Agentanklage mod Dragsdahl: Forsmag på ny koldkrigsforskning

Historieprofessor Bent Jensen leverede i weekenden 14-15. januar en forsmag på den tendentiøse forskning, han vil levere som leder af et nyt center for koldkrigsforskning.

I en længere artikel i Jyllands-Posten beskylder han journalist Jørgen Dragsdahl, Information, for at være agent for KGB i 1980’erne.

Det er ikke første gang Dragsdahl er blevet beskyldt for at være agent for KGB. I 1992 hævdede Ekstra Bladet, at Dragsdahl var betalt »KGB-spion«. De beskyldninger måtte avisen dog senere trække tilbage og undskylde uforbeholdent – og den måtte betale 125.000 kroner i erstatning til Dragsdahl.

Bent Jensen mener i den nye artikel at påvise, at »en stor del af oplysningerne i Ekstra Bladets artikler var sande«.

Han sætter desuden spørgsmålstegn ved den fremstilling af sagsfremstilling, der fremkom i DIIS’ udredning om forholdene under den kolde krig for et par år siden – her hedder det bl.a. at Dragsdahl var i »PETs søgelys i kraft af sine nære kontakter til østblokkens pressefolk, såvel i Danmark som i Sovjetunionen«.

»DIIS-udredningens billede af Dragsdahls metiter er så tilslørende, at det må betegnes som vildledende«, skriver Bent Jensen.

Belæg: Referat fra møde i 1986
Det sker med udgangspunkt i et internt referat af et møde mellem PET og Dragsdahl, der fandt sted i 1986.

Jensen bruger en enkelt sætning i referatet til dels at stemple Dragsdahl som agent, dels at lade KGB kalde ham »nr 1«, en benævnelse, som går igen i overskriften: »De kaldte ham nr. 1«.

Mødet var ikke et egentlig forhør, og Dragsdahl var hverken dengang eller senere sigtet for noget.

Under overvågning
Jørgen Dragsdahl var imidlertid fra begyndelsen af 1980’erne kommet i PETs søgelys og underlagt overvågning.

Dragsdahl var op gennem 1980’er stærkt kritisk over for NATOs beslutning om at opstille kortrækkende missiler på europæisk jord som svar på de sovjettiske SS20-raketter.

PET observerede under overvågningen af Dragsdahl bl.a., at han holdt møder med KGB-agenten Vjateslav Katerinkin på Farum station og i et S-tog. Dragsdahl har desuden holdt møder med KGB-agenten Vladimir Minin i Wien i årene 1980-1983.

Da dobbeltagenten Oleg Gordijevski, der gjorde tjeneste som KGB-offficer i Danmark i 1960’erne og 1970’erne, i 1985 hoppede af, forsynede han PET med en række oplysninger om KGBs politiske arbejde i Danmark.

Han skal have sagt, at Dragsdahl blev anvendt til »aktive foranstaltninger«, dvs. påvirkning af den offentlige mening.

Referat: Dragsdahl var nyttig for KGB
Det foranledigede Dragsdahl til at tage kontakt med PET i juni-juli 1985, hvor han har forklaret om sine kontakter til KGB. I marts 1986 holdt Dragsdahl et nyt møde med PET, der konfronterede han med nye oplysninger om hans KGB-kontakter.

Det er det interne referat fra dette møde, Bent Jensen bruger som belæg for sine anklager.

Kriminalassistenten, der laver referatet fem dage efter mødet, skriver:

»Set med KGB-briller har D[ragsdahl]s position [...] været ualmindelig nyttig. Det er ikke uden grund, at han på det tidspunkt i Centret blev benævnt som ’nr. 1’ i Danmark, men hvor meget man reelt har fået ud af denne agent, kan der kun gisnes om«.

Det får Bent Jensen til at konkludere: »Dragsdahl var altså ifølge både KGB og PET KGB-agent«.

Perfid personangreb
Referatets status og agent-betegnelsen er imidlertid blevet betvivlet af andre historieforskere.

Forhenværende brigadegeneral Michael Clemmensen fra Forsvarsakademiet, der selv forsker i begivenhederne under den kolde krig, kalder i Politiken Bent Jensens anklager for »perfide personangreb om noget, som ikke kan bevises«.

– Jeg er ved Gud ikke enig med Dragsdahl. Jeg er borgerlig, men jeg synes godt nok, at det her er det groveste, jeg har set endnu. Og det er en skærpende omstændighed, at sagen tidligere har været rejst på nøjagtig samme grundlag, hvor PET vidnede i Dragsdahls sag mod Ekstra Bladet, og hvor det endte med, at avisen måtte trække sine beskyldninger tilbage og betale Dragsdahl en betragtelig erstatning, siger han til Politiken.

Han betvivler desuden referatets status som sandhedsvidne:

– En kriminalassistent har interviewet Dragsdahl, hvorefter den gode kriminalassistent skriver sine forudfattede meninger om Dragsdahl i referatet. At Bent Jensen kan se det som udtryk for, at PET konkluderer, at Dragsdahl er agent – det er stærkt overfladisk misbrug af en kilde, hvis jeg ser på det som forsker, siger han.

Det afviser Bent Jensen som »det rene nonsens«:

– Det er altså ikke således, at politiassistenter sidder og drager deres private konklusioner. Referatet er naturligvis godkendt af PET, det indgår i sagsmaterialet og er selvfølgelig institutionens mening, siger han.

Agent – ikke et entydigt begreb
Anklagerne om agentvirksomhed betvivles imidlertid af andre kilder.

Efterretningsfolk har over for Jyllands-Posten understreget at ordet »agent« ikke er entydigt, men kan have flere betydninger. Orden kan bruges internt i efterretningstjenesten, selv om det er ikke er tale om agentvirksomhed i strafferetslig forstand.

Dragsdahl: »Offentliggørelse ryster forhold mellem borgere og politi«
Dragsdahl benægter ikke, at han har været i kontakt med KGB. Han siger i et interview i Jyllandsposten, at hans kontakter dels har været professionelle i forhold til hans arbejde som journalist, og dels har handlet om at få sin daværende russiske kone ud af Sovjetunionen.

Han siger, at han selv tog initiativ til at opsøge PET efter nogle »ubehagelige møder« i 1985. Det blev til en række samtaler med PETs daværende souschef, Mikael Lyngbo, i sommeren 1985 – og et opfølgende møde i marts 1986, hvorfra referatet med anklagen om at være agent stammer fra.

Jørgen Dragsdahl siger, at han blev forsikret om at, der ikke ville blive skrevet rapport fra mødet. Han siger, at offfentliggørelsen af dokumenterne rejser et alvorligt principielt spørgsmål om rigets sikkerhed.

– Hvis borgere ikke kan henvende sig til PET i visheden om, at det de siger ikke senere bliver offentliggjort, så har PET et ganske alvorligt problem i forbindelse med krigen mod terror.

– Det ryster den fundamentale tillid mellem borgere og politi i det her land, når man offentliggør ting, som jeg har sagt i fortrolighed, efter at jeg selv har henvendt mig til PET, siger han.