G8-protest udløste gadekampe i Hamborg

Af frygt for billeder af uro – der, som tyske medier udtrykker det, kan skade Tysklands image i omverdenen – har tysk politi op til G8-mødet valgt en kontant, meget repressiv anti-proteststrategi. Arrangørernes ønske om at demonstrationen skulle gå til byens rådhus, hvor de mange udenrigsministre havde forsamlet sig, blev følgelig afvist med henvisning til den sædvanlige sikkerhedsbegrundelse. Derfor blev demonstranterne henvist til at cirkulere rundt i gaderne i bydelene Sct. Pauli og Altona umiddelbart vest for bymidten.

Alligevel deltog mellem 4.000 og 6.000 i optoget, der blev anført af en »sort blok« på omkring 1.000 militante aktivister. Udover anti-G8-paroler var et gennemgående statement »kritik = terror«, en kommentar til den tyske stat, der her i foråret og forsommeren har benytter sig af ny antiterrorlovgivning til at slå hårdt ned på protesterende grupper.

»Ledsagende indespærring«

Tyske aviser har skrevet meget om det, som selv borgerlige medier omtaler som »ekstreme sikkerhedsforanstaltninger«. I forbindelse med demonstrationen udviste »sikkerhedskræfterne«, som politiet kaldes på disse kanter, igen stor kreativitet i kunsten at »opretholde sikkerheden«. Denne gang i form af det, som en polititalsmand med vanlig sans for forskønnende omskrivninger omtalte som »ledsagende indespærring«.

Omkring 1.000 tungt udrustede betjente omringede anti-G8-demonstrationen inde. På politisprog hedder det »Ledsagende indespærring«. Foto: Indymedia.de

Fænomenet indebar, at politiet udspandt en flere geledder tyk kæde af politifolk omkring demonstrationstoget, der så bevæger sig omringet frem. Nærmest som en flok fængselsfanger på tur. Tyske medier anslår, at politiledsagelsen blev udført af op til flere tusind betjente.

– Hjælp os, vi er omringet af tusindvis af voldsparate politibetjente, lød det ironisk fra optogets højtalervogn.

I en kommentar til denne »ledsagende indespærring« skriver avisen Hamburger Morgenpost, at det udhuler den forfatningsgaranterede demonstrationsfrihed. Avisen skriver videre, at fremgangsmåden kriminaliserer alle demonstranterne, idet politiet gennem deres omringning formidler et billeder, der siger: »Pas på, her marcherer en bande ballademagere!«

Gadekampe omkring Rote Flora

I protest mod det massive politiopbud i almindelighed og den »ledsagende indespærring« i særdeleshed valgte arrangørerne at afbryde demonstrationen før endemålet:

– Det er en farce, vi ønsker ikke at marchere rundt som indespærrede dyr i mennesketomme områder, udtalte de ifølge Hamburger Morgenpost.

Der blev sat vandkanoner ind under urolighederne i Hamborg den 28. maj. Foto: Indymedia.de

Timer senere, omkring kl. 18.00, begyndte aktivister at samle sig i gaderne omkring det alternative kulturhus Rote Flora. Der blev bygget barrikader og tændt bål, hvorefter politiet ryddede gaden med vandkanoner og foretog anholdelser, 84 i alt. Ifølge tyske Indymedia fortsatte det på den måde frem til midnat.

Medierne og volden

Kampene var aftenen igennem hovedhistorie i samtlige tyske medier, inklusiv landsdækkende tv. Mediernes tilgang til gadekampsspektaklet følger et mønster, der er velkendt herhjemme, og som senest er set i fuld udfoldelse i forbindelse med rydningen af ungdomshuset.

En beruset mand anholdes effektivt i forbindelse med urolighederne. Foto: Indymedia.de

På den ene side beretter man om, hvor forfærdelig og uacceptabel volden er. Man giver taletid og spalteplads til kommentatorer og politikere, der samstemmende erklærer, at mens fredelige meningstilkendegivelser er velkomne, så er volden helt uacceptabel og nyttesløs. På den anden side fokuserer man så massivt på netop denne, at det er svært ikke at komme til at tænke, at medierne ønsker den, måske ligefrem længes efter den.

Gode demonstranter, dårlige demonstranter

Pinsemandag fik medier og offentlighed i hvert fald en forsmag på, hvad der måske venter Tyskland og hele verden, når toplederne forsamles på kurhotellet i Heiligendamm. I tv-stationen ZDF’s nyhedsudsendelse tirsdag morgen udtaler en såkaldt ekspert, at man bliver nødt til at sondre mellem to slags demonstranter:

Ballademagerne, der udgør et lille om end oversynligt mindretal, og så det store flertal, der bare vil demonstrere fredeligt, give deres mening til kende og blive hørt. De første ødelægger det for de sidste, lyder analysen.

En ikke-militant demonstrant, som ZDF interviewer om emnet, bakker op: Vold er meningsløst, bare ballade.

Omvendt har en militant aktivist tidligere på foråret udtalt til ugeavisen Die Zeit, at de, der sværger til såkaldt fredelige protestformer, »hylder deres egen harmløshed«.

Demonstranter kastede bl.a. med sten, flasker og maling mod politiet. Foto: Indymedia.de