Annonce

19. april 2007 - 13:29

Lønfest foran Dansk Industri

Lærlinge og ufaglærte får for lidt ud af de nye overenskomster. Derfor holder unge selv lønfest foran Dansk Industri torsdag eftermiddag.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Torsdag den 19. april inviterer lærlinge og ufaglærte til lønfest foran arbejdsgiverforeningen, Dansk Industri på Rådhuspladsen i København. Der vil blive serveret øl, champagne, mad og god musik, lover de unge.

JPEG - 48.9 kb
Dansk Industri har tidligere lagt rum til unges aktioner. Her har Velfærdsmissionen fundet penge til finansiering af velfærd, maj 2006. Arkivfoto: Mark Knudsen/Monsun.

»Arbejdsgiverne skal vide, at vi ikke tager til takke med deres pebernødder«, siger de unge i en invitation. De opfordrer derfor til at stemme nej til de overenskomster, der er blever forhandlet på plads mellem DI og fagforeningerne.

»På trods af virksomhedernes kæmpe økonomiske fremgang - og enorme lønstigninger til cheferne på 17 procent i gennemsnit - så er særligt lærlinge og ufaglærte slet ikke inviteret med til lønfesten. De rige skal ikke være de eneste, der får glæde af overskuddet. Det er trods alt os, der har skabt det,« hedder det i invitationen.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce