79 m2 Østtyskland

I Tyskland har seks millioner mennesker set ”GOOD BYE, LENIN!”, og i Danmark, hvor filmen netop nu er biografaktuel, har instruktøren Wolfgang Beckers østberlinerdrama også fået fat i tusinder af danske biografgængere. Så godt fat, at Empire Bio i København må sikre filmplakaten med gaffatape, fordi gæsterne flere gange har tiltusket sig en gratis souvenir.

”Så cool, at vores plakat bliver stjålet,” står der nu på filmplakaten.

Også på filmens egen hjemmeside finder man ostalgiske fans, der på 34 tætskrevne sider kommer med rosende ord om den poetisk og grotesk morsomme skildring af livet i det gamle DDR, måske ikke skildret så meget som det var, men nærmere som drømmen om det samfund, det kunne have været.

DDR på 79 m2

I filmen spiller Tysklands skydende stjerne Daniel Brühl den 21-årige Alex, der arbejder som tv-reparatør og deler en treværelses lejlighed med sin søster og mor. Faren er ”hoppet af” til Vesten og af frygt for at miste børnene på grund af husbondens illoyalitet mod Stasi-styret, vier Fru Kerner (Katrin Sass) sit liv til arbejdet og til partiet.

Men en dag ser hun sin søn deltage i en demonstration mod det østtyske diktatur, og chokket er så stort, at hun kollapser på gaden. På grund af tumult og demonstranters kampe mod militærpolitiet kaldet ”Die Grüne” – absolut ikke at forveksle med visse glade, grønne væsner i en aktuel ølreklame – kommer moren for sent på hospitalet, og hun går i koma.

Da hun mirakuløst vågner, er der passeret otte måneder, og Berlinmuren er faldet. Christiane Kerner har sovet gennem ”Genossen” Erich Honeckers aftræden som generalsekretær for centralkomiteen for Sozialistischen Einheitspartei Deutschlands, sønnen Alex’ første tur til Vesten samt porno og reklamers bogstavelige indrullen over Østberlin i form af Coca cola-bannerne og West-Life luftskibe. Hun har ikke oplevet Arianes (Maria Simon) første arbejdsdag på amerikanske Burger King og heller ikke datterens forelskelse i afdelingslederen og klassefjenden Rainer fra Vestberlin.

Da muren faldt i 1989, forsvandt morens DDR, og fordi lægerne nu vurderer, at hun ikke vil overleve endnu et chok, beslutter Alex at forskåne moren for synet af den ny verden. I familiens lille lejlighed opretter han et DDR-reservat, en fortids-ø på 79 m2, hvor den sengeliggende mor kærligt kan lulles ind i den tro, at intet har forandret sig.

Asylansøgere fra Vestberlin

Det er imidlertid ikke nogen let opgave at skjule for Christiane Kerner, at DDR er fortid. For hvorfor ser overboen, den ellers så partitro Ganske (Jürgen Holtz) pludselig Tagesschau (vestberlinske nyheder)? Hvordan kan det være, at familien kan købe sin Trabi, når de kun har været skrevet op i tre år? Og hvordan er de vesttyske biler kommet til Østberlin?

”Det er vesttyske asylansøgere, der er flygtet fra kapitalismen. De har indset, at socialismen er den rette lære, og de er kommet for at arbejde og leve i et bedre samfund,” forklarer Alex sin bekymrede mor, der straks mener, at familien må huse en politisk flygtning fra Vesten.

For hver et spørgsmål må Alex finde en forklaring, der opretholder morens hverdag i det gamle DDR. Med hjælp fra hans kreative ven og kollega producerer han nyhedsudsendelser ved at sammenklippe gamle tv-optagelser med billeder fra de hændelser, moren undrer sig over.

En optagelse fra en slåskamp med en vagt på Coca-Cola-koncernens område bliver til et indslag om, hvordan Coca-Cola prøvede at forhindre DDR’s nationale tv-station i at afsløre den hemmelighed, at Coca-Cola oprindelig blev brygget i Østtyskland – lige indtil de lede kapitalister tyvstjal opskriften og kommercialiserede arbejdernes læskedrik. Banneret, moren så på nabobygningen, symboliserer i denne virkelighed, at Vesttyskland giver østtyskerne deres drik tilbage.

Dagligdagen er anstrengende for alle i den lille lejlighed. Alex jagter østtyske dagligvarer og hælder alt fra ærter til kaffe over i gammel emballage fundet i storskraldet, så moderen kan få sine Spreewald agurker og sit Mocca Fix Gold. Selv Arianes lille datter går det ud over. Hun må finde sig i at bruge planøkonomisk-praktiske plastic-bleer, så bedstemor ikke fatter mistanke.

Forførende ostalgi

Under en forevisning af filmen i københavnerbiografen Vester Vov Vov, som var arrangeret i SF-regi den 20. september 2003, kaldte filmanmelder ved Information Christian Monggaard ”GOOD BYE, LENIN!” for et ”fløjlsblødt opgør med fortiden”. Filmen må da også siges at være langt mere poetisk, end den er politisk.

”Den prøver ikke som politiske film at putte folk i kasser, men søger omvendt at skildre nogle menneskers hverdag og liv,” sagde Christian Monggaard, der dermed trak tråde fra Wolfgang Beckers værk til socialrealistiske dramaer af Englands Ken Loach og Frankrigs Robert Guédiguian (”Byen er stille”, 2000) samt til de danske dogmefilm.

Christian Monggaard mente egentlig ikke, at filmen er fantastisk, men at den rammer en særlig tidsånd, der handler om længslen efter det gamle Østtyskland.

”Vi ser, at det er kitsch blandt unge i dag at dyrke gammelkommunistiske symboler og køre himmelblå trabanter. Og på tv har den østtyske skøjteprinsesse Katharina Witt fået sit eget show, hvor almindelige mennesker kommer og fortæller om dagliglivet dengang i DDR,” fortalte Christian Monggaard som introduktion til filmen.

Han advarede imod den historierevision og tivolisering af det gamle DDR, som ligger i denne ostalgibevægelse og i filmen.

”Det er en charmerende film, og det er Alex’s forsøg på at holde illusionen om DDR ved lige, der gør filmen varm og morsom. Men historikerne har advaret om, at man kun husker de sjove og kiksede ting fra DDR, og ikke det diktatur, som også var hverdagen,” sagde Christian Monggaard.

Nostalgisk socialisme

Selv om historien tager politisk stilling for murens fald og imod Honecker, der i filmen ender sine dage i storskraldet i regnen, så er ”GOOD BYE, LENIN!” ikke entydigt anti-socialistisk.

Filmen skildrer en herlig ironisk distance til Coca-Cola og Burger King, som i filmen er symboler på den nye frihed og kapitalismens sejr i Østtyskland. Et land der vægtede tilhørsforhold til familien, arbejdet, naboerne og partiet, og et samfund hvor relationerne menneskerne imellem var stærkere end i dag, fordi man levede i konstant materiel krise.

Trods tvetydighed i filmens politiske budskab synes titlen dog klart at gøre op med det gamle Østtyskland.

Millioner af biografgængere har set filmen, og flere af dem har på filmens hjemmeside udtrykt deres afsavn efter det gamle Østtyskland. Men mange har nok savnet varmen og menneskeligheden på samme perverse måde, som vi i Danmark i dag savner Nyrup-tiden.

”GOOD BYE, LENIN!”. Tysk instruktion: Wolfgang Becker, premiere over hele landet den 29. august 2003.

Læs mere på filmens tyske hjemmeside: www.good-bye-lenin.de

Kultfilm - kun for vesterlændinge

De skriver fra Danmark, Frankrig, Canada, Tyskland og Holland i hobetal på hjemmesiden for filmen ”GOOD BYE, LENIN!”, og de elsker den:

”(...) natürlich war ich aber auch vom flim begeistert, war wirklich sehr intressant zu sehen, wies bei euch in good old germany früher zugegangen ist!!“. Julia, 24/9-2003.

„Hallo! Ich bin französich und habe endlich diesen Film gesehen. Nur ein Wort : EXCELLENT !

Das ist echt super toll! Geschichte, Liebe, Komödie, Drama. Man lächelt, man weint, man lacht und man denkt. (...).” Amelie, 25/9-2003.

“Hello everybody. The film is absolutely great! When will it be released on DVD outside Germany? Es lebt die DDR!“. Roberto, 23/9-03.

“Hi!!! I wached the movie in the "9th International Film Festival" in Athens. It’s great movie,very clever & emotionally satyric in both of 2 regimes... "Socialism isn’t the wall...is solidarity!!!". 18/9-03.

“Comme beaucoup sur ce forum j’ai été boulversé par ce film . (...) je comprends très bien la nostalgie des est-allemands. J’ai vécu cela en France dans les Banlieues rouges françaises la petite vie bien tranquille.“, forever1917, 21/9-03.

„Hallo, Gruß nach Copenhagen: "Grilletta" ist, soweit ich weiss der Ost-Begriff für Hamburger....oder???“. Rosa L., 18/9-03.

„ich kann mich an Briefe erinnern, die über das Leben dort berichteten.

Wer weiß, wieviele Menschen damals, wie in dem Film, gerne ihre eigene DDR konstruiert hätten.“ Rudi, 17/9-03.

En enkelt tjekke bemærker:

”Über diesen Film wurde schon viel Lob in tschechischen Zeitungen geschrieben, aber in Kinos läuft dieser Film leider bisher nicht (soweit ich weiß). Ich hoffe, dass es bald anders ist!!! Bei uns würde man den Film sicher ganz gut verstehen.“ Cestmir, Königgrätz, 18/9-03.

Se mere på www.good-bye-lenin.de under fanen Forum

79 m2 DDR på DVD

Fra den 18. september 2003 kan filmen ”GOOD BYE, LENIN!” fås på DVD med engelske undertekster hos Warner Home Video. DVD’en indeholder kommentarer fra instruktøren Wolfgang Becker samt mulighed for afspilning af enkelte scener.

Trine Vinther Larsen er medredaktør af Kontradoxa