Chefen for den franske kosmetikgigant L’Oréal, Lindsay Owen-Jones, fik i 2005 en løn og bonus på 188 millioner kroner. Det skete med passiv accept fra pensionskassen ATP, som har aktier for 54 millioner kroner i selskabet.
Direktøren for den amerikanske bank Capital One Financial, Richard D. Fairbank, kunne hæve en løn på 1,5 milliarder kroner i 2005. Her har Pen-Sam, der er en pensionskasse for 300.000 medlemmer af Fag og Arbejde, FOA, og PKA, der har 204.000 medlemmer, aktier.
Owen-Jones og Fairbank er langt fra de eneste direktører, der bliver forgyldt med accept af danske pensionskasser. ATP har ifølge sin sidste årsrapport aktier for tre milliarder kroner i de ti selskaber, der har udbetalt den største løn og bonus til deres chefer, skriver Ugebrevet A4.
ATP har også været med til at holde danske direktører ved muffen. Ringkjøbing Landbobank, hvor ATP har aktier for over 200 millioner kroner, udbetaler over 100 millioner kroner til de to direktører John Fisker og Bent Naur Kristensen, hvis banken holder sit kursniveau året ud.
Passivitet
Pensionskasserne bestemmer ikke over, hvor store lønninger og bonusser er i de enkelte selskaber, men som storaktionærer kan de både direkte og indirekte lægge pres på bestyrelserne. Men de danske pensionskasser har set passivt til de store løn og bonusaftaler.
– De store offentlige fonde som eksempelvis ATP vil ikke kritiseres for at blande sig, men det er jo det ejerskab går ud på, siger den tidligere direktør i Føroya Bank, Jørn Astrup Hansen, til Ugebrevet A4.
Det er Formueplejes aktieanalytiker Rene Rømer enig i.
– En pensionskasse, der har investeret to milliarder i en virksomhed, har både ressourcerne og incitamentet til at udføre en nøje overvågning af et selskab. Og hvis de så finder, at der er problemer bør de tage deres observationer med på generalforsamlingen og brokke sig, siger han til ugebrevet.
ATP: »Millionlønningerne kan ikke ses isoleret«
Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen fra ATP stiller uforstående over for denne kritik.
– Hvis der er nogle, der efterlyser, at vi er mere aktive, så er det mest et udtryk for, at de ikke er klar over, hvordan vi agerer på dette område, siger han.
Han mener, at det er forkert at se lønningspakkerne isoleret:
– Vores mandat er, at vi skal forvalte lønmodtagernes pension bedst muligt. Derfor skal lønnen ses i forhold til det afkast, vi kan forvente at få på investeringerne. Vurderer vi, at vi kan få et højt afkast, selv om der er nogle meget store lønninger, så beholder vi aktierne i selskabet, siger han.
– Har selskabet og ledelsen fulgt spillereglerne, så må man i sidste ende vælge, om man vil være aktionær, siger Bjarne Graven Larsen til ugebrevet.
Kan sælge aktier i protest
De danske pensionskasser har gode muligheder for at påvirke danske virksomheders prioriteringer. I udenlandske selskaber er investeringerne ofte små i sammenligning med den samlede aktiekapital.
Her kan pensionskasserne kun reagere ved at sælge aktier, mener Bjarne Graven Larsen.
Han fortæller, at aflønningen af direktørerne i nogle tilfælde har været medvirkende til at ATP har solgt aktier.
Af Ole Wugge Christiansen/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96