Annonce

1. oktober 2006 - 0:30

Nyt Velfærdsministerium ser dagens lys

Da politikerne den 29. september mødte på arbejde i Finansministeriet, blev de mødt af deres nye arbejdsplads – Folkets velfærdsministerium.

– Vi har lyst til, at hjælpe regeringen lidt på vej. Det virker som om, de har svært ved at finde ud af hvad de skal bruge vores store overskud til, så hvorfor ikke oprette et Velfærdsministerium, udtaler kommunikationsmedarbejder »Laurids« fra velfærdsselskabet DerErPengeNok A/S i en pressemeddelelse.

Selskabet påtænker, at anvende det nye ministerium til, at kanalisere overskuddet ud til folket, hvor det hører til. Det nye ministerium lover da også, at der nu endelig vil blive sørget for bedre velfærd fremgår det af aktivisternes pressemeddelelse.

Det nye Velfærdsministerium ser dagens lys umiddelbart efter, at Danmarks Kommunistiske parti/ML, Kommunistisk samling og Rød Ungdom har afholdt en såkaldt velfærdsuge i København.

Af Anne Mette Carlsen

Læs pressemeddelelse fra Folkets Velfærdsministerium

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce