Af Alfred Lang, Inge Hansen, Eva Sørensen, Julie Høyer, Jan Kristensen/Autonom info-service
Den 6.-8. juni 2007 mødes regeringerne fra verdens syv vigtigste industrilande: Tyskland, Frankrig, Storbritannien, Italien, Japan, Canada, USA samt Rusland på kurstedet Heiligendamm i udkanten af den lille østersøby Bad Doberan, 25 km fra Rostock.
EU-kommissionen og politikere fra mange lande samt koncernchefer vil deltage som iagttagere, lobbyister og rådgivere i dette stort anlagte G8-møde.
Modstandere fra hele verden vil i aktionsugen frem til G8-mødet på forskellig vis udtrykke deres modstand mod de imperiale magthaveres repræsentanter. Aktionsugen, der løber af stablen fra den 2.-8. juni 2007 vil være præget af kreativ mangfoldighed, uberegnelighed og aktionsenheder på kryds og tværs.
Et væld af tyske, globale og regionale initiativer forbereder en skarp velkomst til de politisk hovedansvarlige for krig, fattigdom og økologiske katastrofer.
For den lokale befolkning i området omkring kurstedet Heiligendamm har det kommende topmøde forlængst forandret den ellers så afslappede stemning. Flere og flere politienheder kommer til byen, og med deres intensive ’hus-til hus–informationskampagner’ advarer de lokalbefolkningen mod de tilrejsende ballademagere.
Dertil kommer en masse tekniske afspærringer, der æder sig ind på det smukke landskab som en skæbnesvanger skygge. I et vidtstrækt område omkring Bad Doberan foretages der systematisk vejkontrol og registrering af personer, der færdes i området.
Op mod 17.000 politibetjente vil i dagene omkring topmødet være i konstant indsats under ledelse af en til lejligheden dannet særlig operationsenhed med det besynderlige navn »Særlig Opbygnings Organisation KAVALA« (Besondere Aufbau Organisation BAO – KAVALA).
Dertil kommer omkring 2.000 strissere fra forbundskriminalpolitiet (BKA), politiets efterretningsvæsen (Verfassungsschutz) og talrige undercoveragenter samt et større, ukendt antal sikkerhedsfolk fra andre lande.
Ifølge Finansministeriet i Schwerin, der er hovedstad i den nordtyske delstat Mecklenburg-Vorpommern, vil disse bombastiske sikkerhedsforanstalninger koste 92 millioner Euro (690 millioner kroner).
No-Go-Area
Et 13 km langt hegn af stål og Nato-pigtråd afskærmer hele Østersøkurstedet Heiligendamm. Ifølge lederen af politiets specialenhed »Kavala«, Knut Abramowski, vil der blive oprettet en 5-10 km bred ’rød’ sikkerhedszone rundt omkring stålhegnet. Dette er No-Go-Area.
Mecklenburg-Vorpommerns regering har i januar i år givet politiets specialenhed politisk beføjelse til at fungere som forsamlingsbevilgende myndighed for regionen omkring Bad Doberan, Güstrow og byen Rostock i perioden 25. maj – 15. juni 07.
Hansebyen Rostock, der kun ligger 25 km fra topmødets konferencested Heiligendamm, er med sine næsten 200.000 indbyggere Mecklenburg-Vorpommerns største by.
Der er her, den logistiske organisering af de mere end 100.000 forventede demonstranter praktisk finder sted.
Ifølge arrangørene bag protesterne udviser forvaltningsapparaterne i Rostock og Bad Doberan en uudtalt modvilje mod at være behjælpelige. Således har bybureaukratiet indtil nu nægtet at stille areal til rådighed for modstandscamps.
Selv borgerlige medier bragte i marts i år forsideartikler, hvori de under overskrifter som f.eks. : »Gebt den Protest Campflächen!« krævede, at kommunen stiller arealer til rådighed for de tilrejsende demonstranter.
Byen Rostock blev i 1992 kendt i hele verden, da nazihorder og tysk-nationale bøller angreb flygtninge og indvandrere med bål og brand. Mens byens politi passivt så til eller handlede totalt hjælpeløst, brændte nazierne og deres nationale allierede flygtningecentre ned og stormede indvandreres boliger.
Resultatet var en masseflugt blandt udenlandske borgere i Rostock. Tililende grupper af venstreradikale antifas kunne forhindre nogle af de værste overgreb i dette omfattende progromhysteri, som ikke var set siden naziernes nederlag i 1945.
Strejftog gennem G8`s historie
I 1975 dannedes »Gruppen af 6«, som siden da har afholdt et årligt »økonomisk verdenstopmøde«. Kort efter dannelsen stødte Canada til, og Rusland blev forrige år medtaget som ’tilknyttet’ repræsentant.
