Danmarks Sociale Forum: Sluterklæring eller ej?

Det hedder sig, at ingen kan tale på vegne af de Sociale Forummer, og at deltagerne ikke skal tage beslutninger om erklæringer eller handlinger, der forpligter alle. Men de sidste forummer, der er blevet afholdt, har skabt debat om, forummerne skal beholde den struktur, eller om de skal gå skridtet videre og begynde at udarbejde fælles sluterklæringer.

Internationale Socialister er hovedfortalerne for at dirigere forummerne i retning mod fælles sluterklæringer. De mener, sammen med andre repræsentanter, at der er for meget snak og for lidt handling.

»Hvis vi snakker om, at ”En Anden Verden er Mulig”, så må vi også opstille forslag til hvordan den er mulig«, siger Jakob Nerup, som er Internationale Socialisters (IS) repræsentant i Danmarks Sociale Forum.

Han mener, der i DSF eksisterer en angst for at bruge hinanden mere seriøst – at der ikke er højt nok til loftet og bredt nok til væggene. Det ønskværdige for Nerup i forhold til DSF ville være at have en fælles kamp såsom at komme af med den siddende regering, forsvare Christiania og få de danske tropper ud af Irak.

Fælles kampe

IS er ikke alene med ønsket om at skabe nogle fælles kampe – spørgsmålet ser snarere ud til at være i hvilket regi, disse kampe skal udøves.

ATTACs repræsentant i planlægningsgruppen for Danmarks Sociale Forum, Lars Bohn, mener, at en af styrkerne ved forummerne er de muligheder, der skabes for at indgå i samarbejder på tværs af forskellige bevægelser og landegrænser. Eksempelvis nævner Bohn ATTACs ønske om at indgå i et samarbejde, der arbejder imod privatisering af vandforsyninger i Europa samt tilslutte sig et initiativ udarbejdet af britiske Christian Aid omkring en mere retfærdig verdenshandel.

Men han mener, at en sluterklæring vil være en uheldig udvikling, og ligeledes lufter han sin skepsis over for det såkaldte Assembly of Social Movements, som er en forsamling, der mødes efter de sociale forummer, og som udfærdiger en fælles erklæring.

»Jeg bryder mig ikke særligt meget om det. Sidste gang sendte de en erklæring ud på nettet, som nemt kunne tolkes som værende for hele forummet«, siger han, og tilføjer, at »ATTAC ønsker at styrke samarbejdsstrukturen og bevare forummet i forhold til at konvertere det til en social bevægelse«.

Globale Rødder er i hovedtræk ret enige med ATTAC og udviser sin absolutte skepsis overfor at bevæge sig hen mod fælles sluterklæringer.

»Globale Rødders frygt er at blive taget til indtægt for en udtalelse, vi ikke kan stå inde for«, siger Sebastian Gjerding på vegne af de unge aktivister.

Endvidere mener han, at en sluterklæring vil skabe et magtcentrum, som folk vil komme til at slås for at præge mest muligt, og »med venstrefløjens historie vil det ikke udvikle sig særlig heldigt«, siger han grinende og tilføjer, at forummerne skal være en »bevægelsernes bevægelse«.

Nerup benægter ikke at sandsynligheden for, at der opstår en magtkamp om at præge en eventuel sluterklæring, er meget realistisk, men samtidig mener han, at det vil være en positiv kamp:

»Det vil ikke være noget med manøvrer i korridorerne eller spørgsmål om, hvem der er størst«.

Udemokratisk demokrati

I forhold til Globale Rødders frygt for at komme til at stå for noget de ikke kan stå inde for, siger Nerup, at »sådan er demokrati, sådan er det at beslutte sig for noget i fællesskab: Der vil altid være ender, der skal bøjes«, forklarer han i samme åndedrag, som han siger, at det er dybt udemokratisk at stikke en pind i hjulet for en fælles beslutning.

Endvidere beskylder han Globale Rødder for at læne sig op ad World Social Forums charter som en dogmatisk opslagsbibel, og sammen med ATTAC, mener han, at de beskytter sig bag ideen om det åbne rum og den fri vilje, hvorved de ikke behøver at tage livtag med de store spørgsmål i samfundet.

