KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker

19. august 2005 - 12:31

Kommentar: Srebrenicas muslimer blev mindet, resten fortiet

Af modkraft

Der er al mulig grund til at mindes massakren udført af serbiske soldater på uskyldige muslimske civile i Srebrenica for 10 år siden. Men med mindre det betragtes som acceptabelt at kvantificere forbrydelser og at misbruge menneskelig lidelse politisk, er der ingen gyldig begrundelse for at glemme eller fortie andre massakrer, etniske udrensninger og terrorbombninger, i hvilke andre uskyldige civile mistede livet.

Andre forbrydelser fortiet

I september 2003 glemte mainstreammedier verden rundt at mindes 10-års jubilæet for den kroatiske hærs mord på civile serbere i Medak-lommen Kroatien (jf. internetleksikonnet Wikipedias oplag om Operation Medak)

I maj 2005 glemte de at mindes 10-års jubilæet for Operation Flash i Kroatien

(jf. Profaca Mario’s Cyberspace Station opslag om Operation Flash) og den 5. august forblev de tavse om Operation Storm i Kroatien (jf. Wikipeidas oplag).

Det er ikke kun mig, der mener dette. Amnesty International har også beskrevet, hvordan de civile serberes skæbne i Kroatien i årene 1991-95, hvor 300.000 serbere blev tvunget til at forlade og/eller aktivt blev fordrevet med vold fra deres land, er blevet overskygget af de væbnede konflikter i årene 1991-1994 (jf. Amnesty Internationals Report 2005 om Kroatien).

Nutidens kroatiske ledere er stolte af dette (jf. Den kroatiske regerings hjemmeside) – og var selvfølgelig tilstede ved mindehøjtideligheden i Srebrenica sammen med diplomater fra USA, der på det tidspunkt assisterede den kroatiske hær i dens forbrydelser.

Den 24. marts i år forbigik det internationale samfund 6-års jubilæet for NATO’s bombninger af Serbien og Kosovo i tavshed. Disse bomber dræbte proportionelt flere mennesker end terrorangrebene på USA den 11. september 2001. Der har ikke været nogen mediedækning af de uskyldige, som døde der, ingen minutter med stilhed og ingen taler med solidaritet – ligesom der heller ikke har været det for de lidende i Afghanistan og Irak.

Bombningerne endte 78 dage senere den 10.juni. Derefter vendte det samme internationale samfund det blinde øje til det faktum, at omkring 200.000 uskyldige civile Kosovo-serbere og romaere blev etnisk renset fra Kosovo af provinsens vestligt støttede Kosovo-albanske nationale lederskab. Nogle af dem har været tætte partnere til missioner fra FN, OSCE, NATO og EU lige siden.

Praktisk talt ingen serbere eller romaer er vendt tilbage eller er blevet hjulpet tilbage til Kosovo. I stedet lægges der pres på Serbien for at lade dem blive serbiske statsborgere – og så vil de ingen ret have til at vende tilbage til Kosovo i fremtiden.

Mens det internationale samfund systematisk bebrejder Serbien for hændelserne i eks-Jugoslavien, har dets regeringer, diplomater og medier belejligt besluttet at forbigå volden mod serbiske civile i tavshed og ignoreret enhver lejlighed til at ytre sympati med deres lidelser.

Mediedækningen af Srebenica – intet lært siden 1990

Og hvad kan der siges om dækningen af Srebrenica i de sidste uger? At det er en opvisning i lektioner, der stadigt ikke er blevet lært af medierne siden Balkan-krisen begyndte for mere end 15 år siden.

Den komplekse baggrund for massakren i Srebrenica bliver ignoreret. Det faktum, at alt er relateret til alt i Bosnien såvel som i hele eks-Jugoslavien, bliver ignoreret. Det faktum, at muslimske forbrydelser mod serbere gik forud for de serbiske forbrydelser mod muslimer, bliver ignoreret.

Det faktum, at Srebrenica var et af de såkaldte ”sikre områder” for flygtninge/tvangsforflyttede, men samtidigt blev militariseret med USA’s samtykke, nævnes aldrig. At bosnierne opgav Srebrenica - fordi der var en plan om at lade serberne overtage denne i bytte for muslimsk kontrol over serbisk kontrollerede dele af Sarajevo - er også udeladt.

