Kommentar: Prostitution og porno er seksualiseret vold

Af Hanne Helth

I starten af 1980’erne var overskuddet af thaikvinder på det tyske prostitutionsmarked stort, og alfonserne søgte nye jagtmarker. Valget faldt på Danmark: Prostitutionskøbevillige mænd, et politisk system, der i stoltheden over pornoliberalisering og seksuelt frisind lukkede øjnene for den vold og kriminalitet, der altid omgiver prostitutionsmarkedet, og en kvindebevægelse, der trods opturen i 1970’erne ikke var kommet i gang med porno- og prostitutionsmodstandskampen. Altså: Ingen farlige modstandere i sigte.

Siden er slavehandelen blot taget til. I øjeblikket estimerer Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte – Tema Prostitution (VFSU-TP), at andelen af udenlandske kvinder i den danske prostitutionsindustri udgør cirka 45 procent af den samlede gruppe prostituerede i Danmark. Samme videnscenter angiver det samlede antal til at være et sted mellem knap 4.000 –7.400 personer afhængig af opgørelsesmetoden.

Hvor stort markedet i virkeligheden er, ved ingen, for prostitutionsindustrien lever af det illusoriske og skjulte, både på makro-og individplan.

Kundeunderlaget mangler ikke
I Danmark tjener porno- og prostitutionsindustrien og de mange underleverandører (hotel-, turist- og restaurationsbranchen, boligudlejere, taxa- og transportfirmaer, medie- og filmbranchen) milliarder af kroner hvert år på at markedsføre og distribuere prostitution og pornografi.

De hjælpes professionelt og gratis på vej af teleselskaber, reklame-, medie-, musik- og fødevareindustrien, der gennem seksualiserede reklamer, medieindslag, musikvideoer, ungdomsblade, aviser og magasiner bevidstløst repeterer de mange myter om den lykkelige luder og objektgørelsen af kvinder i ord, billeder og lyd for enhver, der træder uden for sin gadedør, tænder for fjernsynet eller åbner en tryksag.

Vi gøres konstant opmærksomme på den maskuline liderligheds lyksalighed. Og det virker.

Uanset de statsfinansierede forskeres tilbageholdenhed med at dokumentere en markant øget dansk prostitutionsindustri kræver det ikke megen handelsskolelogik at fastslå, at markedet til stadighed tilføres både danske og udenlandske kvindekroppe til salg gennem en aggressiv og kynisk markedsføring, fordi kundeunderlaget er i orden: Der er danske mænd nok, der vil købe kvinder.

Prostitutionsindustrien foretager sig ikke noget, der ikke kan betale sig. Og det kan betale sig.

Slavehandel med kvinder til seksuel udnyttelse har på globalt plan for længst vokset sig lige så stor som den illegale våben- og narkoindustri, og den er blevet et helt almindeligt forretningsområde for ethvert kriminelt netværk med respekt for sig selv, som på den måde kan levere pakkeløsningen sex and drugs i ét snuptag.

Definitionskrig slører magtperspektiv
Slavehandlen kaldes fornemt for trafficking, et begreb, der i sin fremmedartethed nyttigt tjener prostitutionsindustrien ved sprogligt at usynliggøre den undertrykkelse, som prostitution og anden seksualiseret vold mod kvinder er udtryk for.

Trafficking er og bliver globaliseret prostitution, men en spade er ikke længere en spade.

Traffickingbegrebet har skabt en definitionskrig, og pro-prostitutionslobbyen ser helst, at vi fortaber os i at diskutere prostitution som kvinders frie valg, empowerment og frivillig migration som en fattigdomsbekæmpende strategi, og at vi dermed ser bort fra kønsmagtperspektivet: Manden, der køber, og kvinden, der købes.

Så rokkes der nemlig ikke ved indtjeningsgrundlaget.

Og det går faktisk godt med at glemme kønsmagtperspektivet i Danmark, hvor prostitution defineres som et socialt problem, der næres af kvinders fattigdom, hvad enten kvinden er fra Rødovre eller Budapest.

Politikere og eksperter er enige om prostitutionens mange skadevirkninger, om at udenlandske prostituerede er i en særlig sårbar situation, og om at kvindehandel er en grov kriminel handling.

Alligevel skal en handlet kvinde ifølge regeringens handlingsplan til bekæmpelse af kvindehandel fra 2002 udvises senest 15 dage efter, at hendes situation er kommet til myndighedernes kendskab, uanset om hun kan defineres som offer for kvindehandel.

Hermed fraviges de internationale anbefalinger, der blandt andet gives i de af Danmark tiltrådte FN-konventioner om kvinders rettigheder og bekæmpelse af transnational organiseret kriminalitet.

Negligerer kvinders rettigheder
Kvindehandel defineres altså med den ene hånd som en alvorlig forbrydelse, samtidig med at man med den anden hånd sender handlede kvinder tilbage, hvor de kom fra, i værste fald lige lukt i armene på de kriminelle netværk.

Dette alvorlige brud på kvinders rettigheder tilsløres elegant af statens subsidiering af sociale projekter for udenlandske prostituerede samt et 15-dages beskyttelsesprogram for handlede kvinder - sociale projekter, der gennem uddeling af kondomer og informationsmateriale i prostitutionsmiljøerne samt opbevaring af handlede kvinder i 15 dage, inden de afleverer dem til udvisning - tjener statens negligering af prostitution som kønnet vold mod kvinder ved at konservere prostituerede kvinder yderligere ind i prostitutionen på trods af socialarbejdernes nok så gode viljer.

