Enhedslisten: civil ulydighed styrker demokratiet

Pelle Dragsted, du er en af de drivende kræfter i Enhedslistens mobilisering til demonstrationerne mod G8. Siden slutningen af 1990’erne er disse verdensøkonomiske topmøder blevet en central scene for en ny, global venstrefløj. Hvad er dine forventninger denne gang?

Pelle Dragsted, international sekretær i Enhedslisten, er med til at mobilisere til demonstrationerne mod G8.

– At man samler rigtig mange mennesker til de her topmøder er blevet en slags tilbagevendende begivenhed eller ritual. Nogle mener, at cirklen er slut, at man må finde andre fokuspunkter end disse topmøder. At der har udviklet sig en problematisk »summit-hopping«-kultur, som det nu gælder om at komme væk fra.

– Jeg ser imidlertid lidt anderledes på det. Jeg synes, der er tale om en naturlig udvikling. De her globale institutioner er jo afgørende for vores hverdag og liv, også herhjemme. Når vi oplever privatiseringer og lønpres i forbindelse med international konkurrence, at man f.eks. i de aktuelle overenskomstforhandlinger ikke stiller store lønkrav, så hænger det jo netop sammen med beslutninger taget i de globale institutioner med G8 som en særdeles vigtig motor.

– For 30 år siden stod vi inde foran Christiansborg. Men nu er mange af de beslutninger, der træffes dér, bare implementeringer af beslutninger truffet andetsteds, bl.a. i G8, og derfor er det naturligt, at protesterne flytter med. Selvom vi stadig skal demonstrere foran Christiansborg, er det vigtigt, at vi er tilstede, når den globale elite mødes og planlægger næste skridt i det, man kan kalde deres globaliseringsprojekt.

– Hvad angår mine forventninger, så er det jo sådan, at begivenhederne altid præges af værtslandets politiske klima. Nu foregår det i Tyskland, og det gør faktisk, at jeg har særlige forventninger. I Tyskland er der i disse år et stort opbrud på venstrefløjen i forbindelse med grundlæggelse af det nye parti, Die Linke; der har traditionelt været en meget stærk både kirkelig og civil NGO-scene; Attac er ganske stærke dernede; de har haft nogle meget, meget store sociale protester i løbet af de seneste år og er i det hele taget et af de lande, der er meget, meget hårdt ramt af den nyliberale globalisering med udflytning af arbejdspladser, lønpres osv. Så derfor tror jeg, at det bliver en af de mere vigtige begivenheder denne gang.

– For 30 år siden stod vi inde foran Christiansborg. Men nu er mange af de beslutninger, der træffes dér, bare implementeringer af beslutninger truffet andetsteds, bl.a. i G8, og derfor er det naturligt, at protesterne flytter med, mener Pelle Dragsted fra Enhedslisten.

Aktionsformer skal være inkluderende
Topmødeprotesterne var ret stærke i slutningen af 1990’erne og omkring 2000, men så kom terrorangrebet i New York den 11. september 2001. Det virker som om den såkaldte »krig mod terror« er kommet til at skygge for modstanden mod den nyliberale globalisering. Kan venstrefløjen træde ud af »terrorkrigens« skygge med det her møde?

– Jeg har aldrig helt abonneret på den dér analyse, at angrebene og efterfølgende krigen ændrede på modstanden. Der har jo været store mobiliseringer siden. Men det er klart, at staterne har brugt terrorangrebet til at skabe en polarisering, som vi også ser det i Tyskland nu, hvor selv fredelig civil ulydighed sidestilles med terrorisme. Og når man risikere at blive stemplet som terrorist, så har det da helt klart betydning for, hvem der tør deltage i de her protester.

– For globaliseringskritikernes tilrettelæggelse af protesterne betyder det, at man er nødt til at tænke på at lave nogle aktionsformer, der er endnu mere inkluderende. Åbne også for almindelige lønmodtagere, almindelige mennesker osv. For at bryde ud af billedet af »stenkastende ballademagere«.

Hvad er der planlagt af aktioner i år?

– Den største demonstration bliver lørdag den 2. juni i Rostock by. Det er denne demonstration, som Enhedslisten mobiliserer til, og vi forventer 100.000 deltagere. Herudover er der er jo planlagt alt muligt. Vi skal huske, at det er en bred vifte af grupper, der deltager. Man kan ikke tale om én, samlet modstandsblok.

G8-demontrationerne samler et spektrum af grupper rækkende fra katolske, kirkelige velfærdsgrupper til de små anarkistgrupper.

