Forsvarsministeren: Fanger skulle ikke være udleveret til amerikanske styrker

Da Forsvarsministeriet onsdag den 13. december offentliggjorde en redegørelse om de danske styrkers tilbageholdelse og udlevering af tilbageholdte afghanere til amerikanske styrker i februar og marts 2002, frikendte den sig selv på samtlige anklagepunkter, som var blevet rejst i filmen »Den hemmelige krig« og oppositionen i Folketinget.

Ikke desto mindre siger forsvarsminister Søren Gade efter offentliggørelsen af rapporten, at Danmark for fremtiden kun vil samarbejde med amerikanske styrker på samme måde som i Afghanistan i 2002, hvis fanger taget af danske soldater ikke kan sendes til tidsubestemt internering på Guantanamo-basen på Cuba.

Redegørelse: Amerikanere brød ikke Genève-konvention, de fortolkede den
I Forsvarsministeriets redegørelse bruges fem sider ellers på at argumentere, at den amerikanske centraladministrations beslutning om at kombattanter fra Taleban og Al Queda ikke skal have status som krigsfanger, er udtryk for en »fortolkning af anvendelsesområdet for den 3. Genève-konvention og konventionens kombattantbegreb«.

Redegørelsen argumenterer for – trods et enkelt forbehold: »uanset at den [amerikanernes retsopfattelse, red] kunne give anledning til nogen tvivl« - at manglen på krigsfangestatus »ikke indebar afvigelser i forhold til de tilbageholdtes rettigheder af en så vigtig karakter, at man fra danske side af den grund ikke kunne overlade tilbageholdte personer til de amerikanske styrker«.

Redegørelsen konkluderer derfor, at den »amerikanske regerings tilkendegivelser om anvendelsen af Genève-konventionerne, herunder om beskyttelsen af tilbageholdte, gav således ikke regeringen anledning til at betvivle, at fortsat dansk deltagelse i den amerikansk ledede militære operation i Afghanistan var forenelig med Danmarks folkeretslige forpligtelser«.

Mangel på krigsfangestatus banede vejen til Guantanamo-basen
Redegørelsen går på denne måde uden om den varme grød. I en kritisk gennemgang af redegørelsen, peger Enhedslisten på, at netop afvigelsen i forhold til tilbageholdtes rettigheder, er det, der åbnede op for at afghanske fanger kunne overføres til Guantanamoslejrens juridiske tomrum med tidsubegrænset internering og trusler om dødsstraf.

Søren Gade mener dog tilsyneladende ikke, at man allerede i de første måneder af 2002 kunne vide det.

– I efteråret 2002 kritiserede Danmark over for USA den tidsubestemte tilbageholdelse. Skulle vi igen lave en operation i Afghanistan som i foråret 2002, ville vi med henvisning til vores kritik i 2002 kræve en garanti mod internering på Guantanamo. Sagt i bagklogskabens lys, så ville det altså ikke ske igen, siger Søren Gade til Berlingske Tidende.

Han siger til at Danmark efter Abu Graib-fangemishandlingerne i Irak i 2004 aftalte med det britiske militær, at fanger, der er tilbageholdt af danske soldater, kun kan sendes videre til for eksempel amerikansk varetægt efter aftale med Danmark. Han siger også at der er lavet en lignende aftale om fangebehandling i Afghanistan.

Enhedslisten skriver i sin gennemgang af redegørelsen imidlertid, at det er »ukorrekt, når regeringen siger, at den ikke kendte til mistanker om mishandling i lejren, da fangerne blev udleveret«. Listen henviser til at mistanken havde været omtalt i både dansk og international presse.

Regeringens redegørelse afviser også kendskab til, at 31 afghanske fanger skulle have været udsat for mishandling ,efter at de var blevet udleveret til den amerikanske fangelejr i Kandahar. Det bygger dog alene på udtalelser fra USAs forsvarsministerium, danske soldater og en fortrolig, ukendt kilde.

Redegørelsen forholder sig ikke til at menneskerettighedsrapporter, artikler i pressen og interviews uafhængigt af hinanden har beskrevet behandlingen af de 31 fanger som brutalitet og mishandling.

– Undskyld mig, men det hører til i afdelingen for spøg og skæmt, siger SFs formand Villy Søvndal om redegørelsens henvisning til de amerikanske myndigheder som belæg for at der ikke er udøvet tortur.

Naser Khader, udenrigspolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, mener heller ikke regeringen er frikendt, men han afventer et møde i Folketingets udenrigspolitiske nævn, før han vil trække konsekvenser af kritikken.

Enhedslisten fastholder et krav om en uvildig undersøgelse, der skal tage stilling til om udleveringen af fanget til USA var i strid med Genève-konventionen, om forsvarsministeren har vildledt Folketinget og om de 31 afghanske fanger blev mishandlet i amerikansk varetægt.

Læs pressemeddelelse fra Enhedslisten