Ny valgrunde mellem højre og venstre i Ecuador

[La Paz, 16. oktober 2006] Ecuadors rigeste mand, bananmilliardæren Alvaro Noboa, fik overraskende flest stemmer ved valget i Ecuador søndag.

Han skal nu ud i anden runde mod venstrefløjskandidaten Rafael Correa, som fik færre stemmer end ventet. Valget var en skuffelse for den indianske kandidat Luis Macas, der fik under to procent af stemmerne.

Med mere end 70 procent af stemmerne optalt har Noboa fået 26,66 procent af stemmerne, mens Correa har fået 22,51 procent.

Den tidligere præsident Lucio Gutierrez’ bror sluttede overraskende på tredjepladsen. Socialdemokraten Leon Roldos og den konservative Cynthia Viteri, som ellers var favoritter til at gå til anden runde for en måned siden, blev sendt helt ud på sidelinjen.

Både Noboa og Correa bliver regnet for populister – på hver deres politiske fløj.

Noboa er fortaler for øget frihandel og mener, at hans succes som forretningsmand er bevis på, at han kan lede landet mod økonomisk vækst.

Correa, der er beundrer af Venezuelas Hugo Chavez, er imod frihandel og vil styrke statens rolle i økonomien.

Resultatet for anden runde bliver svært at spå, da kandidaterne fuldstændig splitter landet. Noboa gik også til anden runde ved valget for fire år siden, men blev dengang slået af venstrefløjskandidaten Lucio Gutierrez.

Udsigt til beskidt valgkamp
Noboa kan dog samle midtervælgerne omkring sig og dermed vinde. Han har allerede kommet med en række konfrontatoriske udtalelser mod Correa, som peger mod en beskidt anden runde:

»Der er to klare positioner: Correas – som er kommunistisk, diktatorisk, fra Cuba, der har været et diktatur i 40 år – og så mit forslag, som er at blive som Spanien, Chile, USA, Italien, hvor der er frihed, demokrati og rigdom,« sagde Noboa efter resultatet stod klart.

Correa har derimod kaldt resultatet for valgsvindel og henvist til at hans egne exit-polls viste ham som klar vinder.

»Folkets kandidat har sejret mod oligarkiets kandidat,« sagde han.

Ingen af kandidaterne spås at bringe stabilitet til Ecuador, hvis tre seneste demokratisk valgte præsidenter er blevet væltet af befolkningen.

Leon Roldos udtalte, at anden runde er valget mellem aids og kræft.

Skuffelse for indianerbevægelsen
Valgresultatet er en skuffelse for indianerbevægelsen i Ecuador, der for første gang stillede op med deres egen præsidentkandidat. Luis Macas havde svært ved at få sin kampagne i gang og få medierne til at lytte til sine forslag og endte med kun lidt over to procent af stemmerne.

Indianerne står nu i en vanskelig situation. Selvom de deler mange af Correas politiske forslag, har deres paraplyorganisation CONAIE valgt ikke at pege på ham i anden runde og i stedet opfordre til at stemme blankt.

Men flere indianske ledere vil sandsynligvis trodse dette, hvilket vil resultere i intern splittelse, siger IBIS’ lokale rådgiver Paulina Palacios.

Og hvis ikke Correa vinder, vil de blive beskyldt for at have hjulpet højrefløjen til magten.

Chavez-tilhænger og ’bolivarianer’
Rafael Correa er 43 år og amerikansk-uddannet universitetsprofessor i økonomi. Han er erklæret ven og tilhænger af Hugo Chavez i Venezuela - og han har overgået Chavez i Bush-fornærmelser.

– Det er en fornærmelse mod Djævlen at kalde George W. Bush for Djævlen. I det mindste er Djævlen intelligent, har han sagt.

Under et valgmøde i Ecuador for nylig svingede Rafael Correa sit bælte i luften og sagde på flydende kichwa, at han ville give de traditionelle politikere med pisken. Han lærte indianersproget, da han som ung arbejde som frivillig i indianske lokalsamfund.

Correa var en ukendt i offentligheden, indtil han blev udnævnt til finansminister i den nuværende regering. Men han blev smidt på porten efter kun fire måneder for at være for åbenmundet: Han skældte Verdensbanken huden fuld, da den afviste at give Eucador et lån på 100 million dollars.

Politisk stiller Corrrea sig op i rækken af latinamerikanske venstreorienterede – nogen vil kalde dem populistiske – præsidentkandidater på linje med Venezuelas Chavez, Bolivias Evo Morales og Brasiliens Lula da Silva. Han er erklæret tilhænger af det ’bolivarianske’ projekt for latinamerikansk integration, som Chavez er talsmand for.

Men analytikere siger, at Correa endda er at finde et skridt til venstre for disse præsidenter. Han har i valgkampen lovet at sløjfe frihandelsafttalen med USA, genforhandle kontrakter med udenlandske olieselskaber, stoppe for betaling af udlandsgælden, lukke den amerikanske militærbase i Manta og – vigtigst af alt – indkalde til en grundlovgivende forsamling, der skal gennemreformere det forhadte politiske system.

Frygt for faneflugt
Alle disse valgløfter stemmer i store træk overens med den indianske bevægelses politiske mål, som de har kæmpet for i årevis. Alligevel har indianerne nægtet at støtte Correa. Han minder dem nemlig om en ubehagelig lærestreg, de fik for fire år siden.

Militærmanden Lucio Gutierrez vandt præsidentvalget i 2002 med støtte fra den indianske bevægelse CONAIEs politiske arm, Pachakutik. Han havde højlydt lovet et opgør med den neoliberale politik, men valgløfterne forsvandt som dug for solen, da han satte sig i præsidentstolen, og Gutierrez begyndte i stedet systematisk at splitte den indianske bevægelse.

Gutierrez blev af befolkningen konsekvent omtalt som Klovnen og faldt med et brag i 2005.

Flere analytikere, IBIS har talt med, forudser at historien med den forrige præsident, Lucio Gutierrez, vil gentage sig selv med Rafael Correa.

Gutierrez’ parti stillede ikke op med kandidater til parlamentsvalget og havde dermed ingen parlamentarisk støtte. Det samme gælder Correa. Hele det politiske traditionelle ’establishment’ vil, lige som med Gutierrez, være imod Correa og gøre alt for, at han fejler, hvis han insisterer på sin – i deres øjne – radikale kurs.

IBIS’ lokale rådgiver i Ecuador, Paulina Palacios, siger, at Correa har overtaget indianernes dagsorden, men at han har gjort den ’light’. Indianernes fundamentale krav om en plurinational stat er for eksempel ikke at finde i Correas politiske program.

Og Paulina Palacios er bekymret for, at Correa som præsident igen vil splitte den indianske bevægelse, som det skete med Gutierrez:

– Det kan blive en regering, der vil modarbejde den indianske bevægelse. Tilsyneladende forhandler nogle indianske ledere allerede med Correa om ministerposter, selvom CONAIE har besluttet ikke at støtte ham. Et par ministerposter eller stillinger lavt i hierarkiet til ’frafaldne’ indianske ledere, vil splitte bevægelsen, siger hun

Om denne frygt er berettiget eller ej, kan dog først afgøres, hvis det lykkes Correa at vinde anden valgrunde over Noboa.

Artiklen er en sammenskrivning af to artikler bragt på hjemmesiden for IBIS.