En ny årbog om samspillet og spændingsfeltet mellem økonomi og samfund har set dagens lys. Årbogens navn er Økonomi og Samfund, og første årgang markeres med årstallet 2007. Bogens ansvarshavende redaktør er Peter Nielsen, der er lektor på Roskilde Universitetscenter.

Årbogen vil, skriver Peter Nielsen i indledningen, »sætte en ny dagsorden for diskussioner om økonomi og samfund«.

Økonomi og Samfund 2007 præsenterer et alsidigt spektrum af nutidige analyser af kapitalismen.

Årbogen præsenterer indlæg af en række fremtrædende folk fra videnskabens og politikkens verden, der alle fra hver sin vinkel forsøger at begribe og analysere nogle af de udviklingstræk, kapitalismen har gennemgået de sidste par årtier.

Det gøres gennem alternative tilgange til den økonomiske videnskab ud fra et perspektiv om økonomiens sammenvævning med de andre aspekter af samfundslivet.

Den interdisciplinære linie fører til en række rigtig gode analyser, der går langt videre og dybere end den institutionaliserede økonomividenskabs forståelse af virkeligheden.

Kontekstuel tilgang

»En tidssvarende tilgang til økonomi og samfund er helhedsorienteret, åben og kontekstuel. […] Økonomi og samfund er krydsfelt med mangfoldige relationer, der ofte antager en dobbeltsidig karakter. Et væsentligt aspekt af disse dobbeltheder er, at mange fænomener og udviklingstræk både har en positiv og en negativ side. Den fremherskende fortælling fokuserer ensidigt på den positive side, men de negative sider må også inddrages, når der tilsigtes et nuanceret billede af virkeligheden.«

Således lægger Nielsen det forståelsesmæssige udgangspunkt frem i forordet til bogen. Det udgangspunkt leder til en udbredelse af den økonomiske forskningsinteresse til berøring med flere af livets sfærer en blot »penge, vækst og effektivitet«.

Og med indlæg som Adam Arvidssons om »Forbrugssamfundet« kombineret med Cecilie Eriksens »Følelsesfabrikkerne og det menneskelige råstof«, samt Karen Lisa Salamon »Det nye arbejdsliv« indkapsles en forståelse af den subjektive side af kapitalismens udvikling.

Det er en udvikling, der på den anden side begribes og analyseres i sin objektive bevægelse af Anders Lundkvist i »Verdensøkonomi og verdensmagt«, Hubert Buch-Hansen i »EU og de transnationale selskaber« samt Frank Aaen i »Større ulighed« om udviklingen i den statslige fordelingspolitik og –økonomi de sidste 15-20 år.

På denne måde forstås både den kvalitative udvikling og den kvantitative som en og samme proces, i hvilken kapitalen sætter sin magt igennem overfor mennesket.

Lars Poulsen sætter i »Kapitalismens subtile magtformer« specifikt fokus på formidlingen af kapitalens magt.

Modmagten fødes i denne udviklings skød og forskellige elementer af modstanden analyseres af Lars Bohn i artiklen »De sociale fora – globalisering fra neden«, samt Stinne Lyager Bech & Janne Tynell i »Nye vinde i Latinamerika«.

Det er altså en buket af aspekter ved den moderne kapitalisme, der fremlægges i årbogen og tematiseres på forskellig vis. Artiklerne fremstår veldokumenterede og årbogen indeholder god variation af talmateriale bagerst, der fungerer som fælles reference for flere artikler.

Analysernes perspektiv svinger fra det lokale med Peter Nielsens eget indlæg »Velfærd for fremtiden« over det globale; fra det almene til det konkrete og aktuelle som med Madsen & Øllgaards »Universitetsreformer som nyliberalistisk projekt«, hvori universitetsreformen iværksat af VKO-regeringen hudflettes for dens nyliberale indhold og sættes i international kontekst.

Internationalismen er således et perspektiv, der gør årbogen til et interessant bekendtskab, der skuer ud over den snævre nationaløkonomiske ramme.

Sproget er meget lettilgængeligt og sigter tydeligvis på en større skare end blot de højere læreranstalter.

Bogen sætter en relevant kontekst for analysen af mange af de aspekter ved den moderne kapitalisme, herunder globaliseringen, der udgør udfordringen for velfærdssamfundet.

I sin helhed fremstår årbogen derfor netop som et værk, der kan bruges som opslagsværk. Med udgangspunkt i de lettilgængelige artikler er det muligt at opnå viden om et aspekt af den økonomiske udvikling, der præsenteres heri.

En stærk start

Skal læseren opholdes ved ét bestemt indlæg, må det blive Peter Nielsens indledende artikel. Den begriber med både vid og snæver dokumentation den udvikling á la nyliberalisme, der har fundet sted i Danmark og som er i sin vorden.

For skud står ikke blot den nuværende borgerlige regering, men Nielsen viser tillige, hvorledes hele den parlamentariske scene er mudret ind den forståelse af virkeligheden, hvor ’velfærdsreformer’ er lig ’velfærdsforringelser’.

Specielt Socialdemokratiet som forsvarer for velfærd og sociale rettigheder har fuldstændig mistet sit projekt, mener Nielsen.

Det viser han gennem analysen af, det der benævnes 2040-planen, der i sin væsentlighed udstikker retningslinierne for udviklingen af forholdet mellem privat og offentlig sektors vækst, og derfor en række fundamentale sociale spørgsmål.

Her favoriseres den private sektor på bekostning af den offentlige. Det bemærkelsesværdige er netop den brede konsensus der har været omkring 2010-planen, der støttes af både Socialdemokraterne og Det Radikale Venstre.

Planen hviler i sin grundtanke sig på anvisningerne fra den Velfærdskommission, der nedsattes i 2003 og hvis rapport skulle agere forløber for de velfærdsforhandlinger, som skulle komme.

I kommissionen sad blandt andet gengangere fra den ’Socialkommission’, der i Socialdemokratiets regeringsperiode blev nedsat med nogenlunde samme formål.

Hovedkonklusionen er, at det danske velfærdssamfund vil få et kæmpe problem i fremtiden  med en voksende ældrebyrde, der umuligt kan forsørges af en stadigt mindre gruppe arbejdstagere. Det ligger derfor i kommissoriernes logik, at det er nødvendigt med foranstaltninger, der kan reducere de sociale udgifter, samt presse arbejdskraften ud i arbejde.

Det dybt problematiske i denne tilgang er ifølge Nielsen, at fremtidsudsigter baseret på ensidige økonomiske modeller anvendes til at handle i nutiden. Fremtiden koloniserer nutiden, fordi der ingen udfordringer er til den forståelse som fremtidsudsigterne baserer sig på - den nyliberale ideologi og neoklassiske økonomi.

Plan 2040, forhandlingerne der omgav dem og optakten til disse, viser ifølge Nielsen en tendens i dansk politik. Den nyliberale forståelse af menneskelig velfærd strukturer hele det politiske felt. Den sætter ikke blot bestemte løsningsforslag til konkrete problemer i centrum, nej, det er hele den politiske forståelseshorisont, der indsnævres og invalideres af tidens politiske bølge.

Den instrumentelle økonomisme sætter sig som et tunnelsyn på den politiske proces og fordrer bestemte måder at tænke og handle politik på.

Nyliberalismen viser sig derfor som en omstrukturering af det politiske rum – men frem for alt en afpolitisering. 

Nielsens indlæg demonstrerer årbogens projekt; nemlig et intellektuelt opgør med denne firkantede måde at tænke og handle politik på. Og på den måde er årbogens projekt lykkedes – en ubetinget succes!

Kvalitet og kontekst

Skal man være lidt kritisk, kan man som læser pege på ét forhold ved årbogen, som gør den mindre tilgængelig. Dette forhold angår sammenhængen i årbogen; dens evne til at iscenesætte en relevant kontekstualisering af temaet økonomi og samfund.

Når det er et plus at årbogen kan spænde over så mange perspektiver, som det er tilfældet, bliver spredningen på sin vis også en hæmsko for et fokuseret blik. Således bliver man som læser til tider i tvivl om årbogens kontekstualisering, idet repræsentationen spænder så vidt at fællesnævneren er svær at få øje på.

Man kunne betegne fællesnævneren som konsekvenserne af og præmisserne for økonomi i den moderne kapitalisme. Men sammenhængen mellem indlæggene og den tematisering, som Nielsen lægger op til, bliver abstrakt.

For ligesom hvert indlæg er en analyse af et aspekt ved økonomien, konstituerer hvert indlæg et bud på sammenhængen mellem samfund og økonomi. Og med så mange bud på en sammenhæng eller tilgang til emnet bliver det svært at holde læserens fokus.

Man kan sige at årbogen bliver over-kontekstualiserende og derved mister lidt af sin kritiske karakter. Udviklingen i spændingsfeltet mellem økonomi og samfund forsvinder, når der er for mange forskellige perspektiver – eller sagt anderledes: man bliver som læser i tvivl om hvad denne udvikling er.

Anders Hadberg læser statskundskab ved Københavns Universitet.

Peter Nielsen (red.): Økonomi og Samfund 2007, Forlaget Frydenlund, København.2006. 261 sider. 249 kr.

Besøg Kontradoxas debatforum