Martyrbrigaderne - De palæstinensiske selvmords-bombere

Den norske religionshistoriker Frida Nome, der har læst arabisk på Bir Zeit universitetet på Vestbredden samt rejst, arbejdet og studeret i Palæstina i adskillige år, har begået en fremragende bog om de palæstinensiske selvmordsbombere.

I en art dokumentarisk dagbog blandet op med dybdeborende nyhedsjournalistik bliver læseren taget med på en rejse i regionen, der kortlægger baggrunden og motiverne for selvmordsaktionerne.

Frida Nome besøger de efterladte venner og familier til martyrerne, israelske og palæstinensiske forskere, ledende folk fra Hamas og religiøse overhoveder inden for Islam.

Siden Al-Aqsa intifadaen brød ud i 2000, har selvmordsbomberne, eller martyr-bomberne som de hellere vil kaldes, spredt død og ødelæggelse i det israelske samfund, og for hver sprængning har israelerne svaret ti-fold igen med arrestationer, udgangsforbud, attentater og yderligere besættelser.

Selvmordsbomberne er en lille, men dog reel trusselsfaktor for især de civile israelere, og de har dermed formået at sætte en dagsorden både inden- og udenfor Palæstina.

I mange medier har man fokuseret på bombespringerne som stærkt religiøse, suicidale mennesker. Dette er ifølge bogen ikke tilfældet. De første selvmordsbombeaktioner blev udført af sekulære grupper under borgerkrigen i Libanon, og selvom religionen i dag helt klart er en faktor, er den ikke det altovervejende motiv. Det er derimod den israelske besættelse og undertrykkelse af det palæstinensiske folk, og det er således kampen mod denne og ikke manglende livslyst, der driver disse mennesker.

Selvom selvmord er helt uacceptabelt inden for Islam, er grænsen mellem fordømmelse og forherligelse hårfin. Indenfor for eksempel Hamas har man valgt at fortolke bombesprængningerne som en krigshandling, der finder sted for et overordnet mål i en ekstremt presset situation og altså ikke som en egoistisk handling, der i så tilfælde ville være en synd.

Et eksempel herpå er den libanesiske ayatollah Fadlallahs fordømmelse af terrorangrebet den 11. september under henvisning til, at ingen lande i Mellemøsten ligger i direkte krig med USA, og at situationen dermed ikke er ekstrem nok.

Terrorister, martyrer, modstandsfolk

Mange palæstinensere foretrækker den mere glorificerende betegnelse ”Martyrbombere” frem for ”selvmordsbombere”. Ifølge Koranen venter der Paradis og forening med Gud for den, der bliver martyr gennem udførelsen af Jihad, der er arabisk for ”anstrengelse”. Martyr kan man ophøjes til ad flere veje end gennem krigshandlinger, men for både bombespringerne og deres efterladte er martyriet en meget vigtig del.

Bogen sammenligner i øvrigt martyrernes position med den heltestatus, som modstandsfolk i for eksempel Skandinavien blev tildelt under 2. verdenskrig, en status som gjorde det nemmere for de efterladte at acceptere situationen, og som desuden hvervede nye folk til kampen.

Bogen er kronologisk opbygget og er således gennem sin dagbogsform samtidig et vidnesbyrd fra Al-Aqsa intifadaens første år, levevilkårene i de palæstinensiske områder og de militære og politiske konflikter.

Der er ingen tvivl om, at Frida Nome gennem sine arabiskkundskaber samt sine personlige forbindelser og erfaringer har haft en klar fordel i sin research. Hendes baggrundsviden og kendskab til Palæstinas historie er solid og meget læsevenligt formidlet, og bag i bogen er der suppleret med et fyldigt og uddybende appendiks samt kort over de besatte områder.

Alt i alt en afsindigt vigtig og spændende bog af en forfatter, der forhåbentligt udnytter sine talenter i flere bøger af samme slags.

Frida Nome: ”Martyrbrigaderne – De palæstinensiske selvmordsbombere”

Informations forlag