Der kom en rapport...

Jeg er formand for den komité, der var uforsigtig nok til at udarbejde en rapport om Danmark vedrørende problemer med fremmedhad, racisme og intolerance. Som bekendt har statsministeren udtalt, at den er så fuld af fejl, at den er lige til papirkurven.

Jeg har fundet tre faktuelle fejl, hvilket jeg meget beklager – til gengæld ikke mindre end 16 i Integrationsministeriets opremsning af ECRI`s fejl på ministeriet hjemmeside.

Jeg sendte mine bemærkninger til integrationsministeriet og bad dem trykke dem sammen med "fejllisten". Det har de nu gjort - en uge senere og vedhæftet 25 sider med deres kommentarer til mine kommentarer....

Og så afviser man i øvrigt alle mine påvisninger.

Dette fører jo ingen vegne, og en god ven gav mig det råd at finde de forhold, regeringen trods alt har indrømmet og koncentrere mig om det.

Jeg gik straks i gang med at lede... og lede… og lede....

I den 34 sider lange rapport med 35 anbefalinger fandt jeg tre - tre - forhold, som regeringen ikke havde bemærkninger til.

Det ene drejer sig om anbefaling nr. 83, hvor ECRI - under henvisning til Københavns Politis kampagne i foråret 2005 - anbefaler, at lignende kampagner iværksættes andre steder i landet, at der fokuseres på problemet og informeres om det, og at der udarbejdes en langsigtet politik på området.

Det andet er anbefaling nr. 78, hvor ECRI – på baggrund af en undersøgelse der viser, at 80 % af de danske folkeskolelærere ikke føler, at de har tilstrækkeligt med kvalifikationer til at undervise i en multikulturel klasse – anbefaler, at der gennemføres flere kurser på området, og at man gør sig yderligere anstrengelser for at skaffe lærere med anden etnisk baggrund.

Endelig anbefaling nr.84, hvor ECRI anbefaler, at regeringen undersøger årsagen til, at der er et uforholdsmæssigt stort antal etniske minoriteter blandt de hjemløse.

Alt andet afvises som forkert eller unøjagtigt. Begrundelsen forekommer imidlertid ofte ejendommelig.

Lad mig give et par eksempler;

- ECRI anfører helt korrekt, at Danmark kun har implementeret en enkelt menneskerettighedskonvention (Den europæiske) og at de øvrige konventioner citeres sjældent ved danske domstole. ”Faktuel fejl”, siger regeringen. Regeringen har fundet 4 tilfælde på 4 år…

- Regeringen mener, at ECRI fejlagtigt anfører, at asylansøgere ikke har mulighed for at klage til en uafhængig domstol. Jeg anfører, at man har læst ECRI for overfladisk. Der skrives faktisk »anke«, hvilket er helt korrekt. Ministeriet svarer, at »samtlige henstillinger er læst meget nøje« (!) og »En så stærk anbefaling kan kun opfattes således, at ECRI ikke finder systemet fyldestgørende.«

- ECRI anfører, at børn af asylansøgere kun får undervisning på centrene og anbefaler almindelige folkeskoler. Forkert, siger regeringen, for centrene kan indgå en aftale med den lokale folkeskole. Jeg har forgæves efterlyst praktiske eksempler på sådanne aftaler.

Generelle områder, hvor ECRI opfordrer regeringen til at gøre mere:

I alle tre tilfælde mener regeringen at der er faktuelle fejl, fordi ECRI ikke oplyser tilstrækkeligt om, hvad regeringen allerede har gjort på disse områder.

Når regeringen anfører dette som en fejl, mener jeg, at det må skyldes, at regeringen ikke har forstået, hvad ECRI`s opgave er.

ECRI´s opgave er ikke minutiøst at gennemgå alt, hvad der findes af gode initiativer i et land - men at pege på de områder, hvor der stadig er diskrimination at bekæmpe - uanset eventuelle tiltag.

