Klimaforandringer: Menneskene har skylden

Elleve af de tolv varmeste år, som jorden har oplevet, siden målinger af jordens temperatur startede i 1850, er forekommet i de sidste tolv år.

Temperaturerne på den nordlige halvkugle har i den anden halvdel af 1900-tallet været højere end i nogen anden 50 års-periode de sidste 500.000 år.

De sidste år er der blevet observeret store ændringer i ekstreme temperaturer, og det er mere end sandsynligt, at dette skyldes menneskelige udslip af klimagasser, ikke mindst udledningen af CO2.

Utvetydig rapport
Den rapport, som FNs klimapanel præsenterede fredag den 2. februar i UNESCO-bygningen i Paris, leverede de hidtil stærkeste indicier for, at de sidste års klimaforandringer er menneskeskabte.

Rapporten baserer sig på seks års arbejde, som har haft mere end 2.500 forskere fra mere end 130 lande tilknyttet.

Den sidste uge op til rapportens offentliggørelse, har omkring 500 forskere og embedsmænd forhandlet sig frem til enighed om konklusionerne i den første af tre delrapporter fra klimapanelet.

På pressekonferencen blev det gang på gang gentaget, at det videnskabelige grundlag for at slå fast, at klimaændringerne er menneskeskabte, er bedre end nogen sinde tidligere.

Det hedder nu, at det er »højst sandsynlig«, at klimaforandringerne er menneskeskabte. Der er en skærpelse fra en tilsvarende rapport fra 2001, hvor prædikatet hed »sandsynlig«.

I FN-sprog betyder »højst sandsynlig«, at klimaforandringerne er menneskeskabte med 90 procents sandsynlighed. »Sandsynlig« dækkede over muligheden med 66 procents sandsynlighed.

Ekstremt alarmerende
– Dette er en ekstemt alarmerende rapport, siger Catherine Pearce, der er klimarådgiver fra miljøorganisationen Friends of the Earth til den norske avis Klassekampen.

Hun understreger, at der ikke længere er råd til at ignorere advarslerne fra verdens ledende forskere. Nu må rapporten følges op af umiddelbar handling.

Rapporten eliminerer ikke kun spørgsmålet om klimaforandringerne er menneskeskabte eller ej. Den advarer også mod de meget alvorlige konsekvenser, der vil følge, hvis ikke udviklingen vendes.

Vandstigninger på op til 6 meter
Fortsætter nutidens udslip af klimagasser, vil jorden opleve temperaturstigninger på mellem 1,1 og 6,4 grader over niveauet fra perioden fra 1980-1999. Det vil give hyppigere hedebølger, oversvømmelser, orkaner og mere tørke.

En fortsat temperaturøgning som følge af klimaudslip, vil give omfattende stigninger i havenes vandstand. Nye data viser, at tabet af is på Grønland og Antarktis højst sandsynligt allerede har bidraget til øgningen af vandstanden. Det er sket i takt med at gennemsnitstemperaturen i havet er øget i de sidste 50 år.

I dette århundrede vil opvarmning af vandet og optøning af is hæve vandstanden i verdenshavene mellem 30 og 60 centimeter.

En temperaturøgning på mellem 1,9 og 4,6 grader vil – hvis den holder sig på dette niveau i en tusindårig periode – true med at udradere indlandsisen på Grønland, hvilket vil føre til en stigning i havene på seks til syv meter.

Ifølge rapporten fra FNs klimapanel kan fremtidige temperaturer på Grønland sammenlignes med temperaturerne i en varmeperiode for 125.000 år siden, hvor havniveauet var mellem fire og seks meter højere end i dag.

Hvad i alverden gør vi?
– Klimaændringerne er dokumenteret, og det er dokumenteret, at vi har skylden for dem, siger Catherine Pearce.

Vi står nu over for en kritisk fase, mener hun.

– Det er på tide, at man vågner op og tager konsekvenserne af advarslerne. Vi må huske, at dette er en rapport, det har taget seks år at lave, det er et konsensusdokument. Dette er som sagt en ekstremt alarmerende rapport, som viser at der må handles nu.

Achim Steiner fra FNs miljøprogram mener, at fredag den 2. februar vil være den dag, som fremtidige generationer vil tænke på som dagen, hvor man gik bort fra at stille spørgsmål ved, om klimaforandringerne var menneskeskabte.

Forlængelsen af den erkendelse er ifølge Steiner et ikke uvæsentligt spørgsmål:

– Hvad i alverden har vi tænkt os at gøre ved det?