Annonce

30. juni 2006 - 1:53

Udenrigsminister nægter CIA-undersøgelse

Den danske udenrigsminister Per Stig Møller (K) vil ikke undersøge, om den amerikanske efterretningstjeneste ulovligt transporterede fanger gennem dansk luftrum ved en overflyvning af Grønland.

Europarådet har ellers opfordret medlemslandene til at undersøge anklagerne om hemmelige illegale CIA-transporter, og i den konkrete sag har Finland udbedt sig en forklaring fra de amerikanske myndigheder, fordi flyet mellemlandede i Helsingfors.

Men den danske udenrigsminister stoler blindt på USA gode intentioner, og har ikke tænkt sig at gøre mere ved sagen. I et svar til Enhedslistens forsvarspolitiske ordfører, Frank Aaen skriver Per Stig Møller således:

»Regeringen har ikke kendskab til, at det nævnte fly – eller andre – skulle have foretaget transporter gennem dansk luftterritorium, hvis formål er i strid med de internationale konventioner. Regeringen har derfor ikke noget grundlag for at tage spørgsmålet op med hverken de finske eller amerikanske myndigheder«.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Stor sandsynlighed for CIA-fangetransport over Grønland«

Redaktion: 

Tak fordi du bruger Modkraft.
Vi håber du har læst noget interessant eller oplysende.
Du kan støtte Modkraft via MobilePay: 50 37 84 96

Annonce