Outsourcing: Miljøtung industri flyttes sydpå

Set på lokalt niveau er forureningen i Danmark faldet. Tiltag som rensning af spildevand og filtrering af skorstensrøg har reduceret den mest synlige forurening. Men en del af forklaringen på en forbedret miljøpræstation i Danmark skal også findes i en ændret international arbejdsdeling, hvor den mere miljøtunge produktion flytter fra de industrialiserede lande i Nord til udviklings- og lavtlønslande i Syd.

Det er især lavere løn- og produktionsomkostninger, der er drivkraft bag udflytningen. Men miljøproblemerne følger med. Landene i Nord bliver renere, mens landene i Syd bliver mere forurenede.

Forurenende industri lukker i Danmark

Tiden er ved at rinde ud for mange af de stærkt forurenende fabrikker, som var i drift i Danmark i 1970’erne og 1980’erne. En række miljøbelastende produktioner som skibsværfter, garverier, papirmøller, kemi- og gødningsfabrikker findes stort set ikke længere i Danmark.

Det betyder ikke, at produktionen ikke længere eksisterer; den findes bare i stigende omfang udenfor Danmark.

Det gælder f.eks. indenfor skibsindustrien, hvor produktionen i dag især foregår i Asien. Tidligere havde Danmark en række større skibsværfter som Danyard, B&W og Århus Flydedok, men de måtte lukke i 1980-1990’erne som følge af øget global konkurrence. Lindøværftet er det eneste betydelige skibsværft, der er tilbage.

Produktionen af skibe – og derved også en relativ forurenende industri med et højt energi- og ressourceforbrug – er flyttet sydpå især til Sydkorea og Taiwan.

Et andel eksempel er indenfor læderindustrien, hvor Danmark indtil 1990’erne havde adskillige garverier, der anvendte miljøskadelige chrom-forbindelser til at garve skind. I dag er der kun et par mindre garverier tilbage, og ingen af dem anvender chrom. Garverierne er flyttet til østeuropæiske lande og Asien.

Også flere kemi-fabrikker er indenfor de seneste ti år lukket i Danmark. Det gælder Sojakagefabrikken i København og Proms Kemiske Fabrik i Sydsjælland, og i 2004 lukkede den sidste danske gødningsfabrik.

Også e-industrien er flyttet

Danmark havde i 1960-1970’erne flere radio- og fjernsynsfabrikker. Senere kom også virksomheder, der producerede datamaskiner. Det er nu fortid.

Elektronik-produktion (og –skrotning) foregår i dag først og fremmest i Asien, hvilket betyder, at en stor del af miljøpåvirkningen indenfor e-industrien ligger langt fra Danmark.

Selv europæiske firmaer som Nokia, Siemens og B&O har placeret de fleste produktionsfaciliteter i Asien.

Den overvejende miljøbelastning fra elektronikprodukter som computere og mobiltelefoner ligger i forbruget af miljøskadelige stoffer som bromerede flammehæmmere, tungmetaller og PVC, energiforbruget både ved produktion og anvendelse samt når produktet ender som affald.

Det meste af verdens elektronikskrot ender i Kina, Indien og Vestafrika, hvor metaller, glas og plastik udvindes fra skrottet.

Det foregår ifølge en rapport fra FNs miljøprogram ofte under ringe hensyn til miljø og arbejdsmiljø. Computer-chips og kondensatorer smeltes over glødende kul for at udvinde guld. Ledninger brændes af for at fjerne plastikken fra kobberet. Herved udsendes giftige dioxindampe. Og det, der ikke kan bruges, kasseres i lokalområdet, der derved forurenes med tungmetaller og andre skadelige stoffer.

E-industrien er et eksempel på en industricyklus, hvor miljøbelastningen kun i mindre grad findes i det land, hvor varen anvendes.

Danmarks import af elektronisk udstyr som fjernsyn, mobiltelefoner og mp3-afspillere ligesom eksporten af elektronisk skrot er årsag til påvirkninger af miljøet i udlandet, især i Asien.

Den globale miljøeffekt ved e-produkter kan mindskes ved, at Danmark og andre lande stiller miljøkrav til produkterne og i højere grad selv håndterer eller genbruger kasseret udstyr.

Outsourcing til lavtlønslande

Outsourcing, dvs. virksomheders udflytning af jobopgaver til andre lande, er en anden væsentlig drivkraft bag den nye globale fordeling af miljøproblemer.

