Kommentar: Det kunne være så nemt ...

Beskatning af gevinster ved aktiesalg er håbløst indviklede. Stor set ingen kan gennemskue, hvorfor mange aktiegevinster er skattefrie.

Da regeringen – med mere end tre års forsinkelse – i efteråret 2005 bebudede en forenkling af reglerne, var det glædeligt. Men glæden forstummede hurtigt.

Meget blev da ganske rigtigt enklere. Men dels skulle de nye regler – af hensyn til skattestoppet – eksistere side om side med de gamle i op til hundrede år, og det bliver det jo ikke meget enklere af! Dels gav forslaget en pæn skattelettelse til de allerrigeste aktionærer.

Den skattelettelse var ultimativ for regeringen, som i forbindelse med finanslovsaftalerne i november lavede reformen sammen med Dansk Folkeparti og de radikale.

Samlet set blev der brugt godt 80 mio. kr. årligt på lettelser.

Det er penge, der var mere end brug for en lang række andre steder i samfundet. Og lettelsen falder paradoksalt nok i samme finanslov, hvor bl.a. boligstøtten til de enlige forsørgere – nogle af de fattigste familier i landet – bliver beskåret med stort set det tilsvarende beløb.

Det viser helt tydeligt, hvordan VK-regeringen, Dansk Folkeparti og desværre også Det Radikale Venstre prioriterer.

Men ikke nok med det. Fordi forskellige særregler bliver afskaffet – først og fremmest at aktier ejet mindre end tre år beskattes temmelig hårdt ved salget – bliver fordelingsprofilen meget skæv.

Lettelsen går helt målrettet til de allermest svimlede rige aktionærer. Og de store aktiespekulanter får en lettelser, der er væsentlig større end de 80 mio. kr.

Regningen bliver så betalt af småaktionærer og af de enlige forsørgere. Det er borgerlig fordelingspolitik, der er til at forstå!

Det er altså højest diskutabelt, om der reelt sker forenklinger, når de nye regler ledsages af de gamle som parallelle systemer i op til hundrede år.

Men det kan ikke diskuteres, at aktieskattereformen endnu en gang flytter indkomstbalancen i samfundet til gavn for de allermest velstillede.

Et enkelt skattesystem

Det er meget vigtigt, at have et skattesystem, der er så enkelt som muligt. Det er et demokratisk problem, hvis folk ikke kan gennemskue, hvor meget de skal betale i skat og hvorfor.

Men man kunne sagtens have lavet en endnu mere enkel model for aktieskatten, som samtidig havde bidraget til at mindske uligheden i samfundet.

Man kunne lave en ændring, hvor al aktieindkomst beskattes med 28 pct. og yderligere medregnes i grundlaget for topskatten.

Altså: En folkepensionist – der ikke betaler topskat – med tre aktier i den lokale sparekasse, skulle betale 28 pct. af aktieindkomsten i skat. Men en administrerende direktør med en stor aktieportefølje betaler 28 pct. + 15 pct., altså 43 pct. af indkomsten.

Modellen ville betyde, at de rigeste skatteydere med aktieindkomster kommer til at betale mere i aktieskat, mens skatteydere, som kun betaler bund- og mellemskat, ville få lettelser i aktieskatten.

Og det ville samlet betyde en skærpelse af aktieskatten på knap 300 mio. kr.

Man kunne også gå skridtet fuldt ud og sige, at aktieindkomst beskattes ligesom lønindkomst. Det vil være et uhyre enkelt – og meget retfærdigt – system.

Behov for reformer

Der er god grund til fortsat at kæmpe for grundlæggende reformer af aktieskatten. Fordi ordningen stadig er håbløst indviklet. Men først og fremmest fordi vi skal have gjort op med den voksende ulighed i samfundet.

Vel er Danmark stadig et af verdens mest lige samfund. Men uligheden vokser, og særligt bliver de allerrigeste eksplosivt meget rigere i de her år.

Den allerrigeste procent af befolkningen – dem, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd i sin analyse af Foghs skatteudspil kalder »Den gyldne procent« – har 4,5 gang så høj indkomst efter skat, som hele resten af befolkningen.

Og stigningstakten i disponibel indkomst er dobbelt så høj som for resten af befolkningen.

Det skyldes først og fremmest aktieindkomsterne, som bliver beskattet langt, langt mindre end øvrig indkomst. Og som samlet set vil blive beskattet endnu mindre efter den nye aktiereform, der flytter penge direkte fra enlige mødre til aktiespekulanter.

Morten Homann er medlem af Folketinget for Socialistisk Folkeparti og skatteordfører for partiet.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Salt.