Det faktum, at der er forskellige kilder og tal for de savnede, dræbte og fortrængte, bliver ignoreret. Ligeså bliver det faktum, at der er flere forskellige beretninger om og syn på, hvad der virkeligt skete og hvorfor.

Det faktum, at den bosniske hærs militære leder i Srebrenica, Nasser Oric, er anklaget ved domstolen i Haag, bliver ignoreret. Soldater fra den hollandske militære deling beskriver ham som ”en forbryder, en røver, en alfons og en morder” (jf. hjemmesiden for domstolen i Haag). Han er den eneste Srebrenica-muslim, der er stillet for domstolen ICTY i Haag. Hans retssag, der begyndte den 6. oktober 2004, har kastet lys på hidtil ukendte aspekter af Srebrenicas historie. (For mere information, se også Carl Bildts skildring af hvad der skete i og omkring Srebrenica: Historien om Srebrenicas fald).

Ignoreret bliver også relationen mellem det daværende bosniske politiske og militære lederskab til på den ene side og Al Queda og islamiske netværk på den anden side.

Skal vi virkeligt tro, at vesten har dræbt hundrede af tusinder af uskyldige irakiske muslimer i de sidste 14 år, men samtidigt har stor lidenskab for og solidaritet med bosniske muslimer?

Næppe, det er mere sandsynligt, at de stadigt må dæmonisere serberne, fordi enhver anden holdning og åben erkendelse af kompleksiteterne i Balkan ville så tvivl om det simplificerede sort/hvide billede af konflikten, som det internationale samfund har opereret på baggrund af i eks-Jugoslavien siden 1991.

Således bliver USA og europæiske nationers medskyld i at gøre massakren politisk og militært mulig ignoreret – fordi det må ignoreres. De uhæmmede brud på FN’s våbenembargo og den hemmeligholdte bevæbning af muslimer af USA er et andet aspekt, der belejligt udelades under dækningen af Srebrenica. (Se den hollandske regerings Srebrenica-rapport).

De eneste skyldige, der nævnes – og fordømmes – af medierne, er Karadzic, Mladic og Milosevic – ingen af dem er endnu blevet dømt. Der er ingen grund til at tro, at de er uskyldige, men er det ikke normen, at enhver skal betragtes som uskyldig indtil bevist skyldig?

Richard Holbrooke, Pierre-Richard Prosper og CNN’s Christiane Amanpour, såvel som alle der taler om det på Sveriges radio og tv, ved, at Karadzic og Mladic er i Serbien-Montenegro og skulle udleveres af Beograd.

Men hvordan kan det være, at de ved det, mens NATO - verdens stærkeste militæralliance med det højest udviklede efterretningsnetværk – ikke har været i stand til at finde disse to mænd gennem de sidste 3.600 dage?

Og er de uvidende om, at Serbien har accepteret, at FBI og CIA personale har søgt efter dem i adskillige måneder i Serbien uden, indtil videre, at være i stand til at finde dem der?

Ikke ”FN’s” fejl, men medlemsstaternes og Clinton-administrationens fejl

Som sædvanlig bliver vi fortalt, at det var ”FN’s” fejl. Men så simpelt var det ikke.

Det var hver eneste medlemsstats fejl. Hvorfor?

Fordi ingen stillede de mere end 30.000 tropper til rådighed, der var påkrævet for at gøre de såkaldte ”sikre områder” sikre - kun Tyrkiet stillede tropper til rådighed og kun 1.300. Og nogle – Clinton- administrationen i særdeleshed – lod disse sikkerhedsområder blive fyldt med soldater, våben og ammunition til den bosniske hær.

Således kunne muslimerne, mens de blev beskyttet af flygtninge hele vejen omkring dem inde i de ”sikre” områder, skyde løs på serbiske landsbyer og civile, mens det blev forventet, at disse ikke skulle svare igen.