Vestlige virksomheder vælger i højere grad at flytte den tunge del af deres produktion til lavtlønslande i Asien og til dels i Sydamerika og Afrika.

Danske virksomheder outsourcer – eller udflytter – i stigende omfang jobopgaver til udlandet. Den samlede udflytning er steget med 31% fra 1966 til 1998.

Især udflytning af produktion til lavtlønslande som Kina, Indien og de nye EU-medlemslande er i vækst. 46% af danske virksomheder med over 20 ansatte har outsourcet til lavtlønslande de seneste tre år, og 72% forventer at gøre det i de kommende tre år.

F.eks. har Royal Copenhagen flyttet dele af produktionen af det kongelige porcelæn til Thailand, Ecco får produceret sine sko i bl.a. Indonesien, GN Netcom har flyttet sin produktion af trådløse headsets til Kina, og Lego har planer om at flytte produktionen til Kina.

Også landbruget outsourcer, f.eks. har Poldanor, ejet af danske svineproducenter, etableret en produktion af 400.000 slagtesvin årligt i Polen.

Det er ønsket om lavere løn- og produktionsomkostninger, der er årsagen til, at danske virksomheder udflytter en række jobfunktioner. Gennemsnitslønnen er seks gange lavere i Kina og 20 gange lavere i Indien end i Danmark.

Endvidere fremmes outsourcing af, at det op gennem 1980-90’erne er blevet væsentligt billigere at transportere varer over lange afstande.

Udflytning af produktion til lavtlønslande betyder, at forurenende aktiviteter følger med. Som følge af generelt lempeligere miljøkrav i lavtlønslandene vil danske virksomheders udflytning føre til en større belastning af miljøet i udlandet, end hvis produktionen foregik i Danmark.

Hvad med miljøet?

Danmark importerer en række forbrugsgoder fra udlandet, f.eks. tropisk træ, eksotiske frugter, elektronik, hårde hvidevarer, biler og legetøj. Mange af disse varer er blevet meget billige - en dvd-afspiller til under 500 kr., en t-shirt til 30 kr. eller plastlegetøj til 10 kr. Det betyder, at mange danskere har mulighed for et højt forbrug af disse varer.

I selve brugsfasen af et produkt er miljøbelastningen ofte af mindre karakter, på nær produkter, der har et højt energiforbrug. Miljøbelastningen findes i højere grad sted dér, hvor produkterne fremstilles, hvor råstofferne udvindes og forarbejdes, og hvor produkterne i sidste ende skrottes eller smides ud.

For mange forbrugsgoder foregår de nævnte faser af produktets cyklus som sagt i udlandet, mens selve brugsfasen er i Danmark.

Vores viden om, hvilken miljøbelastning, der følger med produktion i udlandet af varer til det danske marked, er begrænset. Der findes ikke et samlet billede af, hvilken miljøregulering og -kontrol, der gælder for produktion af de varer, vi importerer fra udlandet.

Varer produceret i Europa er som oftest underlagt samme miljøregulering som i Danmark, mens varer fra en række udviklings- og lavtlønslande produceres under mere lempelige miljøkrav. Det kan betyde problemer med forurenet spildevand, højt energiforbrug, luftforurening og miljøfarligt affald.

Lukning og udflytning af den miljøtunge del af dansk industri er en medvirkende årsag til, at miljøtilstanden er forbedret i Danmark. De varer som Danmark og andre vestlige lande tidligere fik produceret på forurenende virksomheder hjemme, importeres i dag i højere grad fra udviklingslande.

Hvilken betydning denne nye globale arbejdsdeling har for miljøet i de nye produktionslande er et spørgsmål, der er ringe belyst og ikke kan besvares klart med den viden, der foreligger i dag.

Bo Normander er redaktør for tidsskriftet Global Økologi og forsker ved afdelingen for Systemanalyse, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Han er medforfatter til DMUs tilstandsrapport Natur og Miljø 2005, der udkommer til september og bl.a. fokuserer på Danmarks globale rolle.

Artiklen har tidligere været bragt i tidsskriftet Global Økologi

Litteratur:

Vital Waste Graphics. FNs Miljøprogram (UNEP), 2004.

A. Sørensen og J.R. Skaksen: Skill upgrading and rigid relative wages: The case of Danish manufacturing. Centre for Economic and Business Research, 2002.

Globale muligheder og vækst – en analyse af danske virksomheders outsourcing. Dansk Industri, 2004.

Prices and earnings – a comparison of purchasing power around the globe. Union Bank of Switzerland, 2003.