»Det kunne da være stort hvis alt fra fede bevægelser, progressive kræfter og fagforeninger kunne stå fælles eksempelvis om en stor demonstration, hvor alle bakker op om Christiania den 5. oktober i år«, fastslår IS’eren.

Fagforeningernes mand, Jens Borking, som er næstformand for Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark (TIB 27) kan godt se pointen i at give nogle klare budskaber, men samtidig mener han, at det er dybt naivt at ville udforme en fælles erklæring.

»Det er meget uklogt, at ville gøre det. Forummerne er jo enormt anarkistiske samfund – og heldigvis for det«, siger han.

Samtidig mener han, at pointen må være at leve op til parolen om »et Danmark vi kan være bekendt«, at kæmpe for drømmen om et anderledes og anstændigt samfund, og ikke tage til takke med en Fogh-light regering eller en Nyrup-II.

For Borking at se er styrken ved de sociale forummer, hvoraf han har deltaget i Porto Alegre 2001 og i Paris sidste år, erfaringsudvekslingen, »det er det aller, allervigtigste. Ligesom det er at styrke modstanden mod liberalisterne og styrke håbet om at lave et andet samfund«, understreger han. Men disse erfaringsudvekslinger skulle også gerne udmunde i konkrete aktiviteter, mener fagforeningsrepræsentanten.

Det er et udsagn alle fire repræsentanter kan blive enige om.

Ligesom ATTAC har sine ønsker om at etablere nogle aktiviteter i forhold til retfærdig verdenshandel og vandforsyninger, har Globale Rødder også ønsker om at samle sig om fælles demonstrationer på tværs af landegrænser. Blandt andet nævner Gjerding, at den offentlige transport er alt for dyr i både Danmark og England, hvor næste udgave af Europas Sociale Forum (ESF) afholdes i London fra d. 14. til d. 17.

»Det vil være oplagt at demonstrere sammen«, understreger han.

Uenighed skaber enighed

Internationale Socialisters forestillinger omkring konkrete tiltag går videre end på tværs af landegrænser. Nerup så gerne, at de organisationer, som traditionelt har nogle let genkendelige mærkesager, tænker bredere – på tværs af faglige kæpheste. Eksempelvis nævner han gymnasieelever, der bekymrer sig om taxametersystemet, og pædagoger og social- & sundhedshjælpere, der kæmper mod nedskæringerne i kommuner og amter.

»Der er alternative måder at agere sammen på. En anden verden, der ikke kun går igennem regeringen – med mindre man bekender sig til de eksisterende måder, magten fungerer på. Hvordan kommer vi ellers af med Fogh og Mærsk?« spørger Nerup og understreger, at det ikke er nok at holde workshops, men at konkrete tiltag er nødvendige.

Uagtet sin talen for en fælles sluterklæring er Nerup klar over, at det ikke bliver på det kommende DSF i oktober, at det vil lykkes.

»Meget få har ønsket det i Danmark – det bliver ikke i år«.

På trods af de klare holdningsforskelle mellem de forskellige aktører, er de alle paradoksalt nok enige om, at de ikke er så uenige endda.

»Jeg ser det ikke som en splittelse – vi er meget mere enige end uenige, og har langt mere at være fælles om«, bekræfter Nerup.

Og ifølge Globale Rødder kommer en sådan splittelse heller ikke – så længe forummerne bevarer den oprindelige struktur og ikke begynder at skabe det magtcenter, som hedder sluterklæringer.

ATTAC mener, at samtlige deltagere i de sociale forummer har en fællesnævner, der hedder modstand mod den nuværende neoliberale variant, samt modstand mod globaliseringen.

Og Borking tilføjer, at alle er bekymrede for at indrette et samfund, som ikke bare er bygget på »noget for noget«, eller på konceptet om at »yde for at nyde«.

»Det vigtigste er at skabe håb – og der er sgu’ håb!«, pointerer han.

Isabel Sande er medlem af redaktionen for tidsskriftet SALT, hvor artiklen tidligere har været bragt.