafstemningerne i Holland og Frankrig sidste sommer.

Ændringerne i forhold til den forkastede forfatningstraktat er imidlertid små.
Storbritannien gik gennemført at den kommende »EU-udenrigsminister« får det nye navn »EU’s høje repræsentant for udenrigs- og sikkerhedspolitik« – opgaver og beføjelser er imidlertid ikke ændret. Det gamle navn pegede åbenbart for meget i retning af en egentlig Euro-stat.

Folkebevægelsen støttede Polens forslag
Kompromisset om de meget omtalte stemmevægte blev nærmest et hjørnespark. Forfatningstraktatens bestemmelser om dobbelt flertal skal først træde i kraft i 2017. Det ser dog ud til at de store lande får mere magt på bekostning af de mindre lande.

Danmark burde have støttet Polens krav til stemmevægte i EU, mener Søren Søndergaard fra Folkebevægelsen mod EU. Foto: Poul Ib Henriksen Fotografi A/S.

Søren Søndergaard, Folkebevægelsen mod EU’s EU-parlamentsmedlem, håbede at Polens forslag, som ifølge ham ville begrænse de store landes de facto vetoret, ville blive vedtaget.

– Der er mange gode grunde til at være imod den nuværende polske regering og dens reaktionære politik, som brødrene Kaczynski står for. Men Polens konkrete forslag om stemmefordelingen i EU er ikke en af dem. Det er tværtimod ganske moderat og burde støttes af den danske statsminister, siger han.

Holland forsøgte også at gøre traktaten mere spiselig for sine vælgere ved at få trukket en del af de symboler ud, som har givet associationer til, at EU er ved at udvikle sig til en stat. Det gælder f.eks. Euro-hymnen, EU-flaget og EU-mottoet.

For Danmarks vedkommende havde de tyske forhandlere forinden indhentet gode råd fra det danske justitsministerium om hvilke elementer i forfatningstraktaten, der ville udløse en dansk folkeafstemning.

De ni punkter justitsministeriet fremførte, har alle ført til ændringer i det nye traktatforslag, hvormed den danske regering formentlig håber at kunne undgå en dansk folkeafstemning.

Krav om folkeafstemning
De danske EU-modstandere insisterer imidlertid på, at Danmark skal vedtage eller forkaste traktaten ved en folkeafstemning. Og opbakningen til kravet er stor.

En meningsmåling, som Enhedslisten har fået foretaget af Synovate Vilstrup, viser, at 70 procent af danskerne ønsker en folkeafstemning om den nye EU-traktat, mens kun 19 procent ikke ønsker en afstemning.

Folkebevægelsen mod EU har desuden sat sig i spidsen for en underskriftsindsamling for at presse politikerne til at love danskerne en afstemning.

– Den tyske EU-formand arbejder hårdt på at få et kompromis, som både får gennemført mest muligt af det gamle forslag til EU-grundlov og samtidigt skæres til, så de håber på at undgå folkeafstemninger. Det er et renlivet og udemokratisk svindelnummer, som vores egen statsminister bakker op om, siger Rina Ronja Kari fra Folkebevægelsen mod EU.

Fredag den 22. juni var Folkebevægelsen på gaden i København og Århus for at indsamle underskrifter, men det er også muligt at give sin underskrift på nettet.

Også Junibevægelsen har igangsat en underskriftsindsamling for at få sat den nye traktat til afstemning.