Hemmelige CIA-fængsler: Kritik uden konsekvens

– Hvis der er rigtigt, så er det ikke i overensstemmelse med Danmarks opfattelse af international lov. Selv terrorister skal have en fair rettergang, udtalte statsminister Anders Fogh Rasmussen dagen efter at den amerikanske præsident George W. Bush onsdag den 6. september indrømmede – og forsvarede – eksistensen af hemmelige CIA-fængsler uden for de amerikanske landegrænser.

»Ikke noget at undersøge«

Kritikken ser imidlertid ikke ud til at have nogen konsekvenser i Danmark. Udenrigsminister Per Stig Møller, der roser George W. Bush for at lægge kortene på bordet, afviser at undersøge, om CIA har misbrugt dansk luftrum til de hemmelige fangetransporter.

– Der er ikke rigtig noget at undersøge, der ligger jo ikke noget nyt for Danmark. Vi er imod hemmelige fængsler, men der har ikke været hemmelig fængsler i Danmark, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Adskillige CIA-fly er imidlertid siden 2001 fløjet gennem dansk luftrum og i et enkelt tilfælde landet i København. Internationale menneskerettighedsorganisationer og amerikanske medier har anklaget CIA for at bruge de hemmelige flyvninger til at bortføre terrormistænkte og bringe dem til lande, der er kendt for at bruge tortur ved afhøringer af fanger. (Læs artiklen »Stor sandsynlighed for CIA-fangetransport over Grønland« på Modkraft.dk)

Oppositionen mener imidlertid ikke, at det er nok at tage afstand fra kendsgerningen, men kræver en kulegravning af, hvad der er foregået i Danmark.

Oppositionen har flere gange i løbet af foråret og sommeren forsøgt at få regeringen til at lave en uafhængig undersøgelse. Det er sket med henvisning til, at fangetransporterne er et brud på menneskerettighedskonventionerne.

Tilfreds med amerikanske løfter

I august 2005 måtte Per Stig Møller, efter at rygterne om hemmelige fangetransporter begyndte at brede sig, meddele USA, at »man fra dansk side ikke ønsker, at dansk luftrum anvendes til formål, der ikke er foreneligt med de internationale konventioner«.

Siden har et fly fra selskabet Devon Holding & Leasing i oktober samme år været igennem dansk luftrum på vej fra Reykjavik i Island til Budapest i Ungarn. Selskabet skal være et af de syv selskaber, CIA har brugt som dække til fangetransporterne.

Men Per Stig Møller stiller sig tilfreds med, at USA siger, at der ikke foregår krænkelser af dansk luftrum.

– Der er stadig ikke kommet nogen beviser, og vi har fået sikkerhed fra USA om, at vores luftrum ikke bliver brugt til noget ulovligt. Så der er ikke noget at undersøge, siger han til Frederiksborg Amts Avis.

Det mener oppositionen ikke er godt nok.

– Vi skal nu have lavet den undersøgelse, som burde have været igangsat tidligere. Med den nye situation holder de gamle argumenter ikke, siger Naser Khader, udenrigspolitisk ordfører for Det Radikale Venstre, til Politiken.

Henvisningen til at der ikke er tilstrækkeligt bevismateriale, afvises af Rune Lund fra Enhedslisten.

– Nu indrømmer Bush jo det, som vi hele tiden har vidst, og det som den danske regering hele tiden har afvist, er rigtigt, siger han til Politiken.

Rumænien og Polen nægter fortsat

Internationalt set er det kun Australiens regering, der offentligt har bakket op bag CIAs praksis. Kina, Afghanistan og Pakistan er nogle af de lande, der har protesteret kraftigt, og som har forlangt at få at vide, hvor fængslerne er placeret.

Amnesty International har udpeget Afghanistan og Djibouti som mulige lokaliteter, men også peget på Østeuropa. Også Washington Post har skrevet, at der var hemmelige fængsler i Østeuropa.

Mistanken har især rettet sig mod Polen og Rumænien, men begge lande har efter Bushs indrømmelser gentaget deres tidligere benægtelser.

– Der har ikke været nogle hemmelige fængsler under Lech Kaczynski. Det ved jeg 100 procent sikkert. Og jeg er blevet forsikret om, at der heller ikke var nogle tidligere, siger Polens præsident, Lech Kaczynski, der har siddet på embedet i knap et år, ifølge Politiken.

Flere medlemmer af Europaparlamentet har efter Bush’ afsløringer truet med at straffe Rumænien og Polen, hvis det viser sig, at de alligevel har accepteret hemmelige fængsler på deres territorier.

Formanden for udenrigskomitéen, Elmar Brok, vil ifølge Politiken blandt andet have afklaret Rumæniens mulige samarbejde med CIA, før landet kan blive optaget i EU.

Hårdhændede forhørsmetoder

Præsident Bush indrømmede i sin tale ikke kun eksistensen af de hemmelige fængsler, men også brugen af hårdhændede forhørsmetoder.

Det skete med henvisning til en konkret sag, der handler om Abu Zubaydah, der sammen med 13 andre fanger lige er blevet overflyttet til Guantanamo-basen i Cuba.

Abu Zubaydah skal efter sigende være en af Osama bin Ladens håndgangne mænd. Han blev taget til fange allerede i kort tid efter angrebet på World Trade Center i september 2001. Han blev såret og med feber bragt til et hemmeligt tilflugtssted i Thailand, hvor han blev underkastet forhør med anvendelse af tvang.

Han skal være blevet klædt nøgen, spærret inde i et iskoldt rum og udsat for musik på et øredøvende niveau.

– Vi vidste, at Zubaydah havde mere information, der kunne redde uskyldige liv, men han holdt op med at tale, sagde Bush.

Bush fremførte, at CIA derfor havde grebet til »en alternativ række af fremgangsmåder«, fordi Zubaydah »havde fået træning i at modstå forhør«.

Forløbet skal dog ikke være så entydigt, som Bush gav udtryk for.

David Johnston skriver i en artikel i New York Times, at en række politi- og efterretningsfolk med tilknytning til sagen er uenige om lovligheden og nytten af de hårdhændede forhørsteknikker over for Zubaydah.

Hans kilder er uenige om forløbet, men enige om at stridighederne var intense og førte til et brud mellem FBI og CIA, som ikke er helet endnu.

Zubaydah var såret og havde feber, da han blev taget til fange. Hans tilstand skal have været i forværring, da han kom til Thailand, og på et tidspunkt døden nær pga. betændelse i sårene. Han blev i hemmelighed indlagt på et hospital, efter at læger i CIA advarede om, at han måske ikke ville overleve uden omfattende lægehjælp.

Splid mellem FBI og CIA

Efter Subaydahs tilfangetagelse blev et særligt forhørsteam fra CIAs antiterrorcenter sendt af sted til at lede forhørene, og FBI-agenter trukket tilbage.

CIA-teamet konkluderede, at Subaydah under et standardforhør kun fortalte en del af det, han vidste, og besluttede at bruge mere aggressive teknikker.

Nogle regeringsembedsmænd, der skulle sørge for at loven blev overholdt, siger ifølge David Johnston, at Zubaydah samarbejdede med forhørslederne fra FBI, men gjorde modstand, da CIA begyndte at bruge strengere metoder.

Andre embedsmænd afviser denne fremstilling:

– Han løj, og vi kom ikke noget vegne. Det stod klart, at han havde informationer om et forestående angreb, og tiden var afgørende, siger en embedsmand.

David Johnston skriver, at troen på et kommende angreb spillede en betydelig rolle for beslutningen om at bruge hårdere metoder, selv om det senere blev klart, at Zubaydeh ikke havde viden herom.

Bekymrede menneskerettighedsorganisationer

Flere menneskerettighedsorganisationer, bl.a. Human Rights Watch, har givet udtryk for, at det er et fremskridt, at Zubaydeh, der nu har været holdt i fangenskab i næsten fem år, og de tretten andre fanger er blevet anbragt på Guantanamo-basen i stedet for at være placeret i fængsler, der officielt ikke eksisterede. Her kan de blive tilset af Røde Kors.

Men det faktum, at de 14 navngivne fanger kan se frem til en rettergang ved en militærdomstol, vækker harme blandt menneskerettighedsforkæmpere.

De særlige tribunaler behøver nemlig ikke at tage hensyn til Genève-konventionen, og de udtalelser, som fangerne har sagt under tvang, vil kunne blive brugt imod dem.

– Det her er jo dybt, dybt bekymrende. Skræmmende. USA har ret til at forsvare deres borgere. Men ikke til så eklatant at tilsidesætte menneskerettighederne, siger den danske generalsekretær for Amnesty International, Lars Norman Jørgensen, til Politiken.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun

Læs mere om Subaydeh-sagen i Politiken

Læs artiklen »Amnesty: USA har droppet menneskeretten« i Politiken.dk

Læs Amnesty-rapporten: Below the radar: Secret flights to torture and »disappearance«