Annonce

27. juli 2006 - 12:08

Israel vil besætte del af Sydlibanon

I modsætning til tidligere udtalelser fra kilder i den israelske politiske og militære ledelse siger samme kilder, at man nu har besluttet at besætte »en stribe land«, indtil en for Israel acceptabel international styrke kan overtage området og holde parterne fra hinanden. Det skriver den amerikanske avis San Francisco Chronicle.

Kilderne siger, at »landstriben« vil blive mindre end det område, Israel holdt besat i 20 år indtil for et år siden, men angiver ikke en mere eksakt størrelse. Den tidligere besatte zone gik godt 20 km ind i Libanon.

Dermed kan der blive tale om, at Israel i praksis dikterer en del af opgaven for en eventuel international styrke, nemlig at der skal være en »buffer-zone« og tilmed hvor den skal være.

I det hele taget foregriber Israel dannelsen af en sådan styrke. Endnu eksisterer den slet ikke, ikke engang på papiret eller blot som en overordnet aftale i FN, Nato eller EU.

Det formodes, at hvis en sådan styrke ikke bliver til noget, vil Israel holde eller måske sidde fast i det besatte område i lang tid.

Af Claus Piculell

Læs mere i San Francisco Chronicle (engelsk)

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce