Trafficking i Danmark

Der har længe været udenlandske kvinder i prostitution i Danmark. I Redens arbejde med kvinder i prostitution på gaden på Vesterbro har vi mødt både nordiske og afrikanske kvinder, siden vi startede i 1984.

Dengang var der dog relativt få udenlandske kvinder i gademiljøet. Langt størstedelen af kvinderne var danske.

Sådan er det ikke længere.

Nu anslår vi, at størstedelen af kvinder i prostitution i Danmark er udenlandske, både på gaden, på bordeller samt i escort- og barprostitution.

Efter Murens fald

Decideret handel med kvinder - trafficking - er et fænomen, vi har observeret siden starten af 1990’erne og arbejdet aktivt mod lige siden.

Efter Murens fald i 1989 og de deraf følgende radikale samfundsændringer i mange østeuropæiske lande har vi mødt et stadigt stigende antal østeuropæiske kvinder i prostitution på gaden.

Som noget nyt i det danske prostitutionsmiljø er også udenlandske alfonser blevet meget synlige i gadebilledet. Siden starten af 2004 har vi mødt mange afrikanske og især nigerianske kvinder på gaden, og nu i 2005 er omkring 75 procent af kvinderne på gaden udenlandske.

Den samme tendens gør sig gældende på bordeller og massageklinikker. Siden starten af 1980’erne, hvor vi så de første annoncer i Ekstra Bladet for thailandske kvinder, er også antallet af udenlandske kvinder i prostitution på bordeller steget.

I Reden - Stop Kvindehandels (RSK) opsøgende arbejde, som startede i oktober 2003 og er målrettet udenlandske kvinder i prostitution på gaden og bordeller i Københavnsområdet, har vi mødt kvinder fra Asien, Østeuropa, Afrika og Sydamerika.

RSK vurderer, at mindst 50 procent af kvinderne i indendørs prostitution er fra udlandet.

De mest sårbare

De udenlandske kvinder, vi møder, er meget forskellige og er anbragt under meget forskellige forhold.

Nogle kvinder lever sammen i små lejligheder, hvorfra de sendes ud til escort-, bordel- eller gadeprostitution. Nogle lever på bordeller og er til rådighed 24 timer i døgnet. Nogle kvinder er placeret i asylsystemet, men i prostitution om natten.

Fælles for kvinderne er, at de ofte ikke har andre netværk end prostitutionsnetværket med bagmænd og andre kvinder i prostitution, at de ikke har kendskab til dansk eller engelsk, og at de har fået frataget papirer/pas eller på anden måde reduceret deres mobilitet for eksempel ved trusler.

Dette gør, at vi anser disse kvinder for de mest sårbare overhovedet i det danske prostitutionsmiljø.

Nogle kvinder har lovligt ophold gennem ægteskab med danske mænd og er i prostitution på bordeller og massageklinikker. Dette har i mange år været situationen for først og fremmest de thailandske kvinder i prostitutionsmiljøet.

Det at have fast ophold betyder dog ikke nødvendigvis, at man ikke er offer for kvindehandel - trafficking. Der kan være tale om proforma ægteskaber, som giver mulighed for udnyttelse af kvinden i prostitution i Danmark.

I øjeblikket målretter RSK sin indsats specifikt mod denne gruppe for at søge at afklare, i hvilken grad der kan være tale om trafficking, og hvilke foranstaltninger, der kan hjælpe denne specielle gruppe.

Vold, tvang, gæld

RSK har haft 48 kvinder i vores døgnbemandede beskyttelsestilbud for kvinder, der er ofre for kvindehandel.

Beskyttelsestilbuddet blev oprettet i oktober 2003, og her har vi kunnet tilbyde sundhedsmæssig, social og juridisk rådgivning, men først og fremmest ro og omsorg før en udvisning af landet.

Det kan jo virke paradoksalt, at kvinder, der har været udsat for mishandling og udnyttelse og ofte ikke har andet i vente ved hjemkomsten end yderligere mishandling og udnyttelse, rutinemæssigt udvises af Danmark, men det er ikke desto mindre realiteten.

