Nobelprisvinder og præsident ikke med til indiansk topmøde

Fraværet af de to ledende indianske skikkelser, Evo Morales og Rigoberta Menchú, kom til at præge overskrifterne under det tredje topmøde for indianske folk og nationer, som blev afholdt i Guatemala i marts 2007. Et forslag om at støtte Menchús kandidatur til præsidentvalget i Guatemala blev afvist af mødets delegerede.

Af Per Bergholdt Jensen

Under sloganet »Fra modstand til magt« diskuterede omkring 1.800 delegerede igennem fem dage de indianske folks og nationers fremtidsperspektiver.

Imidlertid var det fraværet af to prominente personer i de historiske maya ruiner Ixemche i Guatemalas højland, som i høj grad tegnede topmødet i medierne.

Rigorberta Menchú fik ikke opbakning til sin kandidatur som præsident i Guatamala i september.

Op til mødet forlød det, at både Bolivias første indianske præsident, Evo Morales, og den guatemalanske vinder af Nobels Fredpris i 1992, Rigoberta Menchú, ville deltage i det indianske topmøde. Men i sidste ende kom ingen af de to ledende indianske aktivister.

Manglende opbakning til Menchú – tegn på splittelse?
Rigoberta Menchú er sammen med Evo Morales en af de internationalt mest kendte forkæmpere for indianernes rettigheder. I 1992 modtog Menchú Nobels Fredspris som anerkendelse af sin indsats for fred og for mayafolkets rettigheder i Guatemala.

Selvom Menchús deltagelse umiddelbart virkede selvindlysende, meddelte hun inden mødets begyndelse, at hun alligevel ikke kunne komme pga. andre aktiviteter i Mexico og USA i det samme tidsrum.

Imidlertid gik rygtet under topmødet, at de guatemalanske arrangører i virkeligheden helst så, at Menchú ikke deltog. De ville nemlig ikke fremstå som støtter af hendes kandidatur til præsidentvalget i Guatemala i september.

Et forslag om, at det indianske topmøde skulle erklære sin støtte til Menchús kandidatur blev da også nedstemt.

De seneste år har den tidligere så populære Rigoberta Menchú været udsat for stigende kritik fra indianske kredse i Guatemala. Flere mener, at Menchú i for høj grad er gået ind på det eksisterende systems vilkår og dermed har solgt ud af sine oprindelige principper.

Det er endnu uvist i hvor høj grad den manglende opbakning fra det indianske bagland vil influere på Menchús muligheder for at blive valgt til Guatemalas præsident.

Morales havde for travlt
De reservationer, som tilsyneladende gælder over for Menchú, var der ikke skyggen af forhold til Bolivias præsident, Evo Morales. Morales blev gentagne gange under topmødet fremdraget som et eksempel på, hvorledes indianske folk kan komme til magten.

Lige til det sidste var der håb om, at Morales ville holde mødets afsluttende tale foran præsidentpaladset i Guatemala By. Men Morales aflyste sit uofficielle besøg – angiveligt på grund af arbejdsopgaver i hjemlandet. En anden forklaring kunne være, at Guatemalas regering noget uhørt ikke ville sikre det bolivianske statsoverhoveds sikkerhed under det uofficielle besøg.

Lignende skrupler havde man ikke, da USA’s præsident George W. Bush var på besøg i marts måned, og store dele af Guatemala City blev afspærret og fyldt med svært bevæbnede soldater.

Bush besøgte i øvrigt også Iximche’ under sit besøg i marts, hvilket affødte protester mod præsidentens ’vanhelligelse’ af de hellige mayaruiner.

Folkeligt topmøde
Morales’ og Menchús udeblivelse fik muligvis det tredje internationale topmøde for indianske folk til at miste en del af sin politiske vægt og internationale gennemslagskraft.

Men i sidste ende var succeskriteriet for topmødet ikke et spørgsmål om, hvorvidt enkelte politiske lederfigurer deltog eller ej. Topmødet var et anliggende for alle indianske folk og nationer, der på demokratisk vis ønsker at forbedre deres levevilkår, samt sikre deres rettigheder og kulturarv.

Artiklen bringes også på Ibis’ hjemmeside