– Vi taler om et spektrum af grupper rækkende fra katolske, kirkelige velfærdsgrupper til de små anarkistgrupper. Og derfor bliver der også en mangfoldighed af forskellige aktiviteter: Store demonstrationer; modtopmøde; aktioner; civil ulydighed, først og fremmest om onsdagen den 6. juni, hvor der er planlagt en stor masseblokade. Der er også planlagt aktioner ved flygtningelejre for at protestere mod EU’s fjendske optræden overfor mennesker på flugt.

G8 er illegitimt
Kan du sige lidt om den store blokadeaktion?

– Enhedslisten mobiliserer ikke selvstændigt til blokaden, de fleste fra Enhedslisten deltager kun i demonstrationen om lørdagen. Men det fremgår af blokade-hjemmesiden, at det lidt er samme koncept som Globale Rødder har arbejdet med herhjemme, hvor man siger: Vi vil ikke eskalere. Det er en ikke-voldelig aktionsform, hvor man tager nogle steder og forsøger at holde dem okkuperet på fredelige måder.

– Det erklærede formål er at blokere mødet, at genere dets afholdelse, fordi man mener, at organisationen er illegitim. Og det, der er spændende, er, at det ikke er hemmeligt: Man har åbent erklæret, at man vil gøre det. Der er ikke noget med hætter her, det er en anden måde at gå til civil ulydighed på, der ikke er fordækt, og som derfor er sværere at mistænkeliggøre og isolere.

Hvornår er blokaden en succes?

– Der er to niveauer i sådan en aktion. For det første det konkrete: Kan det lykkes at forhindre eller i hvert fald generere mødet i og med at teknisk personale, tolke, mad ikke kan komme frem? Det var jo det, der skete i Seattle. Men selvfølgelig kan mødet afholdes: Regeringscheferne og deres medarbejdere flyves ind med helikoptere, og det kan man jo ikke forhindre.

– Det andet niveau er så det symbolske: Man viser, at man har viljen; at vi har holdningen om, at det her møde ikke bør afholdes; og at man har retten til at forhindre det, fordi det er illegitimt pga. dets konsekvenser. Man kan henvise til den dér nødværge paragraf, der findes i de fleste grundlove.

Mener du, at sådan en aktion er legal i forhold til de forskellige landes forfatninger eller grundlove?

– Det kan man selvfølgelig altid diskutere. Hvis den ikke er legal, så er der i det mindste tale om en mindre ulovlighed, på linie med ulovlig parkering eller lign. Men altså, mødet er illegitimt. Det er jo sådan en selvbestaltet verdensregering. Hvis man læser på G8’s hjemmeside, så skriver de jo selv, at godt nok er det en uformel klub, men den har en enorm indflydelse.

Civil ulydighed har udviklet demokratiet
Men selvom det er en verdensregering, så er den jo stadigvæk demokratisk valgt? Hvordan kan folkelige grupper have ret til at forsøge at stoppe deres møde?

– De er demokratisk valgte i deres egne lande. De er ikke demokratiske valgte til at være den verdensregering, som de rent faktisk agerer som. De er f.eks. ikke demokratisk valgte til, som de gør via IMF (Den Internationale Valutafond, red.), at gennemtvinge krav overfor ulandende om at åbne deres markeder, en politik, der har betydet enorm fattigdom og stor arbejdsløshed, fordi det nationale landbrug og den nationale industri er totalt udkonkurreret.

Enhedslisten støtter brede inkluderende aktiviteter. Her fra en demonstration for Ungdomshuset i København. Foto: Mark Knudsen/Monsun

– De er ikke blevet valgt til at træffe beslutninger om intellektuel ejendomsret osv. osv. De tager en lang række beslutninger, der har enorme konsekvenser for hele kloden. Det har de ikke mandat til.

– Men selvfølgelig er civil ulydighed på grænsen. Du bryder jo loven. Men på den anden side: Historisk set er mange af de demokratiske fremskridt, parlamentarisme, stemmeret til kvinder, strejkeret, altså nogle af de allervigtigste elementer i vores demokrati, jo skabt gennem civil ulydighed. Miljøet er kommet i fokus på den måde. Civil ulydighed er en vigtig del af demokratiet, særlig når der er tale om den her form for ikke-voldelig civil ulydighed.

Tager du afstand fra de militante aktionsformer?

– I Enhedslisten er vi imod vold og hærværk. Hvis man kan få titusind mennesker til at deltage i en ikke-voldelig blokade, så synes jeg, at det er langt federe, end når 500 løber rundt og smider med sten. De ikke-voldelige aktionsformer er mere gavnlige, mere inkluderende og mere demokratiske. Folk ved, hvad de går ind til. Der er aftaler omkring det. Det er åbent. Jeg håber helt klart, at det bliver billedet efter Rostock.