Vi kan (næsten) købe hele verden. Alligevel vil regeringen ikke investere i den nødvendige velfærd. Og det ville Århus tilsyneladende heller ikke, selv om netop Århus har det flertal, som kunne have gjort en forskel.
Både regeringen og Århus kommune fastholder, at de hver især vil velfærden, men giver omvendt også hinanden skylden for, at borgerne oplever det modsatte. Alt imens slynger begge parter om sig med tal og statistikker, som skal forsvare de faktiske omstændigheder.
»Nogen har det værre end Århus,« – underforstået, at det ville være forståeligt, om andre gik på barrikaderne.
Og det er ret beset også uforståeligt, at andre (måske) har klaret sig med langt færre ressourcer til børn, ældre, kollektiv trafik m.v. og endnu ikke har sagt fra.
Netop dette skisma giver grobund for en påstand om, at det er de ansattes forventninger til den faglige standard, der er i fokus – mere end det er børnenes og de ældres forhold det handler om.
Er det et problem – kunne man spørge?
Det er jo netop de ansatte i ældreplejen, i daginstitutionerne m.v. der ved, hvor skoen trykker i den danske velfærd. De er offentligt ansatte – og er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen – et forhold – der netop skal give udvidet adgang til indsigt i opgaveløsningen.
Regeringen har igennem hele regeringsperioden netop forsøgt at gøre op med de ansattes indflydelse på den faglige standard. Med frit valg, konkurrenceudsætning og markedsgørelse – og med statistikker, budgetsammenligninger, måleinstrumenter – og ikke mindst en kommunalreform, er der stillet spørgsmål ved effektiviteten af den offentlige sektor – på bekostning af en diskussion om kvalitet.
Store myndighedsafdelinger skyder op – både i regionerne og i kommunerne – med henblik på at centralisere »visitationen« af velfærden.
Myndighedsafdelingerne er Fogh regeringens bud på den nødvendige offentlige sektor – og myndighederne har til opdrag, at præcisere, hvilke opgaver der skal løses – mens det til gengæld bliver ligegyldigt, hvem der løser opgaverne.
Netop dette stunt – som alene har til formål at forberede Danmark på privatisering af den offentlige sektor – har kostet milliarder af kroner – kroner som aldrig nåede ud til plejen af de ældre – aldrig nåede ud til børnene og de andre kommunale opgaver.
Regeringen har i samme periode søgt at tage patent på velfærdsdiskussionen – men sandhedens time er kommet. Billedet er krakeleret – og befolkningen vil blæse på økonomirapporter m.v.
Der er ingen kære mor. Befolkningen vil ikke finde sig i åbenlyse forringelser af velfærden – og da slet ikke set i lyset af et overskud på statens budgetter på over 80 milliarder kroner.
Fortryllelsen er brudt – befolkningen er klar til en anden politisk dagsorden.
Kirsten Normann er formand for fagforeningen Fag Og Arbejde i Århus. Fagforeningen organiserer offentlige ansatte.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96