Nordisk Sommerlejr 2006
Fire nordiske kommunistpartier har i år slået sig sammen for at arrangere en fælles sommerlejr på den lille ø Egholm tæt ved Aalborg. Der vil være workshops, oplæg samt TV så folk kan følge med i VM.
Tidspunkt: 3. til 8. juli
Hvor: Øen Egholm tæt ved Aalborg
Tema: Ungdommens situation, den globale nyliberale politik mm.
Arrangør: KPiD og DKP. Samt det norske NKP og det svenske SKP
Deltagerantal: Ikke oplyst
Pension: Fuld pension
Pris: 1.300 kr. Rabat for børn. (Ingen børnepasning.)
Tilmelding: KPiD 38 88 28 33
Livø-ferie
For 30. år i træk er der Livø-ferie i Limfjorden. Tilbuddet er en blanding af højskoleophold, en aktivferie blandet med et politisk sommertræf. Der er bl.a. kurser i Tai Chi Chi Kung, pileflet og socialisme. Som en ekstra bonus er der en gratis Liv-Ø T-shirt til alle deltagere ved ankomst.
Tidspunkt: Tre forskellige uger 28-29-30
Hvor: Den smukke Livø i Limfjorden
Tema: Ikke oplyst
Arrangør: Socialistisk Folkeoplysningsforbund (SFOF)
Deltagerantal: Omkring 180 pr. uge. (Heraf 60 i telt).
Pension: Varm aftensmad hver aften
Pris: Voksne: Fra 1.995 kr. til 2.095 kr. Unge: 1.700 kr. til 1.820 kr. Børn: Fra 990 kr. til 1.560 kr.
Der er udvidet børnepasning for de 3-9 årige.
Tilmelding: SFOF 35 35 84 64 eller på livoeferie.dk
SUF og Offensivs fælles sommerlejr
De unge i Socialistisk UngdomsFront og Offensiv – unge revolutionære, står i år bag en fælles sommerlejr. Der vil være mulighed for at vælge sig ind på tre forskellige spor hver dag. Politisk ABC (grundskoling for begyndere), ÆØÅ (udvidet skoling) eller det kreative spor.
Tidspunkt: 8. til 15. juli
Hvor: Faxehus Efterskole på Sydsjælland
Tema: Feminisme, anti-racisme og Sydamerika
Arrangør: SUF og Offensiv
Deltagerantal: Omkring 100-150
Pension: Fuld pension
Pris: 600 kr. med rejserefusion
Tilmelding: sek@ungdomsfront.dk
Rød Sommerlejr – et højskoleophold for hele familien
Danmarks ældste og mest traditionsrige sommerlejr. Debat, film, hygge, bådture, bålaften, grafisk værksted, rollespil for de små, bøllekursus, helstegte pattegrise samt klatreture. Lejren ligger i naturskønne omgivelser tæt ved Sjælsø. Der er bademuligheder.
Tidspunkt: 9. til 15. juli
Hvor: Isterød Høj- og Efterskole i Nordsjælland
Tema: Det nye fælles kommunistiske parti, Latinamerika og anti-racisme
Arrangør: DKP/ML og Kommunistisk Samling
Deltagerantal: Lidt over 200
Pension: Fuld Pension
Pris: Fra 800 kr. til 1.400 kr. Børn og unge under 18 år: 35 kr. pr. påbegyndt år.
Der vil være aldersopdelt børnepasning.
Se mere på dkp-ml.dk/sommerlejr
Tilmelding hos DKP/ML på tlf.: 35 35 60 69 eller her
Rød Ungdomslejr 2006
På lejren er der lagt op til et brag af en uge med sol, sommer og socialisme på den jyske hede. Lejren er fyldt med et væld af aktiviteter. Feks. oplæg om Iraks historie, højrefløjen, medier, opdelt skoling samt noget, arrangørerne kalder REVO-OL.
Tidspunkt: 15. til 22. juli
Hvor: Et sted i Nordjylland. Bliver oplyst ved tilmelding.
Tema: Anti-racisme, kønspolitik, terrorlovgivning mm.
Arrangør: Rød Ungdom
Deltagerantal: Omkring 75
Pension: Fuld pension
Pris: 500 kr.
Se mere på ungdomslejr.dk
Tilmelding: 20 76 47 47 eller her
Enhedslistens Sommerlejr 2006
Tidspunkt: 23. til 30. juli
Hvor: Tølløse Slots Efterskole på Sjælland
Tema: Ikke oplyst
Arrangør: Enhedslisten
Deltagerantal: Ikke oplyst
Pension: Ikke oplyst
Pris: Voksne: 1.700 kr. Pensionister, bistandsmodtagere o.lign.: 900 kr. Børn over tre år 600 kr. To familier på starthjælp kan komme gratis på sommerlejren.
Når programmet bliver offentliggjort, vil det blive tilføjet.
Se sommerlejrens beliggenhed her
Tilmelding: Enhedslistens landskontor på tlf.: 33 93 33 24.
IUL – International Ungdomslejr mod Fascisme og imperialisme 2006
I år er den internationale Ungdomslejr mod fascisme og imperialisme kommet til Danmark. Sidste gang var i 1983. På lejren vil der være debat om bla: irakisk og palæstinensisk modstandskamp, Latin Amerika og socialisme, nazisme og racisme.
Tidspunkt: 28. juli til 6. august
Hvor: Isterød Høj- og Efterskole på Nordsjælland
Tema: Irak, Fascisme og USA-imperialisme
Arrangør: Danmarks kommunistiske ungdomsforbund
Deltagerantal: Et par hundrede
Pension: Ikke oplyst
Pris: 995 kr. Børn mellem 6-13 år: 500 kr. Børn under 6 år er gratis.
Der vil være børnepasning under hele lejren.
Se mere på iul2006.net
Tilmelding: Send en mail til iul2006@yahoo.dk, mærk navn, adresse, alder og telefon nummer.
Leve revolutionen – DSU Sommercamp 2006
De unge socialdemokrater i DSU afholder i starten af august en revolutionær sommercamp for alle der vil ændre verden - og have det sjovt samtidigt. Lejren bliver en politisk cocktail af vilde fester, chill-out og revolution, med et pift af fodbold, pool party og grand prix show
Tidspunkt: 3. til 6.august
Hvor: DSUs skole ved Gadsbølle, Fyn
Tema: Ikke oplyst
Arrangør: Danmarks Socialdemokratiske Ungdom (DSU)
Deltagerantal: Ikke oplyst
Pension: Fuld pension
Pris: 200 kr. med rejserefusion
Se mere på leverevolutionen.dk
Tilmeding her
Af Mikkel Nonboe/Monsun
Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96