Ovenstående indvendinger mod mediedækningens skævheder er ikke skrevet for at sige, at mediedækningen op til den 11. juli udelukkende var falsk eller udelukkende propaganda. En bestialsk forbrydelse blev udført af serbiske styrker og de må stilles for retten. Men der er behov for andre vinkler for både at forstå historien og fremme forsoning.

Der er et bredere billede, og det er tilgængeligt, for dem som bekymrer sig om det

Der er et bredere billede. Et der er mindre sort-hvidt og ikke simplificeret til ukendelighed. Et der ikke skjuler vestlig fredsforebyggelse i Balkan. Et der er bredt nok til at hjælpe os med at forstå, hvordan fremtidige Srebrenica’er kan undgås.

Jeg tror på, at hvert menneskeligt liv – ikke kun nogles liv – er helligt. At mindes Srebrenica er moralsk rigtigt; at glemme og fortie andre lidende individer og nationer er forkert. At lægge skylden kollektivt på kun én part i en uhyre kompleks multi-dimensionel borgerkrig er uanstændigt og uretfærdigt.

Og lad os også huske, at politiserede og fragmentariske mediefabrikerede ”sandheder” i dag let forvandles til halvløgne, der tjener ethvert andet formål end menneskelig medfølelse og solidaritet.

Hvis man er interesseret i at vide mere om Srebrenica end mainstream medierne og det såkaldte internationale ”samfund” lader én vide, foreslår jeg, at man besøger nogle af de nedenstående links.

De er kun et lille udvalg det, der står til rådighed – for resten også til journalister som vil gøre en indsats for at undersøge og søge objektiv, kompleks viden.

Nogle links tilbyder et serbisk synspunkt, de fleste gør ikke. Nogle er regeringsrapporter, nogle er fra FN, og nogle er individuelle øjenvidneskildringer.

Den eneste sandhed der er, er den, vi selv stykker sammen ved at bruge så mange og så forskellige kilder, som vi kan. Og ved at anvende forsvarlig bedømmelse i konteksten af den – stadigt pågående – mediekrig.

Jan Øberg er direktør for Transnational Foundation for Peace and Future Research, TFF, i Sverige.

Kommentaren har tidligere været bragt på TFFs hjemmeside.

Artiklen er oversat af Carsten Lundsgaard.

Linksamling:

Answers.com & Wikipedia: History of the Balkans

Wikipedia: The Srebrenica Massacre

Answers.com: Srebrenica Massacre

TFF Feature – Lewis Mackenzie, The Globe & Mail, torsdag d. 14.07.05: Den virkelige historie bag Srebrenica. (“To fejl lagt sammen giver aldrig et ‘rigtigt’, men de øjeblikke i historien, der lægger skam på os alle på grund af vores ligegyldighed, skal ikke betragtes i isolation uden den kontekst, der skabte dem”. Mackenzie slår hårdt imod mainstreammediernes partiske dækning af jubilæet for massakren – og han var tilstede og kendte det bredere billede.)

Edward S. Herman: Srebrenica-massakrens politik

Richard Aldrich, The Guardian: USA benyttede islamister til at bevæbne de bosniske muslimer. Srebrenica-rapporten afslører Pentagons rolle i en beskidt krig.

Den hollandske regerings Srebrenica-rapport: Srebrenica: Et ”safe area”.

IWPR: Srebrenica rapport ”lader vesten slippe fri af krogen”

Mark Danner – The New York Review of Books: Bosnien – det store bedrag

FN: Srebrenicas fald: Generalsekretærens rapport i henhold til generalforsamlingens resolution 53/55 (1999)

Republika Srpska’s sekretariat for relationer med den internationale domstol i Haag (Forskellige dokumenter – inklusiv ”Islamisk Fundamentalistisk Globalt Netværk – modus Operandi-Model Bosnien”).

The Srebrenica Research Group: Rapport ”Srebrenica og krigsforbrydelsernes politik”

www.slobodan-milosevic.org: Den forbudte Srebrenica rapport +

Amerikansk tjenestemand impliceret med bosnisk højeste repræsentant Ashdown i forsøg på at påtvinge fabrikeret rapport om Srebrenica

ICTY, Haag: Anklageskrift mod Karadzic og Mladic

ICTY, Haag: Anklageskrift mod Nasser Oric