Det kan undre - når man ved, at prostituerede sammenlignet med kvinder, der ikke prostituerer sig, oftere voldtages, har højere selvmordsrate, er i højrisikogruppen hvad angår udvikling af posttraumatisk stresssyndrom, oftere er hjemløse, har vanskeligere ved at få en tilknytning til arbejdsmarkedet, oftere udsættes for psykiske og fysiske overgreb og smittes med veneriske sygdomme af prostitutionskunderne, bare for at nævne nogle af prostitutionens følgevirkninger - at vores såkaldt ligestillede samfund ikke ser det som sin fremmeste opgave at 1) kriminaliserede mænd, der vedligeholder og øger efterspørgslen efter denne systematiske kvindeundertrykkelse ved at købe kvinder og 2) få kvinder ud af prostitution uanset hudfarve og statsborgerskab.

Tilbeder maskulin liderlighed
I stedet tilbedes den maskuline liderlighed, og den danske prostitutionskunde ophøjes til forskningsobjekt i prostitutionskundeundersøgelsen ’Det skal ikke bare være en krop mod krop-oplevelse …’ fra VFSU-TP.

Resultatet er forudsigeligt som gråvejr i november: De 14 procent danske prostitutionskunder er af hankøn, 68 procent af disse er gift eller samlevende, der er en klar sammenhæng mellem ung debutalder og vedvarende prostitutionskøb, nogle køber prostitution mange gange, andre få, mændene er alt lige fra ufaglærte til funktionæransatte eller selvstændige erhvervsdrivende, med andre ord hr.-hvem-som-helst, og moralske kvababbelser er ingen hindring for at fortsætte karrieren som prostitutionskunde.

Prostituerede kvinder har kendt disse mænds profiler længe, nu kender vi andre dem også.

41 procent af de adspurgte i undersøgelsen mener ikke, der er behov for rådgivning. Alligevel anbefaler VFSU-TP iværksættelse af rådgivning af prostitutionskunder og holdningsbearbejdende informationskampagner som de eneste instrumenter, der bør tages i brug for at minimere efterspørgslen; instrumenter, som må hilses velkomne.

Men en reduktion i efterspørgslen efter prostitution kommer vi nok til at vente længe efter, hvis information og rådgivning ikke følges af repressalier i form af lovgivning, der tager kønsmagtperspektivet og prostitutionens alvorlige konsekvenser for alle kvinders tilværelser alvorligt.

Kvinder må prise sig lykkelige for, at samme metodik ikke anvendes på andre kvindevoldsområder, hvor informationer som ’hold op med at slå din kone’,’lad være med at voldtage så ofte’ eller ’når du har banket konen, så ring og snak med en flink rådgiver’ heldigvis ikke har været de eneste instrumenter i bekæmpelse af vold mod kvinder.

Kvindebevægelsen i tornerosesøvn
Det sørgeligste faktum er kvindebevægelsens usynlighed i prostitutionskampen. Eksempelvis har Dansk Kvindesamfund som politisk mål at bekæmpe handel med kvinder, men prostitution og pornografi ikke er nævnt som begreb i organisationens politiske program.

Kvindeligt Selskab har ført dygtige mediekampagner mod pornofisering af det offentlige rum, ligeledes har Pornofrit Miljø; kampagner, der med fokus rettet udelukkende mod det offentlige rum, blåstempler produktion og forbrug af pornografi, når blot det sker hjemme i dagligstuen, i sexkabinerne eller på bordellerne. De samme to organisationers holdning til prostitution står hen i det uvisse.

Pornografi er billedliggørelse af prostitution, og porno- og prostitutionsindustrien er to sider af samme sag. Prostitutionskunder oplæres og opgejles ved hjælp af pornografi.

Skadevirkningerne ved at deltage i pornoproduktion er de samme som skadevirkningerne ved prostitution, og kvindebilledet er det samme: Tingsliggørelse, idyllisering af magtanvendelse og negligering af kvindelig seksualitet. Det er et kvindesyn, der ikke blot rammer de, der befinder sig i prostitutionsindustrien, men alle kvinder.

Mens vi venter på, at kvindebevægelsen vågner op af tornerosesøvnen, må kvinder nøjes med at sætte deres lid til SF og Det Radikale Venstre, som for nylig har skiftet hest og nu støtter en kriminalisering af køberne af prostitution.

Hermed udvises for første gang det fornødne politiske mod til at begynde et offentligt opgør med de mange myter om prostitution, til at anerkende at prostitution er et kønnet og strukturelt udtryk for mænds vold mod kvinder, og at bekæmpelse af denne vold bør ske ved at gøre det strafbart at købe prostitution.

Lad os håbe,at det bliver til andet og mere end flotte hensigtserklæringer.

Hanne Helth er bestyrelsesmedlem i Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Kvinden og Samfundet

Links:

For unge under 20 år

www.tjek-punkt.dk

www.reden.dk

Links til København, Århus, Odense

Reden-STOP Kvindehandel

www.kvindehandel.dk

rådgivningstelefon: 70 20 25 50

PRO Vejle

www.pro-vejle.dk

PRO Århus

www.prostitution.dk

Ligestillingsministeriet

www.lige.dk

Videns-og Formidlingscenter for Socialt Udsatte

www.vfcudsatte.dk

www.kvindesamfund.dk

International konference om prostitution

The Coalition Against Trafficking in Women

www.catwinternational.org