Masseprotester i Mexico

Tidligt om morgenen den 14. juni eksploderede byen Oaxaca City i et inferno af vold og tåregas, da omkring 3.000 betjente uden varsel angreb en teltby, hvor strejkende lærere i 23 dage havde opholdt sig med krav om højere løn og bedre forhold.

Angrebet startede kl. 04.30 om morgenen, da en helikopter fløj lavt hen over de demonstrerende og kastede tåregasgranater ud. Derefter rykkede de flere tusinde betjente frem med skjolde og knipler. Omkring 20 mennesker blev kvæstet, og en gravid kvinde har angiveligt aborteret som følge af gasangrebet. 12 ledende fagforeningsmedlemmer blev arresteret, og en lokal radiostation, der kommunikerede de strejkendes budskaber ud, blev stormet og ødelagt, skriver det uafhængige nyhedsbureau Narconews.com.

Folkelig bevægelse på rekordtid

Her kunne historien være endt. Men angrebet blev tværtimod dråben, der fik bægeret til at flyde over i Oaxaca, der er den næst-fattigste delstat i Mexico. De 70.000 lærere, der har strejket siden den 22. maj, havde forventet at blive angrebet, men brutaliteten kom som et chok, der satte gang i civilsamfundet.

På få dage har en folkelig bevægelse rejst sig, og fra at være et spørgsmål om solidaritet med de strejkende, handler protesterne nu om guvernøren, Ulises Ruiz Ortíz’, afgang.

Allerede kl. 12.00 samme dag havde lærerne genindtaget den centrale plads i byen.

Sympatiserende studenter rykkede ind på byens universitet og overtog universitetsradioen, hvorfra de siden har opretholdt de strejkende læreres kommunikation med omverden.

Tusinder af mennesker gik på gaden i spontane demonstrationer og bragte mad og tøj til lærerne på pladsen, og i løbet af kort tid havde omkring 30.000 mennesker besat bymidten. Gaderne blev barrikaderet med væltede busser og affaldscontainere, mens politihelikoptere svirrede i luften, og forstærkninger blev fløjet til byen i militærfly.

Solidaritetserklæringer begyndte at strømme ind fra det øvrige Mexico, og Amnesty International har udtrykt bekymring over politiets fremfærd.

Mega-march og bondebesættelser

Den 16. juni opstod så det foreløbige klimaks, da omkring 400.000 mennesker demonstrerede mod guvernør Ulises Ruiz Ortíz’ undertrykkelse.

Ingen af de demonstrerendes skilte og bannere handlede om løn, undervisning eller klasseværelser. Fra alle dele af Oaxacas samfundslag forenedes demonstranterne om det ene krav: ud med Ulises!

Og det kan gå hen og blive et problem, der rækker videre end til delstaten.

Ulises Ruiz Ortíz er nemlig en nær ven af regeringspartiet PRI’s præsidentkandidat Roberto Madrazo. Valget finder sted den 2. juli, og Ortíz har efter sigende doneret flere hundrede millioner pesos til Madrazos valgkampagne – penge, som Ortíz skal have kanaliseret videre fra offentlige midler.

Rygtet vil da også vide, at ordren til at angribe de strejkende kom direkte fra Madrazo.

Og mens »mega-marchen« fandt sted i Oaxaca City, aktionerede tusinder af sympatisører andre steder i delstaten. Både i nord og syd blev den centrale Pan-American motorvej blokeret og i mindst syv byer blev offentlige bygninger besat.

Og i flere tilfælde rakte protesterne endnu længere ud end til vreden over guvernør Ortíz og angrebet på lærerne. I landdistrikterne er der nemlig en langvarig vrede over regeringspartiets neoliberale udviklingsprojekter, som blandt andet har privatiseret kommunale landområder og ødelagt marker til fordel for motorveje.

Hvad der startede som en lokal strejke blandt skolelærere, kan derfor ende med at blive den tue, der vælter Mexicos regering ved valget om få uger.

Af Martin Lindblom/Monsun

Følg protesterne hos narconews.com (engelsk)

Hør live-radio fra Radio Universidad de Oaxaca (spansk)

Se billeder fra politiangrebet på Centro de Medios Libres