Hvert deltagende land skiftes til at udøve formandsskabet for et år ad gangen. Topmøderne er informelle og uden politisk mandat for at muliggøre behandling af globale temaer og problemer i en ’afslappet atmosfære’.
Via G8-mødernes afgørende indflydelse på institutioner som Verdensbanken blev liberaliseringen af verdenshandlen realiseret med nedbrydning af told- og handelsbarrierer. På G8-topmødet i 1990 blev forudsætningen for dannelsen af Verdenshandelsorganisationen WTO skabt.
I en presseerklæring fra dette topmøde blev det slået fast, at »de politiske og økonomiske friheder er tæt forbundet med hinanden«. Utvetydigt var dette møntet på de multinationale koncerners frihed.
Mens kun 13,5 procent af verdens befolkning lever i G8 staterne, kontrollerer disse over 50 procent af verdenshandlen og den globale økonomiske produktion. 80 procent af den samlede rustningsindustri er placeret i G8-landene. De står for udstødningen af 45 procent af jordens drivhusgasser.
G8 regeringerne har ingen reelle intentioner om at støtte en udvikling, der gavner store dele af jordens befolkning eller klimabeskyttelsen.
Det internationale handelskammer – et lobbyistforbund for de multinaltionale koncerner, hvis ledelse består af forhenværende chefer fra Nestlé, Vivendi, Hoechst, Ericsson, m.fl. - holder ved alle G8-topmøder et oplæg, som refererer koncernernes prioriterede aktuelle ønsker, som de forventer bliver fulgt op af G8-regeringerne.
Forud for topmødet arrangeres en del mindre topmøder med specifikke temaer: Den 18. og 19. maj mødtes G8 landenes finansministre i Schwielosee og den 30. maj, umiddelbart før G8-topmødets start, mødtes G-8 landenes udenrigsministre, deriblandt den amerikanske krigsminister Condolezza Rice, i Potsdam.
Hovedtemaerne for G8-topmødet:
Den verden G8 – regeringerne står for....
Den verden G8-staterne dominerer er en verden af krige, sult og fattigdom. Og det er en verden af klimaødelæggelse og af stigmatisering af indvandrere og flygtninge som mennesker af anden klasse.
Hvert femte sekund dør et barn under 10 år pga. af sult. Mere end 800 millioner mennesker er kronisk underernærede. Dette på trods af at verdens samlede landbrugsproduktion allerede i dag – uden genteknik, etc. – sagtens kunne ernære 12 milliarder mennesker.
Hovedårsag til sulten er de rige industrilandes uretfærdige verdenshandelspolitik, som er udstukket af G8 og andre internationale institutioner.
Vesteuropas globale andel af den samlede verdenseksport var i år 2000 39,5 procent, Nordamerikas andel 17,1 procent, mens Afrikas samlede eksportandel på verdenmarkedet lå på 2,3 procent.
Mange fattige lande er afhængige af eksporten af et enkelt råstof. Den økonomisk en-dimensionale eksportstruktur stammer fra kolonitiden, hvor industrilandene tvang deres kolonier til at eksportere råstoffer, samtidig med at de skulle aftage de rige landes industriprodukter.
Lidt under halvdelen af verdens befolkning – tre milliarder mennesker – lever af mindre end to dollars om dagen. De fattigste 40 procent af verdens befolkning har kun andel i fem procent af verdens samlede indkomst.
De fattigste 20 procent må nøjes med mindre end 1,5 procent.
De rigeste 10 procent råder over 54 procent af verdens indkomst, mens de rigeste 20 procent får 74 procent af verdens indkomst.
Kvinder udfører 2/3 af alt arbejde (inklusiv det såkaldte reproduktionsarbejde = omsorg, familie, husarbejde). De får kun 10 procent af verdens samlede indkomst og ejer kun én procent af verdens samlede formue.
Kvinder får i gennemsnit 40 procent mindre i løn end mænd.
Kvinder bliver ulige behandlet ift. uddannelse, ernæring og sundhed. 70 procent af alle fattige er kvinder og deres børn. I Afrika udfører kvinder 80 procent af den samlede næringsmiddelproduktion, men ejer kun 10 procent af landbrugsjorden.
Den neoliberale globalisering skærper sammenspillet mellem det kønsdiskriminerende patriarkat og racisme. Kvinder/lesbiske/transgender er på forskellige måder i deres dagligdag konfronteret med hetero-normeringens diskriminering. Hetero-normen er grundlaget for tankemåde, holdninger og officiel lovgivning i magthavernes bestræbelser på at opretholde den mandsdominerede samfundsorden.
