Annonce

2. oktober 2006 - 13:49

Aktivister fjerner Rytterstatue

Rytterstatuen foran Christiansborg forsvandt mandag for for en kort stund, da aktivister fra initiativet Velfærd til Alle aktionerede mod regeringens nedskæringer.

Der mangler ikke noget

Ifølge en pressemeddelelse gik symbolikken ud på, at statuen er væk ligesom velfærden, men at regeringen hårdnakket benægter, at det forholder sig sådan. Ved siden af den nu usynlige statue forklarede en klon af Anders Fogh Rasmussen, at »der skam ikke mangler noget«.

Rytterstatuen er væk – ligesom velfærden. Foto: Velfærd til Alle– Aktionen i dag har illustrerer det, der er foregået i Danmark den sidste tid. Og som stadig flere danskere reagerer på med strejker, blokader og demonstrationer. Regeringen taler om kvalitetssikring, men der bliver samtidig givet færre penge til velfærd. Det regnestykke hænger slet ikke sammen, udtaler Gry Möger Poulsen, der er talsmand for initiativet Velfærd Til Alle, København.

Velfærd til Alle er et samarbejde mellem en lang række fagforeninger, elev- og studenterorganisationer, græsrodsorganisationer og velfærdsinitiativer, der står bag tirsdagens aktionsdag.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs pressemeddelelse fra aktionsgruppen

Læs mere på hjemmesiden Velfærd til Alle

Tjek tirsdagens aktiviteter i Modkrafts kalender

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce