Demonstrationsforbud for tysk forfatningsdomstol

Når G8-cheferne mødes i starten af juni i Heiligendamm ved Rostock, vil de, hvis det står til de tyske myndigheder, blive sparet for synet af fjendtlige demonstranter.

Ikke alene vil topmødehotellets mure og de sædvanlige bodyguards skabe en buffer. Et til lejligheden opført 12 km langt stålhegn med pigtråd, overvågningskameraer og bevægelsessensorer sikrer endvidere, at demonstrationer og andre manifestationer på intet tidspunktet kommer tættere på mødet end 2-4 km.

Et 2,5 m højt og 12-13 km langt hegn etableres rundt om Heiligendamm i den første uge af juni 2007.

Men selv ikke disse fæstningslignende foranstaltninger, der bevogtes af omkring 17.000 politifolk, er ifølge de tyske myndigheder tilstrækkelig til at garantere »sikkerheden«.

Med opbakning fra indenrigsministeren har politiledelsen i Rostock nu også udstedt et dekret, der annullerer den ellers forfatningsgaranterede demonstrationsret i en op til flere kilometer bred zone udenom hegnet i perioden fra den 30. maj til den 8. juni.

Til de fysiske afskærmningsmekanismer har man således føjet juridiske.

Oskar Lafontaine: Forbundsregeringen vil ikke høre borgernes stemme
Ifølge internetavisen Welt Online begrunder politiet beslutningen ved at henvise til globaliseringsbevægelsens proklamationer om at ville »blokere« eller måske endda »storme« G8.

Eller som Jörg Ziercke, den tyske rigspolitichef, forklarer overfor avisen Der Tagesspiegel:

– Demonstrations- og forsamlingsforbudet er de polititaktiske reaktioner på militante gruppers meldinger om at ville gennembryde hegnet.

Forbudet er ikke overraskende blevet mødt med skarpe protester fra flere sider.

Oskar Lafontaine, en af de ledende kræfter i det nystiftede parti Die Linke, påpeger i en kommentar på partiets hjemmeside, at myndighederne ikke har kunnet bevise deres teorier om venstreorienterede terror- eller angrebstrusler. Det har indenrigsminister Wolfgang Schäuble ifølge Lafontaine også selv indrømmet.

Som alternativ forklaring anfører Lafontaine derfor, at forbundsregeringen vil ikke høre borgernes stemme.

– Det er ikke globaliseringskritikkerne, men de regerendes blindhed og døvhed, der bringer landet i fare. Demonstrations- og forsamlingsforbudet leder tankerne hen på den gamle øvrighedsstat, der stillede sig over befolkningen og nægtede den dens demokratiske grundrettigheder, siger han.

Forbud måske forfatningsstridigt
Men måske kan globaliseringsbevægelsen forvente støtte fra endnu mere magtfuld side. I hvert fald har flere protestgrupper, bl.a. én der kalder sig »Stjernemarch-alliancen«, besluttet at indklage forbudet for den tyske forfatningsdomstol, der har til opgave at sikre, at den tyske stat overholder landets forfatning.

I en pressemeddelelse udsendt den 20. maj skriver Stjernemarch-alliancen bl.a., at demonstrationsforbudszonen er uden fortilfælde i Forbundsrepublikkens historie.

Det anføres videre, at da G8-lederne træffer internationalt betydningsfulde beslutninger, så må protesterne imod disse beslutninger også være synlige. Og for at være synlige, må de protesterende kunne komme tæt på beslutningstagerne.

Ifølge statsretseksperten Ullrich Battis har globaliseringsbevægelsens god chance for medhold ved domstolen. Overfor Der Tagesspiegel anfører han, at demonstrationsretten er et ukrænkeligt element i et demokratisk samfund.

– Ved G8-topmøderne producerer regerings- og statscheferne symbolfyldte billeder. Derfor er det også fuldstændigt legitimt, at de, der har en anden mening, også vil benytte scenen til at fremsætte ligeså symbolfyldte protester. Det er demokrati, sådan foregår det, siger han til Der Tagesspiegel.

Globaliseringsbevægelsens optimisme bestyrkes yderligere af, at forfatningsdomstolen ved en tidligere lejlighed har dømt til fordel for demonstrationsretten.

I den såkaldte Brockdorf-dom fra 1985 fastlagde den, at man har ret til at protestere dér, hvor de, som protesten er rettet imod, kan høre den.