Hvad betyder venstreorienteret?

Miljø, antiracisme og solidaritet med den tredje verden. Det er de tre sager, der ligger øverst på de venstreorienteredes top 10. I hvert fald ifølge en meningsmåling foretaget af Gallup for Ugebrevet A4. Målingen viste også, at 22 procent af danskerne definerer sig selv som venstreorienterede, og disse 22 procent blev efterfølgende bedt om at rangordne 10 forskellige udsagn om, hvad venstreorienterede går op i nu om dage.

Først på en 6. plads kommer ligestilling mellem kønnene, mens bekæmpelse af Fogh-regeringen må nøjes med en 8. plads. Som nummer sjok kommer ønsket om at sprede ejendomsretten til produktionsmidlerne.

Ifølge flere eksperter, som Ugebrevet A4 har talt med, viser målingen, at værdipolitik frem for »klassiske socialistiske dyder«, som for eksempel fordelingspolitiske emner, betyder meget for de venstreorienterede.

– Folks værdipolitiske holdninger betyder i dag langt mere for folks opfattelse af dem selv som venstreorienterede, end det gjorde tidligere. Det vil konkret sige, at du kan være fremmedhader og tilhænger af stor lighed i samfundet, og så vil du opfatte dig selv, som værende højreorienteret, siger Jørgen Goul Andersen, professor i politisk sociologi ved afdelingen for komparative velfærdsstudier på Aalborg Universitet til Ugebrevet A4.

Højre om venstre
Dermed har den moderne venstreorienterede ikke bare redefineret, hvad det at være venstreorienteret vil sige. Deres forståelse af begrebet har også fjernet sig fra den øvrige befolknings opfattelse af, hvad »venstreorienteret« betyder.

Spørger man dem, der selv definerer sig som højreorienterede, hvad de mener, der karakteriserer venstreorienteret tankegang, bliver der nemlig flyttet grundigt rundt på den førnævnte top 10.

Ifølge de højreorienteredes opfattelse beskæftiger venstreorienterede sig mest med bekæmpelse af Fogh-regeringen, dernæst omfordeling fra rig til fattig, og på en tredjeplads kommer ønsket om en stor offentlig sektor. Bekæmpelse af fremmedskepsis ryger helt ned på en 9. plads, mens bundskraberen er opgøret med den negative sociale arv.

Blandt folk, der hverken definerer sig som højre- eller venstreorienterede, er opfattelsen af de centrale venstreorienterede mærkesager også, at omfordeling ligger højt på listen. Og det finder Rune Stubager, phd. i statskundskab ved Aarhus Universitet, »dybt interessant«:

– Tilsyneladende er det ikke spredt uden for menigheden, hvad det vil sige at være venstreorienteret i dag. De andre samfundsgrupper har således et mere klassisk billede af, hvad det vil sige at være venstreorienteret, som i højere grad knytter sig til økonomisk politik, siger han til Ugebrevet A4.

Velfærdsdebatten er central
Blandt de venstreorienterede, som Ugebrevet A4 har spurgt, er der imidlertid ingen overraskelse i fordelingen af venstreorienterede mærkesager.

Den tidligere formand for SF, Gert Petersen, mener, at spørgsmålet om spredning af ejendomsretten kun var noget, der optog »de meget bevidste venstreorienterede, der mente, at det var en forudsætning for virkelig grundlæggende at ændre samfundet«. Til gengæld peger han på, at den øgede ulighed i samfundet gør spørgsmålet om omfordelingspolitik vigtig.

Også ifølge Jesper Petersen, tidligere formand for SFU og nuværende talsmand for kampagnen Genstart Danmark – en række faglige og politiske ungdomsorganisationer på venstrefløjen – er velfærdsdebatten helt central:

– Vil venstrefløjen permanent tilbage i offensiven, så er vi nødt til at have dagsordenen til at handle om velfærd for den brede befolkning og om økonomisk omfordeling, siger han til Ugebrevet A4.

At få økonomisk omfordeling tilbage på dagsorden kræver to ting, mener Jesper Petersen. Dels en genoplivning af idédebatten internt på venstrefløjen. Dels at venstrefløjen bliver bedre til at markere sig i offentligheden.

– Vi har brug for et venstrefløjens Cepos, siger Jesper Petersen med henvisning til den borgerlige tænketank.

Af Martin Lindblom/Monsun

Læs mere hos Ugebrevet A4

Læs tidligere artikel på Modkraft: »Danskerne er venstreorienterede«