Sælg din sjæl til arbejdet

Etnologen Kirsten Marie Bovbjerg blev under et studieophold i Frankrig optaget af moderne religiøsitet, og til sin overraskelse fandt hun ud af, at det var i erhvervslivets managementkredse, hun skulle studere det.

Det viste sig imidlertid svært at skille de religiøse fra de ikke-religiøse af slagsen.

»Indenfor medicin er der med få overlap en klar adskillelse mellem den etablerede og så det alternative behandlingsmarked. Inden for konsulentmarkedet for personlig udvikling er det meget mere broget. Man kan ikke sige, der er noget, der er det etablerede, og noget der er det alternative.«

Det skyldes blandt andet, at pionerer som psykologen Abraham Maslow var en del af et spirituelt miljø i USA og opfattede bevidstheden på en måde, der ligger meget nær den moderne religiøsitet.

Kapitalismens nye ånd

Sammenkædningen af arbejde og tro tilskrives først og fremmest sociologen Max Weber, som i Den protestantiske etik og kapitalismens ånd beskriver, hvordan kapitalismen blev båret frem af asketiske protestanter, der betragtede arbejdet som et kald.

»Den store forskel er, at Weber beskrev en religiøsitet, der lovede frelse i det hinsides. New Age lover frelse i denne verden gennem personlig udvikling.

New Age er en samlebetegnelse for alle mulige forskellige tankefigurer. Det kan være troen på reinkarnation, rumvæsner, stjerner og jordstråler. Men fælles er ideen om, at man har nogle skjulte ressourcer indeni, som man kan få adgang til med de rigtige teknikker.

Hvis du skal være muslim, så gennemgår du en konvertering. Det gør du ikke, hvis du er en del af New Age. Der er man en del af et søgende netværk. Man går til bestemte messer, boghandlere, kurser og sider på nettet. Det, der kendetegner en, er bevægelsen. Det er ligesom konsulenterne: De tror på den metode, de har her og nu, lige indtil de tager den næste i brug.«

Videnskabelige myter

»På messerne figurerer også NLP (Neurolingvistisk Programmering), som jeg bl.a. har interesseret mig for. De henvender sig både til det alternative publikum og til virksomheder og organisationer. NLP har været gode til at manøvrere uden at provokere for meget og opfattes slet ikke som så kontroversielle som f.eks. Scientology. For ”det er da også lidt rigtigt, det de siger”.«

De personlighedsudviklende kurser søger anerkendelse ved at hægte sig på den etablerede videnskab.

»NLP arbejder med neurologien, med sproget og med en ide om, at hjernen er som en computer. De siger, at ”vi skal have det ind på harddisken”, og at du har nogle gamle programmer fra din barndom, som du skal have opgraderet.«

Der florerer også myter om, at videnskabelige koryfæer som Einstein og Bohr var foregangsmænd for lige præcis det, der foregår indenfor det alternative.

Patenteret varemærke

»Det er interessant at se, hvad de her mennesker er uddannet som. De er clairvoyante, healere og har alle mulige forskellige uddannelser. Der er ikke noget felt i dag, hvor der er så utrolig mange eksaminer, certifikater, diplomer og så videre som inden for det alternative. Men de anerkender ikke hinandens certificeringer. De, der har oprettet NLP, ligger i krig med retssager mod hinanden, for det er jo en vare det her. Det er ikke bare et spørgsmål om den rette udlægning, men patentrettigheder. Jeg havde utroligt svært ved at komme til at se de her tests, fordi de var bange for, at jeg ville løbe med dem og slå mig op som konsulent.«

Hvad er virksomhedernes interesse i det her?

»De vil have nogle medarbejdere, der frem for alt er engagerede i virksomheden. Nogen som tager virksomhedens værdier til sig. Det kan være, at man skal tale til hinanden på en bestemt måde, være i teams eller have en corporate spirit.«

Virksomhederne opnår medarbejdernes engagement og måske følelsesmæssige tilknytning ved at kanalisere alt fra fritidsaktiviteter og børnepasning til alkoholafvænning og søgen efter mening med livet ind i virksomheden.