Kvinderne, vi møder i beskyttelsestilbuddet, er oftest visiteret af politiet, anholdt på bordeller eller på gaden og udvist for enten ulovligt ophold eller ulovligt arbejde.

Vi har erfaret, at kvinderne:

I de 15 dage kvinderne har mulighed for at være i beskyttelsestilbuddet, hjælper vi med de mest akutte sundhedsmæssige, sociale og juridiske behov. Derudover forsøger vi at hjælpe kvinderne til en forberedt hjemsendelse.

Vi ved, at mange kvinder bliver handlet igen, efter de er udvist, og arbejder med kvinderne for at mindske denne risiko. Vi tager kontakt til NGO’er i hjemlandene, der kan være behjælpelige, men ofte er kvinderne ikke interesserede i kontakt, da de har stor mistro til både NGO’er og offentlige instanser i deres egne hjemlande.

Alternativt kan vi tage kontakt til familien i hjemlandet, men dette kan ofte være problematisk, idet vi har flere tilfælde, hvor familien sandsynligvis har medvirket til handlen.

15 dage er meget kort tid til alt dette arbejde, og vi er ikke i tvivl om, at hvis kvinderne fik mulighed for et længere ophold, ville vi se flere vellykkede hjemsendelser og flere kvinder, som ville vidne mod bagmænd i eventuelle retssager.

Vi har nemlig erfaret, at kvinderne har ressourcer, de kan bruge til at bedre deres situation, og vores udgangspunkt i arbejdet er altid, hvorledes vi kan bidrage og understøtte en sådan proces.

"At holde kvæg"

Siden tilføjelsen af §262a om menneskehandel i straffeloven i 2005 har der været ført to sager ved danske domstole, en i København i 2003 og en i Århus i 2004.

I sagen fra København blev seks centraleuropæiske mænd dømt til mellem 1 og 3 1/2 års fængsel for at have handlet mindst 20 tjekkiske kvinder til prostitution på gaden i København. Mændene beskrev selv deres metier som ‘at holde kvæg’, og kvinderne blev solgt fra den ene til den anden alfons og udnyttet i prostitution på gaden.

I sagen fra Århus blev en kvinde og to mænd dømt for at have udnyttet tre litauiske kvinder på et bordel i Århus.

Erfaringerne fra arbejdet med de udenlandske kvinder siden 2003 og erfaringerne fra over 20 års arbejde med danske kvinder i prostitution bekræfter vores opfattelse af, at der er betydelige lighedspunkter i situationen for kvinder handlet til prostitution og andre kvinder i prostitution.

Det er de samme mekanismer, der ofte har været kvindernes vej ind i prostitution: Forsørgeransvar, gæld, og mangel på muligheder.

Dog er handel med kvinder - eller trafficking - organiseret på et niveau og med brug af tvangsmekanismer, vi ikke tidligere har set i Danmark.

Vi opfatter trafficking som global prostitution. Således kan man ikke seriøst gøre noget ved problemet trafficking uden aktivt at gøre noget for at minimere prostitutionens omfang og mulighederne for at udnytte kvinder og børn i prostitution generelt.

Et bedre liv

RSK bliver ofte spurgt om, hvorfor disse udenlandske kvinder er i Danmark.

Er det ikke, fordi de har valgt det selv? Er det ikke, fordi det er bedre at være i prostitution i Danmark end hjemme hos dem selv?

Her svarer de udenlandske kvinder det samme som danske kvinder i prostitution, når de spørges om, hvorfor de er i prostitution: Penge.

Det drejer sig om at tjene penge, og er kvinderne vidende om, at de skal i prostitution, er det en overlevelsesstrategi.

Kvinderne er i Danmark fordi:

Politisk indsats nødvendig

Skal man seriøst gøre noget ved fænomenet trafficking i Danmark, må man fra politisk hold sørge for at:

Trine Lund-Jensen er leder af Reden – STOP Kvindehandel.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Kvinden og Samfundet.

Reden-STOP Kvindehandel startede i oktober 2003 fire specifikke tiltag målrettet for udenlandske kvinder i prostitution i Danmark:

En nærmere beskrivelse af dette arbejde kan ses på www.kvindehandel.dk