Linkbox: Operation »Just Reward« i Libanon

Den uafhængige journalist Dahr Jamail har siden den amerikanske invasion i Irak fulgt udviklingen der tæt – i starten fra Bagdad, og siden fra Jordan. Nu følger han situationen i Libanon. Artiklerne kan læses på hans hjemmeside Dahr Jamail’s Iraq Dispatches. Se under Weblog og Hard News.

En ny hjemmeside Electronic Lebanon er blevet oprettet for at dække begivenhederne i Libanon. Siden laves af de samme folk, som laver Electronic Iraq og Electronic Intifada. Begge har igennem en del år haft en omfattende dækning af de respektive konflikter.

Robert Blecher, fra Middle East Report, skriver i Converging Upon War om overvejelserne i den israelske ledelse og rivaliseringen mellem politikerne og militæret.

Desuden beskriver Blecher Hamas’ forsøg på at få forhandlinger i gang med Israel, indtil denne linje endegyldigt opgives efter det israelske luftvåbens massakre på en palæstinensisk familie på syv på Gaza stranden, hvor mange andre såredes. Hamas afbryder sin ensidigt erklærede våbenhvile gennem 18 måneder og deltager i angrebet på den militærpost, hvor en israelsk soldat tages til fange.

Ingen civilisationskamp

Den mangeårige antiimperialist og tidligere leder af The Alternative Information Center, Michael Warschawski, skriver i The Unending Preemptive War of Israel – and the limits of unilateralism at når palæstinenserne, efter at Israel i fem år har ført en ensidig krig mod dem, og de så pludselig slår tilbage – angriber en militærpost og tager en krigsfange – bliver de betragtet som terrorister, der helt uden grund angriber en suveræn stat.

Warschawsky nævner også en anti-krigs demonstration i Tel Aviv for nogle dage siden, der i modsætning til invasionen i Libanon i 1982 kun tiltrak 800 deltagere.

»Hvor modige de end er, kan den anti-koloniale bevægelse ikke ændre regeringens kurs og dens jagt efter en uendelig krig i regionen. Dog er deres klare modstand mod Israels krigspolitik et bevis på, at der ikke er tale om et »clash of civilizations«, (…) men et sammenstød mellem dem i Washington og Tel Aviv, der går efter en re-kolonisering af Verden domineret af de multinationale selskaber og Det amerikanske Imperium og Verdens folk, der ønsker frihed, suverænitet og sand uafhængighed«.

Modstand underminerer Israel

ZNet har på sin Israel-Palestine Watch en række kommentarer til og analyser af den aktuelle situation. Bl.a. bemærker den palæstinensiske analytiker Omar Barghouti i A New Middle East is Born at på seks dage har Israel bragt død og ødelæggelse over Libanon, men sammenlignet med seks dage i 1967, hvor Israel slog tre staters godt nok små hære og besatte Gaza, Vestbredden, Østjerusalem, Golanhøjderne og Sinaihalvøen, har de ikke opnået meget.

Den styrkede modstand kan være med til rive en »jernmur« af arabisk håbløshed ned og yderligere underminere den israelske afskrækkelseskapacitet.

Og Vesten har med sin opbakning til Israel igen udstillet sin mangel på respekt for menneskeliv i det »globale syd«.

» (…) Det er en foruroligende påmindelse om, at racisme langt fra er et afskyeligt minde fra det koloniale Vestens fortid, men er særdeles levende og til overflod til stede i magtens korridorer«.

Killing Fields

En nyttig oversigt over dræbte under den 2. Intifada ligger p.t. øverst på alle artikler i Leksikon.org:

Killing fields: Day by day chronology of the second Intifada in Israel/Palestine.

»Israel invaderede 28. juni 2006 atter engang Palæstina. Killing Fields giver en dag-til-dag kronologi over den 2. Intifada fra september 2000 til 15. februar 2006. Kampe, der indtil videre har kostet over 4.000 palæstinensere (dræbt af israelere) og over 1.000 israelere (dræbt af palæstinensere) livet. Men Killing Fields giver også et indblik i den daglige terror, den palæstinensiske befolkning udsættes for«.

Poul Mikael Allarp/Tidsskriftcentret.dk