Får virksomheden adgang til skjulte ressourcer?

»Jeg tror, at skjulte ressourcer er en genvej til værdipåvirkning. Der er en myte om, at vi kun bruger 10 pct. af vores hjernekapacitet – så hvis man nu kunne få folk til at bruge 11 pct. Medarbejderne vil gerne have mere overskud til at klare en stresset hverdag, men resultatet er, at de får nogle nye måder at tænke om sig selv og deres arbejde på. Nemlig at ”jeg kan jo hele tiden blive bedre”.«

Virksomhederne får medarbejderne til at arbejde hårdere, men har først og fremmest interesse i, at de ansatte overtager styringen med arbejdet og med sig selv.

Ledelsesretten intakt

»Man gør hele tiden arbejdets indhold til sit personlige mål. NLP bruges ofte til at indføre det, der hedder Den Lærende Organisation. Heri ligger blandt andet ideen om en ”pagt” mellem virksomhed og ansatte, hvor virksomheden forpligter sig til at udvikle medarbejderne, der som modydelse giver virksomheden deres loyalitet. Så har alle samme interesse.«

Men er det ikke godt, at folk styrer sig selv?

»Spørgsmålet er, om det er det, de kommer til. Med uddelegeringen af ansvar følger jo ikke magt. Ledelsesretten er jo intakt. Det kan godt være, at du har magt til selv at tilrettelægge dit arbejde, men du skal overholde din deadline. Det er ledelsen, der stiller målene for, og så skal medarbejderne ellers gøre det til deres projekt og følge efter.

Teamwork er desuden frigjort fra forestillingen om kollegialitet. Det handler om opgaver, om deadlines, at vi kan konkurrere med de andre teams. Folk oplever en bagside af fællesskabet, hvor de bliver hinandens arbejdsgivere. Det er utroligt svært at sige fra overfor.

Jeg vil vove den påstand, at vi er blevet en stor gruppe mennesker, som med det her har fået markant ringere arbejdsforhold. For det er blevet vanskeligt at forhandle tid, løn og arbejdsvilkår i det hele taget.«

Kirsten Marie Bovbjergs undersøgelser har vist, at folk er meget skuffede over den flade struktur, der giver folk ansvar uden indflydelse. Men det er svært at rejse kritik.

»Der er sådan en retorisk selvfølgelighed omkring de her kurser. For hvem vil ikke gerne udvikle sig? Og dem, som ikke vil, er jo nok dem, der trænger allermest! Inden for NLP siger man, du kan da bare vælge at være en bagstræber, men vi kommer faktisk med nogle tilbud til dig, hvor du kan få et meget bedre arbejdsliv, sexliv, familieliv – det er godt for det hele. Det er så indlysende godt.«

Stå vagt om integriteten

Fagbevægelsen har ikke rigtig kendt sin besøgstid, og servicemindede fagforeninger har sågar selv tilbudt medlemmerne f.eks. NLP-kurser.

»Fagforeningerne bør stå mere vagt om medarbejdernes integritet. Der har ikke været så mange sager, men jeg har kendskab til, at folk bryder sammen. Og der er det utroligt svært at gå til fagforeningen, for hvad er årsagen? Er man i forvejen ustabil? Det er utrolig svært at argumentere.

For det første må medarbejderne kræve at være fuldstændig oplyste om, hvad der skal gå for sig, når de skal på kurser. Det skal ikke komme som en overraskelse, hvor langt det her går på medarbejdernes personlighed. Hvor går grænsen til det private, hvor medarbejderne kan sige, at det her vil jeg gerne have lov at have for mig selv.«

Kirsten Marie Bovbjerg er etnolog, ph.d. og adjunkt ved Institut for Pædagogisk Antropologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet. Hun har blandt andet skrevet "Test og tabu" (1995) og ”Følsomhedens etik” (2001).

Anders Hassing er medredaktør af Kontradoxa. Artiklen har også været bragt i SALT.