Ved sidste års G8-topmøde i det skotske Gleneagles lovede de ansvarlige regeringsledere, at de ville slette en del af de fattige landes gæld. I realiteten er der udover nogle betydningsløse kreditjusteringer ikke sket noget som helst i denne retning.
Ved at fremme liberalisering og privatisering har G8-regeringerne ikke bare forstærket fattigdommen i den sydlige del af verden, men også i industrilandene selv. En anden vidtrækkende konsekvens af den neoliberalistiske politik er en hensynløs udplyndring af jordens råstoffer og andre naturressourcer.
Samtidigt lukker de rige industrilande deres grænser for flygtninge og migranter fra de udplyndrede, fattiggjorte lande. De, som slipper igennem, bliver kriminaliseret og udbyttet som retsløse billiglønsarbejdere, der ikke har tilgang til de mest elementære fornødenheder som lægehjælp, uddannelse og social service.
G8-staterne står bag 90 procent af den verdensomspændende våbeneksport og er ansvarlig for en ny periode med råstofkrige. Deres nye verdensorden med ’demokrati og fri (profitmaksimerende-) markedsøkonomi’ er opbygget på militær magtpolitik, som i mange lande fører til store flygtningestrømme, fordrivelser, bitterhed, sorg, vold og had.
Den verden vi kæmper for... et par citater
»Vi beder ikke G8-magthaverne om noget! Vi mødes for at gå i dialog med hinanden, for at uddybe vores fælles forståelse for en anden verden. Den verden demonstrerer vi for i Heiligendamm. Den står vi inde for med vores civile ulydighed.
Denne anden verden, det véd vi allerede i dag, vil være en verden uden G8. Mens vi med vores synlige og højlydte tilstedeværelse på den anden side af hegnet demonstrerer for, at deres tid snart vil være forbi, vil vi starte med vores dialog, vores dialoger.
Dialoger mellem det globale civilsamfunds forskellige kræfter og de sociale bevægelser i dette land og i talrige andre lande. Vi vil ikke opnå enighed i alle spørgsmål, og det er heller ikke nødvendigt. Mens deres tid rinder ud, er vores lige først begyndt. Vores dialoger fungerer som en fælles forståelse for de næste skridt, vores næste etapper, de næste skridt af et kommende ægte demokrati. Mens G8 forskanser sig overfor verden, åbner vi os overfor den.
Derfor indeholder vores intentioner en afskedserklæring og en invitation på samme tid. En afskedserklæring til G8: Forsvind! I er ikke velkommen!
En invitation til alle, som mener, at det nu kan være nok: »Ya basta! En anden verden er nødvendig!«
En verden med social og økologisk retfærdighed, lige rettigheder for alle, en fredfuld verden! Heiligendamm vil blive en begyndelse. Vores begyndelse.”
»Magtlogikken findes ikke kun i hovederne på dem, som fremmer den herskende politik, men danner grundlaget for tanker, følelser
og handlinger i hele vores samfund.
Derfor er det nødvendigt at gøre modstand mod såvel dette topmøde som i vores dagligdag.
I talrige byer gør vi med forskellige aktioner opmærksom på den patriarkalske, den kapitalistiske, den racistiske undertrykkelse og sammenspillet mellem disse. Det er vigtigt at forbinde forholdene her med en konkret global sammenhæng.
Vi går imod en opdeling i f.eks. mænd/kvinder eller sort/hvid. Tilhørsforholdet såvel til disse kategorier som til normerne for udseende og heterosexualitet bestemmer i væsentlig grad status og chancer i verden i dag.
Mod den sexistiske normaltilstand – vi kæmper for et selvbestemt liv uden magthierarkier og fastlagte normer.
»Aktivister fra forskellige europæiske regioner og lande mødtes den 14. april 07 til den 3.aktionskonference for at forberede modstanden mod G8-topmødet i Heiligendamm.
Vi erklærer at:
* Alle mennesker har ret til at bevæge sig frit. For et Europa og en verden uden grænser!
* Vi afviser den kontrol og repression, som politiet udøver for at forhindre folk i at deltage i protesterne mod G8. Og vi afviser al form for stigmatisering og diskrimination blandt de protesterende indbyrdes.
* Vi vil vise solidaritet med de folk, som møder problemer ved grænserne, og vi vil koordinere vores anstrengelser for at garantere bevægelsesfriheden den første uge i juni.
* Magthavernes EUropa er baseret på grænsekontrol og kapitalistisk økonomi. Vi er gået igang med at opbygge et andet Europa bygget på lighed, retfærdighed og lige rettigheder for alle.
