Annonce

26. september 2006 - 1:07

Dele af Christiania rives ned

Regeringen forventer at nedrive 53 huse på fristaden. Beboerne tilbydes en erstatning på mellem 60.000 og 100.000 kroner for at flytte.

Det er en del af det udkast til Christianias fremtid, som Slots- og Ejendomsstyrelsen offentliggør på fristadens fødselsdag den 26. september, men som TV2 kunne afsløre allerede den 22.september.

Finansministeriet, som Slots- og Ejendomsstyrelsen hører under, benægter at udkastet er offentliggjort. Finansministeriet er ikke klar over, hvor TV2 har oplysningerne fra, men de bekræftes af christianitter.

Ifølge en kilde blandt de involverede omkring forhandlingerne om Christiania, der har stået på i tre år, var det Peter Skaarup (DF), der lækkede oplysninger fra udkastet.

Christianias advokat Knud Foldschack kommenterede det lækkede udspil på TV2.

Han mener fortsat, at der skal ske en retlig afgørelse, førend christianitterne kan sættes på gaden.

Christianias forhandlingsgruppe vil ikke kommentere Slots- og Ejendomsstyrelsen udspil før det er offentliggjort tirsdag den 26. september.

Udspillet omhandler også nybyggeri og ejendomsforholdet til boligerne og virksomhederne.

Af Mikkel Schou/TVflux.dk

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce