Noget tyder på at den største sejr, liberalisterne har vundet, er, at de har fået os til at tro på, at vi ikke kan forandre samfundet - at den nuværende tilstand er naturgiven. Det er i hvert fald den fornemmelse, jeg sidder tilbage med efter at have læst Bente Hansens nyeste bog En køn historie, som udkom i midten af september.
En bog, der med varme og vid gennemgår historien fra tiden inden en flok kvinder bevægede sig nøgne op ad strøget i København. En aktion, der tændte lunten til de næste femten års kampe, brydninger og forandringer i forhold til køn og seksualitet - og til tiden i dag, hvor ordet ’basisgruppe’ smager af støvede bøger og bredbanet fløjl. Men selv om de gamle former er fremmede i dag, og selvom bevægelsen har vundet mange sejre, slår bogen fast, at kvindekampen fortsat er aktuel, vigtig og præget af mange af de samme spørgsmål og dilemmaer som dengang.
Det fremgår tydeligt af En køn historie, som af så mange andre fortællinger, beretninger og artikler om kvindebevægelsens historie, at kvinderne stod for skud både på hjemmefronten, i medierne og blandt de organiserede politiske partier og grupperinger. Noget der i dag ville få de fleste spirende bevægelser til at tro, at kampen var forgæves. Men det gjaldt ikke kvindebevægelsen dengang.
De må have været døve, blinde og/eller ligeglade med den kritik og latterliggørelse, som haglede ned over dem fra alle sider - eller også havde de skabt det rigtige fundament for at kunne stå imod - det lille, tætte sociale og politiske netværk, som knyttede sig til det større netværk?
I hvert fald står tilbage, at de ikke lod sig kyse, og at de nok var sårbare - men ikke overfor omgivelserne. Og sårbarheden fik dem ikke til at skifte hverken strategi eller politik. De fik gennemført mange af deres krav, fik ændret kulturmønstret i Danmark radikalt og fik gjort grin med machokultur og magthavere.
Bogen lader mig tilbage med et stort spørgsmål: Står vi - kvinder, uddannelsessøgende, faglige, miljøfreaks, globaliseringsbevægelse og minoritetsgrupper af enhver slags - overfor stærkere kræfter i vores respektive - og fælles - kampe, end kvinderne gjorde dengang?
Nej - det mener jeg ikke, at vi gør. De stod overfor århundreders overleverede kulturmønstre, fordomme og magt - og det lykkedes for dem at ændre det fundamentalt!
Nutidens gennemgående spørgsmål… Er det overhovedet realistisk? … har fået lov til at fylde alt, alt for meget i alt, alt for mange år. Så meget, at alt analyseres ihjel - og så meget, at vi ikke længere tror på, at ganske få mennesker kan løbe nøgne ned af Strøget og starte århundredets oprør.
Bente Hansen citerer Vibeke Vasbo for efter aktionen på Strøget at have sagt: ”Hvis jeg havde fundet ud af, hvilke fantastiske konsekvenser, det ville få, så havde jeg været så bange, og så ville jeg aldrig have gjort det.” Netop. Vi skal ikke mere svare på, om det er realistisk. Vi skal bare gøre det!
En køn historie bør være obligatorisk læsning for enhver, der beskæftiger sig med kvinder og køn – og ikke mindst for den samlede venstrefløj, som kan have godt af at suge til sig af kvindernes fandenivoldskhed.
Pernille Rosenkrantz-Theil er medlem af Folketinget for Enhedslisten.
Anmeldelsen har tidligere været bragt i Rød-Grønne Linjer, Enhedslistens medlemsblad.
Bente Hansen: En køn historie. Erindringer fra kvindebevægelsen. 325 sider. Pris: 299 kr. Lindhardt og Ringhof.
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96