* Vi opfordrer til solidaritetsaktioner ved ambassader, konsulater, Goethe-institutter, tyske virksomheder i hele verden. I denne kontekst vil vi respektere enhver form for aktion og protest.
Denne tekst er blevet diskuteret blandt og støttes af deltagere fra Grækenland, Italien, Polen, Rusland, Letland, Estland, Frankrig, Storbritannien, Belgien, Danmark, Sverige, Tjekkiet, Holland, USA og Canada.
We will be everywhere!«
»På Sáo-Paolo-forummet i Brasilien blev det tydeligt, at venstredrejningen i store dele af Latinamerika også kan inspirere den europæiske venstrefløj. Det vil dog kun være muligt, hvis den frembringer en klar profil og udviser duelighed til aktions – og samarbejdsevne på tværs af forskellighederne. I stil med vores venner og kammerater fra den anden side af havet.
G8-topmødet i juni i Heiligendamm er en lejlighed til at bevise og diskutere det.
Perspektivet såvel i Latinamerika som i Europa er klar nok: En ny venstreorienteret internationalisme og en fælles kamp mod den
kapitalistiske globalisering.«
»Vi vil sørge for uro hos myndighederne«
Interview med Lotte, aktivist i en autonom gruppe og i Dissent!-netværket
Hvordan står det lige nu til med mobiliseringen mod g8-topmødet i Heiligendamm?
– For hele den aktive venstrefløj er mobiliseringen mod G8-topmødet det centrale tema. Fra små lokale grupper og politiske sammenhænge til landsdækkende organisationer bliver der planlagt og diskuteret.
– Protesternes overordnede koreografi er på plads. Det starter med en stordemonstration i weekenden før selve topmødet går igang. Derudover bliver der organiseret modstandscamps med 20.000 mennesker, et væld af kulturarrangementer og mange former for blokadeaktiviteter under selve topmødet.
–Når de 8 mægtigste statsledere kommer til Mecklenburg-Vorpommern, vil modstanden ligeledes være synligt tilstede. Vi vil protestere mod deres løgnagtige, neoliberale politik og programmer, som har fatale og dødsbringende følgevirkninger for resten af verden.
Hvilke grupperinger og strømninger på venstrefløjen er de drivende kræfter i mobiliseringen?
– Der findes forskellige landsdækkende alliancer og netværkstrukturer, hvor grupper og enkeltpersoner er organiseret. Det går fra ikke-regeringsorganisationerne, NGO`erne, til den DGBs (- faglige fællesorganisation) ungdom til det venstreradikale og autonome spektrum.
– Dertil hører for eksempel den venstreradikale sammenslutning »Interventionistische Linke«, den udogmatiske, autonome »Dissent!-Netzwerkstruktur« og »Anti-G8 – Bündnis für eine revolutionäre Perspektive«. Til de mange forberedelsesmøder kommer repræsentanter fra alle grupperinger.
Politiets efterretningstjeneste i Berlin har i et offentliggjort statuspapir om mobiliseringen mod G8 konstateret modstridende forestillinger i forbindelse med ” formålet for og aktionsformer i protesterne”. Passer disse vurderinger?
– Naturligvis er der både indholdsmæssige og praktiske meningsforskelle om en fælles fremgangsmåde indenfor venstrefløjen, og det er helt i orden. Mobiliseringens bredde i forberedelsesmøderne afspejler selvfølgelig også de forskellige forestillinger om aktioner og udtryksformer i de kommende protester.
– Allerede på et tidligt tidspunkt er man nået til enighed om, at der må være plads til alle slags protestformer og at en distancering til hinandens aktiviteter vil ikke finde sted. Det er protestens mangfoldighed, som udgør dens egentlige styrke.
– Til fælles for alle protester er, at vi sammen og hver for sig vil forsøge at give G8-topmødet politisk og aktionsmæssigt kamp til stregen, og det skal ses på gadene i dagene i Heiligendamm.
I hvilket omfang er repressionen mod topmøde-modstandere allerede på nuværende tidspunkt gået igang?
– I Bayern foretog politiet en hel del husransagelser hos aktivister på grund af en opfordring til at blokere lufthavnen i Rostock-Laage. I denne lufthavn, der også bruges af militæret, vil deltagerne i topmødet lande den 5.juni. De vil lande midt i et hav af protester, da vi vil blokere samtlige tilgange til lufthavnsområdet. Et blokadeopråb er ingen strafbar handling. Det bayriske politi måtte efter en domstolskendelse returnere alle beslaglagte computere, løbesedler og andet materiale. Repressionen viser os, at vi har fat i den rigtige ende og at vi allerede nu sørger for uro hos statsapparatet. Det glæder os.
