Annonce

24. januar 2007 - 20:26

Manipulation med nikotin bekræftet

En undersøgelsen fra Harvard School of Public Health bekræfter at tobaksindustrien i hemmelighed har øget mængden af nikotin i cigaretter. Det blev allerede afsløret i en undersøgelse fra Massachusetts Department of Public Health sidste år.

Harvard-undersøgelsen påviser, at tobaksfabrikkerne har øget nikotinindholdet per cigaret med et gennemsnit på 11 procent mellem 1998 og 2005, selv om det bestrides af industrien selv.

Det er lykkedes ved at bruge tobak, der har et højere indhold af nikotin, samt muligvis ved at nedsætte hastigheden, som cigaretterne brænder med – med flere sug per cigaret til følge.

New York Times skriver, at selskaberne herved håbede på, at den forøgede mængde nikotinindtagelse ville øge antallet af nye rygere samt fastholde de gamle fra at holde op.

Læs mere i New York Times [engelsk]

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce