Mens verdens øjne primært er rettet mod reelle eller indbildte muslimske terrorister, fusker kristne højreekstremister også med terrorplaner.
To medlemmer af det højreekstreme British National Party er således under anklage for at ville producere bomber og skyde premierminister Tony Blair, skriver Kristeligt Dagblad.
De to mænd på 49 og 62 år, der er stærkt troende kristne, er anklaget for at have indkøbt kemikalier til at bygge bomber. Desuden har den ene gentagne gange truet med at skyde premierministeren, en trussel der angiveligt er gentaget i hans dagbog.
De kristne ekstremister blev arresteret på et tip fra den enes kone, som i en skriftlig erklæring til retten fortæller, at manden var overbevist om, at en borgerkrig var på vej. Derfor havde han opbygget lagre af fødevarer og kemikalier til bombeproduktion.
Hans medanklagede var blandt andet i besiddelse af to beskyttelsesdragter mod radioaktiv stråling.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96