– Under alle omstændigheder vil vi ikke lade os presse i defensiven og fastholder vores selvstændige planlægninger. Der findes således ingen aftaler eller overenskomster af nogen art med de statslige myndigheder og deres repræsentanter om noget somhelst. Protesterne fastholder for enhver pris deres souverænitet.
I Hamburg har der i den senere tid været en række mindre anslag mod ejendomme, som tilhører ledende politikere og fremtrædende repræsentanter for den økonomiske elite. En del medier taler nu om »Hamburgs byguerilla«.
– Det er sludder og vrøvl! Militante aktioner har intet med byguerilla at gøre. Det nye er måske, at disse militante aktioner direkte refererer til G8-topmødet. Disse direkte aktioner har fået kæmpestor mediebevågenhed og har dermed en mobiliserende karaktér.
– For eksempel har malerbomberne mod luksushotellet Kempinski i Heiligendamm, hvor top-konferencen finder sted, og den senere udsmykning af en bygning med »G8 NO«–parolen vakt stor begejstring hos mange aktivister. Hvad er 1900 euro (14.000 kr.) i rengøringsomkostninger mod seks millioner børn, som hvert år dør af sult og underernæring på grund af G8-staternes politik?
– Sålænge G8 nægter millioner af mennesker tilgang til rent drikkevand og basale fødevarer, til uddannelse og medicin, etc. vil mennesker anvende malerbomber eller ituslagne vinduer for at gøre opmærksom på dette.
AKTIONSUGEN MOD G8 TOPMØDET
Se global mobiliseringsvideo
28.maj
- I forfeltet af protesterne mod G8–topmødet inviterer globaliseringskritiske initiativer til en international demonstration mod Asia-EUrope Meeting i Hamburg.
Flere infos på dissentnetzwerk.org
31.maj/1.juni
Etablering af modstandscamps
- områdets betegnelse: Bombodrom, Freie Heide
Marcher mod fattigdom og prækariat fra forskellige dele af Europa indtræffer i Rostock.
Arr.: Euromarch
»Block Germany«
- start af decentrale blokader overalt i Tyskland
2. juni
Stor Optaktdemonstration i Rostock
- muligvis med to demonstrationssøjler
Kæmpekoncert
- hør musik-samples fra optrædende bands
3. juni
Aktionsdag med temaet »Det globale landbrug«
- afsluttes med en koncert
International mobiliserings og– debatkonference
3. – 9. juni
Progressive kristlige kredse arrangerer protestkampagne i Rostock
4. juni
Aktionsdag Migration
- aktiviteter ved flygtningelejre og indvandrermyndigheder,
Demonstration i Rostocks indre by
Stort afslutningsmøde
4.- 7. juni
Civile ulydighedsaktioner, blokader
5. juni
Aktionsdag Antimilitarisme
- blokader af lufthavnsområdet Rostock-Laage
- blokader ved Heiligendamm
5.- 7.juni
Alternativt topmøde
7. juni
Stjernedemonstration til topmødet i Heiligendamm
- udgangspunkter: Nienhagen, Kühlungsbom. Bad Doberan, Kröpelin.
»Music and Message«
– koncert med bl.a. Tysklands mest populære rockmusiker Herbert Grönemeyer
8. juni
Stor afslutningsdemonstration og kulturarrangement
Derudover er der planlagt:
Cykelcaravanen mod G8
Camps, Motorcykelkaravane, Clown Army, Folkekøkkener (også for veganere),
Alternativt mediecenter, Aktioner fra progressive kristne, Miljøkampagner, etc.
Praktiske infos for deltagende
Sanitetsgruppe Rote Hilfe
CAMP-infos
Tips og juridisk rådgivning, etc.
Overblik over de forskellige initiativer på indymedia-tyskland på www.move-against-g8.de
Venstreradikale links:
http://dissentnetzwerk.org/node/49
http://www.block-g8.org/
- info om block-g8, på dansk
http://umsganze.de.tl/
http://souslaplage.blogsport.de/
http://norden-gegen-g8.info/
http://www.heiligendamm2007.de/
http://www.nadir.org/nadir/initiativ/agp/
Feministisk mobilisering:
http://dissentnetzwerk.org/node/53
Queers against G8
http://queersagainstg8.blogspot.com/
G-8 EXTRA – INFOS på engelsk, tysk og castellansk
Løbende infos på dansk:
indymedia.dk
modkraft
aktivist.nu
netavisen (apk)
Dagbladet ARBEJDEREN
Socialistisk UngdomsFront
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96