Stort flertal for højere mindsteløn

De lavestlønnede får for lidt. Det er den generelle opfattelse i befolkningen, der kræver en »betragtelig« lønstigning til dem på mindsteløn. Ifølge en meningsmåling foretaget af Epinion for 3F Ungdom, ønsker 62 procent af befolkningen mindstelønnen hævet med 20 procent for arbejdere over 18 år.

I dag ligger mindstelønnen på 92,5 kroner i timen, og det vil et stort flertal altså have hævet til 120 kroner.

Ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen fra Aalborg Universitet viser undersøgelsen, at der er bred opbakning til en solidarisk lønpolitik:

– Der er et udbredt ønske blandt lønmodtagerne om, at de, der har mindst, skal tilgodeses med mest ved de igangværende overenskomstforhandlinger. Men sådan fungerer systemet jo ikke mere, efter af lønforhandlingerne er blevet decentrale, siger Flemming Ipsen, til Ugebrevet A4.

Overenskomstsystemets ældgamle traditioner og relativt snørklede regler gør det nemlig svært at gennemføre ønsket om højere mindsteløn.

Industrien bestemmer
Ifølge traditionen er det de største forbund, der forhandler først og »lægger linien«. Herefter følger resten af arbejdsmarkedet, som langt hen ad vejen kopierer de stores aftaler.

Aktuelt drejer det sig om arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri og modparten industrikartellet CO-industri, som de andre arbejdsgiverorganisationer venter på. Den mindsteløn, de to parter bliver enige om, bliver retningsgivende for resten af arbejdsmarkedet.

Men da stort set ingen i industrien arbejder udelukkende på mindstelønnen, er det ikke et emne, der ligger højest på industriens ønskeliste. Og derfor kan det blive svært for f.eks. kassedamerne og andre lavtlønnede at få kæmpet en højere mindsteløn hjem.

Ifølge Epinions undersøgelse er der også stor opbakning til kravet om højere løn til lærlinge. Til gengæld viste en undersøgelse foretaget af Analyse Danmark, at 75 procent af LO’s medlemmer hellere vil udvise »ansvarlighed« end kræve højere løn.

Læs mere i Ugebrevet A4