Regeringen henviser til ECRI´s mandat, hvor der står, at rapporterne skal indeholde faktuelle analyser og hævder, at det fra regeringens side har været forudsat, at disse faktuelle analyser hviler på et dokumenteret grundlag.

Hertil er kun at sige, at regeringen er bekendt med ECRI`s budget og arbejdsmetoder, der er godkendt af Europarådet. Regeringen må således vide:

ECRI søger efter bedste evne at vurdere disse oplysningers validitet – de kommer så ledes kun ind i rapporten, hvis vi har dem fra – mindst – to efter vores vurdering uafhængige kilder.

Men det er klart, at det ikke er muligt nærmere at dokumentere disse oplysninger.

ECRI kan lægge dem frem – men regeringerne må selv undersøge, om der er hold i mistanken. Regeringen er bekendt med denne arbejdsmetode fra tidligere rapporter og har ikke hidtil stillet spørgsmålstegn ved den.

Regeringen henviser atter til ECRI`s mandat, hvor det hedder, at ECRI skal varetage sin opgave »ud fra perspektivet om at beskytte menneskerettighederne«. Regeringen opfatter dette, som om ECRI »primært bygger herpå«.

Det er imidlertid for snævert et perspektiv.

Det er klart, at hvis ECRI bliver opmærksom på konventionskrænkelser, vil det blive påtalt. ECRI`s mandat går imidlertid videre end det.

De færreste menneskerettighedskonventioner beskytter specifikt diskrimination. Derfor opfatter ECRI sin rolle som omfattende påpegninger af diskrimination, uanset at landet ikke derved overtræder en konvention.

Derfor er det en misforståelse, når regeringen på en række områder anfører, at der er tale om fejl (når ECRI f.eks. anbefaler, at asylansøgere får lov at arbejde for at bryde deres isolation), fordi den danske ordning ikke strider mod internationale konventioner.

Det véd ECRI godt, men peger blot på en – efter vores opfattelse – bedre ordning.

Der er heller ikke tale om en fejl, når ECRI anbefaler, at Danmark

ratificerer en international konvention, men ikke nævner, at mange andre europæiske lande heller ikke har ratificeret.

Det tager ECRI op med disse lande i deres rapporter. Denne rapport drejer sig om Danmark.

ECRI er et organ der blev nedsat for ti år siden med Danmark som en ivrig fortaler. Regeringen er fuldt ud bekendt med ECRI`s arbejdsmetoder og har aldrig rejst det som et problem. Alligevel vælger regeringen nu at mistænkeliggøre ECRI pga. disse arbejdsmetoder.

Regeringen vælger endvidere at anføre, at hver gang ECRI ikke medtager regeringens oplysninger, er der tale om en »fejl« – uanset at det må være klart for alle, at ECRI ingen mening har som uafhængigt organ, hvis man var forpligtet til at gentage alle de oplysninger – herunder vurderinger – som den enkelte stat har.

Til sidst et kuriosum: Regeringen mener, at det er en fejl, at

statsministerens nytårstale ikke er nævnt.

Imidlertid er rapporten dateret den 16. december 2005. En klar fejl hos regeringen ville mange mene. Hvad svarer regeringen? »der henvises alene til talen i en bisætning«.

Jeg sidder i ECRI, fordi jeg ser den stigende intolerance ikke blot i Danmark, men i hele Europa, som et problem for alles livskvalitet – ikke bare de diskrimineredes – og som en fare på længere sigt for fred og sikkerhed.

Jeg har svært ved at forstå, at regeringen fuldstændig vender ryggen til disse problemer

Eva Smith er formand for The European Commission against Racism and Intolerance, ECRI.

Artiklen har tidligere været bragt i Jyllands-Posten.

Læs artiklen »Regeringens svar er smækfyldt med fejl« på Modkraft.dk

Læs artiklen »Utroværdig regering« på Modkraft.dk