Annonce

11. juni 2007 - 13:53

Peberspray optrapper politiets magtanvendelse

1. juni 2006 blev østjyske betjente som en forsøgsordning forsynet med peberspray. Et år efter havde politiet brugt sprayen 137 gange.

Selv om sprayen er blevet motivet med, at den vil mindske eller overflødiggøre antallet af tilfælde, hvor brugen af stav og pistol er nødvendig, er det ikke tilfældet i Århus.


Sprayen har praksis vist sig kun været et nyt magtmiddel for politiet. Alligevel betegner politiet forsøget som en succes.

Bruges mod fulderikker og narkomaner
Til gengæld er det nye magtmiddel især blevet brugt på mennesker, som har været påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer – selvom netop denne gruppe er særlig udsatte for sprayens skadesvirkninger. Alkohol og stoffer påvirker vejrtrækningen, og derfor svækker det proppens naturlige forsvar mod peberspray.

Betjentene har forud for bevæbningen med sprayen i bæltet modtaget én dags kursus i brugen af spray. Alligevel har betjente ramt sig selv i 11 tilfælde, skriver Politiken, og godt hver tiende stråle har ramt en uskyldig.

Der var ind til midten af maj blevet klaget over politiets brug af peberspray i tre tilfælde – bl.a. af en gruppe fodboldsfans fra Lyngby, der mener, at de blev udsat for umotivet brug af peberspray på Århus Stadium.

Sundhedsstyrelsen advarer mod sundhedsrisici
Politiet har været yderst tilfreds med forsøget i Østjylland, og det indstiller sandsynligvis, at peberspray indføres permanent og i hele landet.

Det sker på trods af, at Sundhedsstyrelsen har gjort opmærksom på, at påvirkede personer er særligt udsatte for pebersprayens skadesvirkninger. Det samme gælder mennesker med luftvejssygdomme, f.eks. asma. I USA er mindst én person døde som følge af brugen af peberspray.

»Da OC (peberspray, red.) i givet fald vil blive anvendt på personer med ukendt sårbarhed – og i nogle tilfælde måske endda øget sårbarhed som fx. kronisk sygdom og påvirkning med alkohol eller narkotika – skal evt. anvendelse begrænses mest muligt, og der skal sikres mulighed for lægetilsyn af de eksponerede«, har Sundhedsstyrelsen skrevet i et notat til Rigspolitiet.

Betjente skal bare gøre, hvad der bliver sagt
Morten Anker Jensen, der er politiinspektør ved Østjyllands Politi, fortæller til Politiken, at de østjyske betjente ikke har set Sundhedsstyrelsens notat om de potentielle sundhedsmæssige skader ved brugen af peberspray.

– Betjentene skal ikke vide det grundlæggende. De skal bare gøre, hvad der bliver sagt. De lærer heller ikke om gundlaget for, hvorfor vi fik tjenestepistol tilbage i 1966, siger han til Politiken.

Bestyrelsesformanden for Landsforeningen af Beskikkede Advokater, Henrik Stagetorn, forstår derimod ikke, hvorfor politiet skal have endnu et våben.

– Pebersprayen skulle reducere brugen af tjenestepistolen, men forsøget har tydeligt vist, at det ikke er sket. Der er i stedet tale om en optrapning. Jeg ser ikke forsøget som en succes, siger han til Politiken.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce