Annonce

KontradoxaBaggrund, analyse og kronikker
29. oktober 2003 - 13:40

»Globofoberne« i badebyen

Aktioner og demonstrationer satte præg på WTO-topmødet i Cancún i de fem dage, det varede, både inden for og uden for topmødeområdet. Flokken var spraglet og broget, men det var de fattige bønder fra Mexico, Sydkorea og mange andre lande, der tog hovedrollen. Det begyndte med et selvmord.

Selvmordet fandt sted på topmødets åbningsdag onsdag den 10. september under en demonstration med op mod 10.000 deltagere. Flere mexicanske bondeorganisationer mente, at myndighederne havde iværksat en kampagne for at skræmme fra at troppe op i Cancún. Men som ventet, var det netop bønderne, der er mødt mest talstærkt op. Landbrug var hovedtemaet på topmødet, og fattige bønder med tilknytning til den internationale bondesammenslutning Vía Campesina, var mødt op med radikale budskaber. De fleste lande var kun repræsenteret af ganske få bønder, med de ca. 200 sydkoreanske bønder som en vigtig undtagelse.

Harakiri

Der havde været slagsmål mellem en lille gruppe sortklædte demonstranter og politiet til mange demonstranters ærgrelse. Mange havde også forsøgt at bryde gennem politiets metalhegn ved »nulpunktet« – bygrænsen på vejen, der forbinder byen Cancún med turistområdet otte kilometer derfra, hvor topmødet fandt sted. Blandt dem var den 55-årige Lee Kyung Hae, en koreansk bondeleder, der bar en t-shirt med på-skriften »WTO kills farmers!«. Ligesom gemytterne var ved at falde til ro, trak han en kniv frem og satte den hårdt i brystet på sig selv. Stærkt blødende blev han hurtigt bragt til byens ene offentlige hospital, hvor han døde tre timer senere.

På fortovet foran hospitalet flokkedes flere og flere demonstranter og journalister i løbet af eftermiddagen omkring de chokerede sydkoreanere, der måtte bruge lang tid på at få sammensat en fælles udtalelse, der kunne læses op på et pressemøde. De sydkoreanske demonstranter, der er kendte for at være fattede, formfuldendte og tilbageholdende, var synligt knuste, og som eftermiddagen skred frem, brød flere af dem ud i tårer.

Lee Kyung Hae blev formand for den sydkoreanske sammenslutning af bønder og fiskere i 1989, og var også efter sin afgang ca. tre år senere en af bondebevægelsens fremtrædende figurer. Det var hans venner fra den nordlige del af landet, der åbnede pressemødet.

»Hans død var ikke et uventet uheld. Den afspejler kampen mod WTO og de multinationale selskaber, der er i færd med at ødelægge bønders liv. Hans død er for de 3,5 millioner sydkoreanske bønders desperate kamp«, lød det kontant fra den sydkoreanske taler.

Han fortsatte med at kræve, at WTO-topmødet slet og ret blev indstillet, og landbrugsaftalen annulleret.

»Vi vil bekæmpe både WTO, de multinationale selskaber og den sydkoreanske regering. Vi er flere end tre millioner mennesker, og vi er stærke. Vi vil kæmpe sammen med bønder fra hele verden, og det vil være den endelige ceremoni for Lee«, sluttede udtalelsen.

Globofober overalt

»Globalifobicos« – globofoberne – blev både bønder og miljøaktivister kaldt i mange mexicanske medier. Navnet lå ikke lige på tungen for indbyggerne i Cancún, selvom radioen uophørligt berettede om »globofobernes« seneste aktion eller demonstration under topmødet. Trods slagsmålene på åbningsdagene, var det nu mest det kreative, humoristiske, ikke-voldelige, men alvorlige ansigt, bevægelserne viste sig med i Cancún. Også på det officielle topmødeområde.

Topmødet udspillede sig otte kilometer fra demonstrationerne, på en femten kilometer lang tange med vand på begge sider, oversået med gigantiske luksushoteller. I den ene ende finder man konferencecenteret, hvor topmødet fandt sted. Her blev de officielle forhandlere fra mødets første minutter vidner til påtrængende protestaktioner. Det var, da omkring 40 aktivister, der havde formået at snige sig ind til åbningsceremonien, holdt skilte op med påskrifter som »WTO-Udemokratisk«, »WTO-Mod udvikling«, »WTO-Overflødig«, mens nogle råbte: »Skam, skam, skam, skam…« på spansk og engelsk.

Aktivisterne var alle fra den WTO-kritiske internationale koalition af NGOer og sociale bevægelser »Vores verden er ikke til salg«. De stjal så megen opmærksomhed fra de officielle taler, at det hurtigt satte debatten i gang om NGO’ernes adgang til konferencecenteret. Efter aktionen udtalte talsmanden for WTO, Joseph Bosch, at aktivisterne ikke havde overtrådt de formelle regler, kun den uskrevne lov for, hvordan »man opfører sig«. Men han lovede restriktioner for at sikre, at afslutningsceremonien ikke blev scene for nye happenings. Restriktionerne skulle dog komme længe inden.

Tolv aktioner på én dag

På mødets tredje dag fandt hele tolv happenings sted på konferencecenteret, til stor fortrydelse for nogle af medlemslandenes delegationer. Dagens første var en ceremoni for den afdøde, Lee Kyung Hae, igen forestået af »Vores verden er ikke til salg«. Med blomster og lys som baggrund læste aktivisterne udtalelser op, der forklarede, hvordan de så hans selvmord som en politisk protest.

Skønt ikke alle pressefolk og politikere tog godt imod, var det først senere, da et pressemøde med USA’s repræsentanter blev afbrudt i nogle minutter, at hammeren faldt. Det var den mexicanske afdeling af Greenpeace, som overtog indledningen af pressemødet med en protest mod USA’s pres for at kunne øge eksporten af gensplejset majs til Mexico. En eksport, der kan skade de oprindelige majssorter i landet, og øve stor skade på miljøet.

Afbrydelsen var ganske kort. Nogle få minutter. Mexicanerne råbte nogle budskaber på under et minut, efterlod en bunke majs på mødebordet og forlod lokalet. Men få timer senere udtalte de ansvarlige for pressecenteret i WTO-sekretariatet, at NGO’er fremover ikke ville få adgang til pressemøderne.

Til byens gader

Afstanden til byen og politiets vejblokader gjorde det meget svært for NGO’er og bevægelser at sikre sammenhæng mellem demonstrationerne i byen og aktiviteterne i nærheden af topmødet. I et forsøg på at koble sig bedre sammen med aktiviteterne i byen gennemførte »Vores verden er ikke til salg« flere aktioner lørdag den 13. september i forbindelse med dagens demonstration. Et banner blev kastet ned fra en bro lige uden for topmødet, og skabte et øjebliks panik blandt de mange hundrede betjente i nærheden. Men hovedscenen var flyttet til byens gader, til en demonstration præget af fantasifulde indslag og effektfulde rekvisitter.

En syv meter høj, grå mayafigur rasede over privatisering af vand, der blev slået på tromme mod multinationale selskaber, en mexicansk bonde sang mod frihandel, fagforeningsfolk råbte slagord mod privatisering af det mexicanske el-selskab. I byen var op mod 7.000 mennesker samlet, men demonstrationen var ikke en gentagelse af de foregående dages. Bønderne og indianerne var efterhånden draget hjem, og havde overladt scenen til studerende, fagforeningsaktivister og unge røde aktivister. Og så selvfølgelig kernetropperne i de globaliseringskritiske bevægelser, en myriade af små og store organisationer.

Demonstrationen gik direkte til »nulpunktet«, for dagens demonstration skulle trænge gennem barrieren. Ved ankomsten til politiets barrikader, begyndte den koreanske delegation øjeblikkeligt at bestige hegnene, udstyret med boltsakse og tov, og efter en times hårdt arbejde, trak en stor flok fra den koreanske bondesammenslutning barrikaderne væk.

Det, der fulgte, var dog ikke en storm på politikæden, og ikke et nervepirrende slagsmål i røg og larm. 200 koreanere rykkede ind på den anden side af nulpunktet og satte sig ned. Denne sidste demonstration i Cancún blev afsluttet med nogle minutters stilhed for Lee Kyung Hae.

Bønderne i almindelighed, og de sydkoreanske bønder i særdeleshed, var ofte i centrum for protesterne. Nok var de traditionelle topmødegæster fra den globaliseringskritiske bevægelse en bærende kraft for aktioner og demonstrationer. Men fattige bønders tilstedeværelse i gaderne gav protesterne i Cancún ægthed og relevans og skabte sammenhæng mellem diskussionerne om landbrug på topmødet og protesterne i gaderne. Om topmødet lyttede, er et andet spørgsmål, for bønderne på gaden krævede landbrug taget helt ud af WTO.

Kenneth Haar er medlem af SALT’s redaktionspanel og af ATTAC’s landsudvalg.

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce