Strid om grønlandsk olie

Nye seismiske undersøgelser tyder på olieforekomster i undergrunden vest for Grønland, der er så store som i hele Nordsøen.

I sidste uge indledte topembedsmænd som repræsentanter for Hjemmestyret forhandlinger med nogle af de største olieselskaber om licenser til at lede efter olie i det arktiske hav vest for Grønland.

Omkostninger langt under markedsprisen for olie

Flere af selskaberne har investeret flere millioner kroner i resultaterne fra seismiske undersøgelser af flere områder ud for Diskobugten, som det grønlandske hjemmestyre har fået undersøgt, og hvor det gerne vil sælge licenser til boringer.

Sidste år fik det canadiske selskab EnCana Corp. licens til at søge efter olie ud for Nuuks kyst. Selskabet vil begynde at bore efter olie i 2008, og det mener, at der er mellem 400 millioner og 1.2 milliarder tønder olie.

Baggrunden for at olieforekomsterne i Grønland er blevet interessante for olieselskaberne er stigningen i oliepriserne. En tønde olie nu koster over 80 dollars.

Direktøren for Grønlands Råstofdirektorat, Jørn Skov Nielsen, fortalte forleden til Deadline på DR2, at han mener omkostningerne ved at hente olie op af den grønlandske undergrund er beregnet til at ligge omkring 10-12 dollars.

Strid om olieindtægter

Mulighederne for store olieudvindinger har dog straks udløst konflikter om penge og miljøvurderinger.

Det grønlandske landsstyremedlem, Jørgen Wæver Johansen, der er den øverste, politiske ansvarlige for råstofferne i Grønland, har udtalt, at alle indtægterne fra koncessionerne skal gå i det grønlandske hjemmestyres pengekasse.

Det har fået flere danske politikere til at sige, at indtægterne fra et potentielt olieeventyr vil blive modregnet i bloktilskuddet til hjemmestyret. Bloktilskuddet er nu på omkring tre milliarder kr. årligt.

Adgangen til indtægterne fra olien ud for Grønland indgår i øjeblikket i forhandlinger mellem regeringen i Danmark og hjemmestyret i Grønland om den fremtidige indretning af hjemmestyret for Grønland.

Greenpeace advarer mod miljøkonsekvenser

Miljøaktivister har desuden udtrykt frygt for, at olieboringerne vil ødelægge det arktiske økosystem. I området hvor boringerne skal foregå ligger bl.a. Kangia gletsjeren, som er på UNESCOs liste over bevvaringsværdige steder.

Harjei Haaland fra Greenpeace siger i Politiken, at det er vanvittigt at tænke på at bore efter olie i området.

– Alle ved, der er et ekstremt vanskeligt område at arbejde i, og hvis der kommer en olieulykke med spild i området, kan det være yderst skadeligt, siger han. Han mener i stedet, at de penge, der investeres i at søge efter olie, skulle bruges til at investere i alternativ energi.

Jørn Skov Nielsen fra Grønlands Råstofdirektorat sagde søndag i Deadline, at hjemmestyret kun forhandler koncessioner med de største olieselskaber, fordi det er dem, der har ekspertisen, erfaringerne og økonomien til at håndtere miljøkravene og –problemerne.

Af Ole Wugge Christiansen/Monsun