Ungdomshuset: betinget ja til at flytte

For første gang åbner aktivisterne i Ungdomshuset på Jagtvej 69 op for muligheden af at flytte til et andet hus på Nørrebro. Det sker efter, at Københavns Kommune efter måneders politisk tovtrækkeri har peget på et konkret alternativ, nemlig en nedlagt skole i Stevnsgade få hundrede meter fra Ungdomshusets nuværende adresse.

Aktivisterne har gentagne gange efterlyst konkrete tilbud fra Kommunen frem for tomme løfter, og Stevnsgade-forslaget er da også blevet grundigt behandlet på Ungdomshusets fællesmøder. 20 timers snak i løbet af fire dage er det blevet til, inden de skeptiske aktivister kunne blive enige om et fælles svar.

Nej’et er også et ja
Lidt overraskende var overskriften på den officielle pressemeddelelse »Ungdomshusets nej«, for svaret er ligeså meget et ja – men på ultimative betingelser, der først og fremmest skal klargøre kommunens anerkendelse af behovet for selvstyrende ungdomshuse i hovedstaden.

– Efter 25 år er politikerne stadig milevidt fra at anerkende Ungdomshusets berettigelse. De vil ikke indrømme, at de har et lige så stort politisk ansvar for unges behov for et ungdomshus, som for alt det kultur de selv godt kan lide, siger Jan fra Ungdomshusets pressegruppe i pressemeddelelsen.

Og aktivisterne er da heller synderligt ikke imponerede over kommunen:

– Politikernes engagement i konflikten er ikke blevet til mere end, at overborgmesteren allernådigst har tilbudt, at fonden må købe en tom kommunal bygning uden at politikerne sætter sig i vejen, lyder den beske kommentar.

Kultur kontra købekraft
Når Ungdomshusets svar både af dem selv og flere medier udlægges som et nej, skyldes det, at aktivisterne ikke under nogen omstændigheder vil lade kravet om et selvstyrende ungdomshus privatisere.

Det vil sige, at afvisningen ikke som sådan gælder Stevnsgade-bygningen – selvom aktivisterne ikke lægger skjul på, at Jagtvej 69 fortsat langt er at foretrække – men at det skal være en gave fra kommunen, og ikke et salg til en privat fond.

Ungdomshuset syntes selv, at det var et stort kompromis, da man i sin tid sagde ja til at lade en fond købe Jagtvej 69 tilbage fra den højre-kristne sekt Faderhuset. Og at den samme model nu skulle kunne anvendes i forhold til en ny ejendom, afviser de unge blankt.

– Selvom der naturligvis ikke er den samme sal eller det historiske vingesus, så er det ikke bygningen i sig selv, der er problemet. Men hvis retten til et ungdomshus reduceres til et spørgsmål om købekraft, så har 25 års kamp været forgæves, siger Jan.

Ungdomshuset har derfor valgt at spole tiden tilbage til starten af 1980’erne og genoplive de krav, som den daværende »Initi’vgruppe for et ungdomshus« formulerede, dog afpasset til tingenes tilstand her et kvart århundrede senere:

* Kommunen skal stille huset til rådighed.
* Huset skal være mindst lige så stort som Ungeren.
* Vi vil selv bestemme.
* Huset skal ligge på Nørrebro.

Konkret betyder det, at kommunen skal overdrage Stevnsgade-bygningen til Fonden Jagtvej 69 for et symbolsk beløb på højst én krone.

Der skal være plads til de samme aktiviteter, som i det nuværende hus, og ifølge de unge selv opfylder Stevnsgade det krav.

Huset skal være selvstyrende i den forstand, at der ingen pædagoger eller chefer er, og det skal ligge på Nørrebro, fordi »Ungdomshuset er opstået af Nørrebro-kulturen og hører til her«, som det hedder i pressemeddelelsen.

Blandede reaktioner
Reaktionerne på Ungdomshusets udspil er ikke overraskende blandede.

Knud Foldschack, der er talsmand for fonden Jagtvej 69, er begejstret over udmeldingen, som han kalder en »fantastisk åbning fra de unge«

– Når man har været en del af denne proces, og når man sætter sig ind i deres historiske forløb, så kan jeg forstå deres tilkendegivelse, og jeg er ret imponeret over deres analyse, siger han til Politiken.dk.

Knud Foldschack peger på den kendsgerning, at kommunen tilbage i 1982 accepterede en genhusningsklausul i tilfælde af, at huset skulle rømmes. Og han mener, at de unge i forhold til det politisk moralske har fat i »den rigtige virkelighed«

– Hvis kommunen finder et hus, som de stiller til rådighed for de unge, retter man op på den fejl, man begik, da man solgte det, siger han til Politiken.

Også SF er positive over udviklingen:

– Vi er glade for, at Ungdomshuset kommer med en så klar udmelding. Det er en hel ny situation, at de nu siger, at de vil gå frivilligt og en klar imødekommelse af politikernes krav. Det betyder, at vi har et forhandlingsgrundlag at arbejde videre med, udtaler Ninna Thomsen, ordfører for SF i en pressemeddelelse.

Ifølge Ninna Thomsen anerkender SF, at det at drive ungdomshuse er en kommunal opgave, og partiet er derfor klar til at fortsætte forhandlingerne.

Socialdemokrater afviser
Socialdemokraterne er derimod fuldstændigt uforstående overfor Ungdomshusets udmelding.

Anne Vang, der tilsyneladende har overtaget den varme kartoffel fra gruppeordføreren Jesper Christensen, kalder aktivisterne krav for »både barnagtige og uforståelige«.

– De unge vil have, at kommunen ingen indflydelse skal have på, hvad der sker i deres hus, men samtidig vil de have, at det skal være i kommunalt regi. Det er et krav, de ved, at vi som kommune ikke vil opfylde, siger hun til Politiken.dk.

Hun ignorerer dermed, at det er præcis de præmisser, det nuværende Ungdomshus har fungeret på i mere end 24 år.

Anne Vang henviser desuden til, at Københavns Kommune har været igennem massive besparelser, og derfor ikke har råd til at bruge »en masse penge på et ungdomshus«.

Både Venstre og Konservative kræver Ungdomshuset ryddet hurtigst muligt, mens de Radikale endnu ikke har kommenteret den seneste udvikling.

Læs Ungdomshusets pressemeddelelse

Læs SF’s pressemeddelelse

Se Politikens artikelsamling om Ungdomshuset

Se Tidsskriftcentret.dk’s emneliste om Ungdomshuset